Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1921, Blaðsíða 21

19
af sit liv opholdt sig i den dal, har foretaget sig at samle de
gamle bygdeminder af enhver art og har udgivet en 8 hæfter
med sådanne. Det interessanteste heraf er de historiske minder
om personer og begivenheder, der kan gå et til to århundreder
tilbage. Man har været slået af den store lighed, der er
imellem disse fortællinger fra Sætesdalen og de gamle sagaer.
Det er ikke blot fortællemåden, den brilliante karakteristik
af personerne og stilen, der er så lig, men også begivenhederne;
der er stridbare personer, der fortælles om, der er bygdestri-
digheder mellem personer og familjer; der er „kæmper“, rene
slagsbrødre, der prøver kræfter med alle og enhver. Ingen,
der læser disse småfortællinger, — det er nærmest grupper,
ikke biografi som en saga — vil kunne undgå at se den
slående lighed. Men nu pålideligheden? Ja, der er af norske
lærde blevet anstillet undersøgelser af gamle arkivalier,
dommebøger og andre kilder, for at undersøge og konstatere
pålideligheden af det fortalte, og her har man da netop
kunnet bevise, at det fortalte er ialt væsenligt fuldkomment
n5ftigt. Her har man da fået et fuldgyldigt bevis for, at en
tradition i familjen eller familjerne godt kan leve 100—200 år
mit væsenligt uforfalsket. Det forkommer mig, at vi har en
slående lighed med de isl. slægtsagaer. — Den mundtlige
tradition vedligeholdes omtr. i samme tidsomfang, indtil den
bliver optegnet. Mulig kan vi sidestille optegnerne med
Joh. Skar, til en vis grad i alfald?1)
Endnu en vigtig omstændighed må fremføres, der i hoj grad
taler for den indre sandsynlighed af overleveringens rigtighed,
det er sagaernes personskildringer.
I Eddadigtene findes et helt galleri af fornemme personer,
mænd og kvinder, helte og heltinder kunde man sige. En
undersøgelse af disses optræden og åndelige egenskaber viser
ikke nogen særlig individualisme, intet særpræg, m. a. o. der
er ikke tale om særprægede individer, men typer. Grunden
hertil er iøjnefaldende. Disse personer er ikke historiske eller
realistisk skildrede som de må have været som historiske
*) Jeg- henviser til Kn. Liestols afhdl. i Maal og- Minne 1913.