Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1921, Síða 11

9
Men som et supplement til dem alle og tillige omfattende
dem står det mægtige værk: Landndmabok, der opregner
alle landnamsmændene systematisk landet rundt, og anfører
meget af' historisk interesse om dem og deres efterkommere,
der opregnes langt ned i tiden. Dette værk er af enestående
art i verdenslitteraturen og besidder en enestående historisk
værdi og betragtes som en prøvesten for slægtsagaerne, hvoraf
den storste del er uafhængig af den.
Endelig slutter sig til disse sagaer nogle sagaer om enkelte
af de første isl. biskopper: Hungrvaka om de 5 første bisper
i Skalholt, Torlakssaga, Pålssaga, Gudmund d. helliges saga,
og endelig et lille værk om kristendommens indførelse i Island
(Kristnisaga). Disse falder dog noget udenfor slægtsagaerne,
forsåvidt som de ikke kan siges at bero på en mundtlig tradition
som de, med undtagelse af den sidstnævnte.
Hvorledes det forholder sig med den nævnte fordeling af
sagaerne, er usikkert.
Nogle har villet sætte den i forbindelse med et keltisk
element i den indvandrede befolkning og kendskab til keltisk
litteratur. Dette sidste må nu sikkert i det hele afvises.
Kendskab til keltisk sprog var uden al tvivl rent forsvindende
hos de Nordmænd og Islændere, der kom i forbindelse med
Kelterne (i Skotland eller Irland). Det var dem, der var de
stærkeste, og det er altid de svageste, der lader sig påvirke
hvad sproget angår. Keltiske låneord i norsk-islandsk er i det
hele ikke flere end 10-20, og disse er rent tilfældige. Endnu
ringere var kendskabet til irsk litteratur, og det er en fuld-
stændig indbildning, når man har ment at ville finde en lig-
hed mellem den isl. saga og irsk annalskrivning. Særlig har
man pegt på, at der bægge steder findes indblandede vers,
men den måde, hvorpå de er indførte, og hensigten dermed
er bundforskellig. Imod en sådan sammenhæng taler hoved-
sagelig to ting: den ene, at der findes sagaer i og fra de
egne, hvor ingen keltisk indvandring havde fundet sted. Den
anden er: at sagaerne er skrevne først i 12. århs sidste halv-