Det Nye Nord - 01.11.1922, Blaðsíða 11

November 1922
DET NYE NORD
Side 193
tion mere Frihed med Hensyn til Takstfastsættelse
og Ret til at bryde Princippet »ens Rejselængde, ens
Pris«, og i højere Grad acceptere Anvendelsen af Mo-
nopolprincippet »what the traffic can bear«?
*
Skatterne skal dække foruden Udgifterne ogsaa
Tabet paa de tre Trafikvirksomheder. Omkring Aars-
skiftet betalte Folket 62 Miil. i Skatter, før Krigen c.
100 Miil., 1919—21 i Gennemsnit 559 Miil. og iaar
459 74 Mili., hvoraf 154 Miil. er Forbrugsafgifter og
17 Miil. Gebyrer. Anno 1900 var Forbrugsskat-
terne 68 pCt. af Skatterne, før Krigen 60 pCt.,
1919—21 30 pCt. og nu — idet vi af Gebyrerne maa
regne c. 6 Mili. til Forbrugsskatter, 160 Mili. ud af
460 eller c. 35 pCt. Saalænge man ikke ved Paa-
lægget af Forbrugsskatter søger at ramme saadanne
Nærings- og Monopolindtægter, som Producent eller
Handel har, ikke ved Dygtighed, men ved Magtstil-
ling og Tilfældighed, er der ikke saa meget at ind-
vende til at de direkte Skatter naar op til 65 pCt.,
om end en mindre Procentdel vilde være nok saa
heldig. Blandt Forbrugsskatterne maa Tolden frem-
hæves, der egentlig skæpper umaadelig lidt (55 Mili.);
Sprit og Vin giver 37V2 Miil., Cigaretten 18 Miil. (to
Aar i Forvejen røg man bedre Cigaretter, ti da gav
Skatten 25 Miil.), Øllet giver 267^ Miil., Sukkeret 6
Mili., offentlige Forlystelser 572 Mili. og Motorskatten
472 Miil.
*
Vender vi os til de direkte Skatter, hvortil
de fleste Gebyrer maa henregnes, giver fast Ejen-
dom kun 1172, men Indkomst og Formue
24373 Mili. Kr.! Merindkomstskatten optræder her-
hjemme som i Udlandet nu kun som en Tilbagebe-
taling, altsaa en Udgift. Arv og Stempler giver
over 33 Mili., heraf Børsskatten kun 1,400,000 Kr.,
mod c. 31 Mili. i 1918—19 og 13Ys i 1919—20! Da
Veksellerernes legitime Indtægt staar i ligefremt For-
hold til Skatten, hvor havde de saa ikke kunnet
være velstillede, om de havde forsaget egen Speku-
lation og ikke saa fanatisk optraadt mod de Folk i
Rigsdagen, der vilde have, at Børsloven skulde fast-
slaa, at en Veksellerer er en upartisk Mægler og ikke
en Spekulant, der har Interesser mod den ene Part
af hans Kunder.
*
Fra 1914—21 var Totalunderskuddet paa vort Bud-
get 237 Miil., et Underskud, for hvilket Dr. Brandes
maa bære Æren. Underskuddet iaar paa over 90 Miil.,
og egentlig 100 Miil., hvis vi overfører fra Kapital-
budgettet, hvad vi bør, tilhører Hr. Neergaard, det
runder Statsgælden af op ttl 1,202 Miil., eller
840 Miil. mere end i 1914. Størstedelen af denne
Forøgelse er kontraheret, medens en Tusendkrone-
seddel repræsenterede én Ko og skal tilbagebetales,
naar den repræsenterer 5 Køer. Vi er med i Forrykt-
heden at laane i et højt Prisniveau.
Mod Gælden staar nogle rentegivende Aktiver:
1914 1922
I. Kasse- og Reservefond 33 Ml. 150 MI.
II. Statsvirksomheders
Gæld til Kassen 10 - 4973 -
III. Udest. Fordringer og
Jernbaneaktier og søn-
derjysk Laanekasse . . 39 - 1097« -
IV. Diverse Fonds 69 - 1257« -
V. Statsvirksomheders
Kapital (fradragen Gæl-
den til Kassen) 340 - 598 -
VI. Grønlands Forvaltning 3'/s - 6 -
VII. Skove, Gaarde, rente-
givende Ejendomme. . 38 - 92 -
VIII. Havnevæsenet 4 - 6 -
537 Ml. 1137 Ml.
Disse Aktiva er ansat efter deres formentlige Om-
kostningsværdi -v- Slidtage, men naar vi véd, at Stats-
virksomheders Kapital c. 655 Miil. incl. Havnevæse-
net giver et Underskud paa 70 Mili., at Skove, Do-
mæner og rentegivende Ejendomme ikke har givet
1 Miil. Overskud, saa véd vi ogsaa, at deres Kost-
værdi og Handelsværdi ikke falder sammen. De 1137
Millioners Afkast vil selv under god Administration
og heldige Forhold ikke kunne dække Gældens Rente.
*
I ikke-udbyttegivendeAktiver, hvis Ydelse
er Nytte og Brug for offentlige Formaal, men ikke
Indtægt, opgør Finansministeriet, at vi ejer 536 Mili.
Forøgelsen i disse sidste Kapitalanlæg burde have
være! afholdt af de løbende Indtægter for 1914—22.
Og saaledes ender altsaa 1921—22 med Fortsæt-
telse af Underskudspolitikken; jo dybere vi kommer
ind i Underskud og Statsgæld, jo større Kraft er
nødvendig hos Finansministeren, og jo større Byrde
og Offervillighed hos Folket for at bringe os paa ret
Køl. Men at vente Kraft og Udsyn hos saadant et
Øjebliks Fænomen som en parlamentarisk Finans-
minister eller Offervillighed hos Folket for et saa ab-
strakt Formaal som Finansernes Lanering, er absurd.
Og saa maa vi haabe som Mr. Micawber paa, at der
vil ske et eller andet, og at et overbærende Forsyn
som saa ofte før vil være det danske Folks Formynder.
L. V. Birck.