Det Nye Nord - 01.11.1922, Blaðsíða 5

November 1922
DET NYE NORD
Side 187
vægeisen. Det er kun naturligt, at lignende Følelser
endog i forstærket Grad maa melde sig hos dem, der
sidder midt i Arbejdet med alle disse Spørgsmaal,
altsaa hos Ledelsen af Foreningerne »Norden«, og
man finder da ogsaa disse Følelser udtrykt i Indled-
ningen til Aarbogen, hvori det hedder, at Foreningens
»Arbejde og Opgaver, der fra Begyndelsen syntes faa
og smaa, voksede efterhaanden, som de kom under
Foreningen Arbejde og affødte nye Opgaver, saaledes
at Foreningerne i Begyndelsen af Aaret 1922 staar i
en Virksomhed, hvor Kravene til Arbejdet
og Kræfterne synes at øges fra Dag til
Dag.«
Hvordan gaar det da med de Kræfter, over hvilke
Foreningerne disponerer? Er der i dem en tilsvarende
Vækst at spore? I modsat Fald kan det jo nemlig
ikke være andet end, at der maa fremkomme et sti-
gende Misforhold mellem Foreningens Opgaver og
dens Muligheder for at løse disse Opgaver. Dette
Spørgsmaal lader Aarbogen imidlertid ubesvaret. Om
Foreningernes Vækst, om Samling og Forøgelse af
alle de Kræfter, der kan og vil lade sig bruge til
Fremme af det skandinaviske Samarbejde, om dettes
Muligheder overhovedet, om de er store eller smaa,
om de ligger paa det politiske, økonomiske eller kul-
turelle Omraade, faar man ikke Besked. Dette synes
mig at være en Svaghed. Det bevirker ganske natur-
ligt, at man ligesom kommer til at savne Overblik
og Maalbevidsthed i »Norden«s Arbejde. Det er
nemlig ikke alene en værdifuld Støtte i ethvert Ar-
bejde med visse Mellemrum at stille sig selv Spørgs-
maalet: hvad er egentlig vort Maal i Øjeblikket? Det
er ganske nødvendigt at gøre sig Svaret klart, ikke i
bred Almindelighed, men praktisk og koncist. Og
efter tre—fire Aars Virksomhed skulde Foreningen
»Norden« have høstet saa mange Erfaringer, at den
var i Stand til at give interessante Besvarelser af
Spørgsmaalene: Skandinavismens Muligheder nu og i
Fremtiden, Skandinavismens Muligheder økonomisk,
politisk, kulturelt. Disse Spørgsmaal er jo simpelthen
Grundlaget for hele Arbejdet i Foreningerne »Norden«,
Værdimaaleren, uden hvilken man maa savne Evnen
til at vurdere hele Virksomheden og dens Resultater.
Og denne Værdimaaler mangler i Beretningen for
»Norden«s Virksomhed og i selve Aarbogens Tilrette-
læggelse. Helhedsindtrykket er derfor Usikkerhed.
Hvis man iøvrigt vil vurdere Aarbogen efter For-
tjeneste, maa man holde sig for Øje for det første, at
Foreningen »Norden« indenfor det skandinaviske Sam-
arbejde er den samlende Faktor. Den har
faaet det officielle Præg som saadan, den indstiller
sig baade i Kraft af sine Love og sin Virksomhed
paa at gælde som saadan, og den nyder alle de For-
dele, en saadan Position kan give. Det andet, der i
denne Forbindelse bør erindres, er, at »Norden«s Aar-
bog er det eneste af Foreningen »Norden« hidtil be-
nyttede specielle Organ for Foreningens Med-
delelser og Agitation. Disse to Kendsger-
ninger maa nødvendigvis medføre, at de Krav, der
stilles til Aarbogen, bliver betydelige, og jeg skal ikke
nægte, at de efter min Mening ikke tilfredsstilles.
Det politiske Parti, den økonomiske eller kulturelle
Gruppe af Befolkningen, som ikke forstaar at benytte
sin egen eller en venligsindet Presse i sin Sags Tje-
neste, giver dermed Afkald paa et vægtigt og altid
virksomt Vaaben i Kampen for Sagen mod dens Fjen-
der. Den moderne Presse er nemlig ikke mere alene
et Meddelelsesmiddel, men maaske i nok saa høj Grad
et Agitationsvaaben. Dette er Selvfølgeligheder. Men
der er ikke desto mindre Materiale i Overflod til at
vise, at der findes talrige Eksempler paa Folk,
for hvem disse Selvfølgeligheders praktiske Værdi er
lig Nul.
Det er klart, at disse Bemærkninger ogsaa har
Adresse til Foreningen »Norden«. Det maa nemlig,
synes jeg, staa alle klart, at hverken som Meddelelses-
middel eller Agitationsvaaben kan Aarbogen nogen-
sinde komme til at udfylde sin Opgave. Alene Tyng-
den af den lødige Stofmængde, som i Aarbogen paa
een Gang lægges frem for den skandinavisk interes-
serede, maa jo henvise den til et mere eller mindre
flygtigt Gennemsyn med paafølgende Henlæggelse. Jeg
kan ikke se rettere, end at der er Tale om et Kraft-
spild, som man næppe kan forsvare at udsætte For-
eningen og Bevægelsen for i en Tid, da Skandinavis-
men, som de fleste andre Værdier, noteres betydeligt
under Pari.
Med Fare for at blive misforstaaet — i en Tid, da
alle synes opsatte paa at misforstaa hinanden, skønt
ingen Situation i højere Grad end den nuværende har
krævet Samarbejde og indbyrdes Forstaaelse — vil jeg
derfor hævde, at et Tidsskrift, selv et nok saa beskedent,
alene i Kraft af sin Form vilde være Aarbogen over-
legent i alle Henseender. Desværre kan vi om føje
Tid notere 4-Aarsdagen for den første Meddelelse om,
at et nordisk Tidsskrift var under Opsejling, uden at
være kommet Tankens Realisation et Skridt nærmere,
og jeg for mit Vedkommende nærer i al Fald ingen
Illusioner mere i saa Henseende. Her som overalt i
denne begrænsede Verden maa man søge Trøst i
Haabet om, at Udviklingen vil bære det livskraftige
frem til Sejr i det lange Løb.
L. Estrup.