Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1921, Blaðsíða 11

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1921, Blaðsíða 11
9 Men som et supplement til dem alle og tillige omfattende dem står det mægtige værk: Landndmabok, der opregner alle landnamsmændene systematisk landet rundt, og anfører meget af' historisk interesse om dem og deres efterkommere, der opregnes langt ned i tiden. Dette værk er af enestående art i verdenslitteraturen og besidder en enestående historisk værdi og betragtes som en prøvesten for slægtsagaerne, hvoraf den storste del er uafhængig af den. Endelig slutter sig til disse sagaer nogle sagaer om enkelte af de første isl. biskopper: Hungrvaka om de 5 første bisper i Skalholt, Torlakssaga, Pålssaga, Gudmund d. helliges saga, og endelig et lille værk om kristendommens indførelse i Island (Kristnisaga). Disse falder dog noget udenfor slægtsagaerne, forsåvidt som de ikke kan siges at bero på en mundtlig tradition som de, med undtagelse af den sidstnævnte. Hvorledes det forholder sig med den nævnte fordeling af sagaerne, er usikkert. Nogle har villet sætte den i forbindelse med et keltisk element i den indvandrede befolkning og kendskab til keltisk litteratur. Dette sidste må nu sikkert i det hele afvises. Kendskab til keltisk sprog var uden al tvivl rent forsvindende hos de Nordmænd og Islændere, der kom i forbindelse med Kelterne (i Skotland eller Irland). Det var dem, der var de stærkeste, og det er altid de svageste, der lader sig påvirke hvad sproget angår. Keltiske låneord i norsk-islandsk er i det hele ikke flere end 10-20, og disse er rent tilfældige. Endnu ringere var kendskabet til irsk litteratur, og det er en fuld- stændig indbildning, når man har ment at ville finde en lig- hed mellem den isl. saga og irsk annalskrivning. Særlig har man pegt på, at der bægge steder findes indblandede vers, men den måde, hvorpå de er indførte, og hensigten dermed er bundforskellig. Imod en sådan sammenhæng taler hoved- sagelig to ting: den ene, at der findes sagaer i og fra de egne, hvor ingen keltisk indvandring havde fundet sted. Den anden er: at sagaerne er skrevne først i 12. århs sidste halv-

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.