Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1996, Blaðsíða 57

47
for S, der oplyser det historisk korrekte tidspunkt for skikkens indførel-
se. Det var pave Urban 11 ved conciliet i Clermont-Ferrand i 1095, der
var ophavsmanden. Gripkey 1952 nr. I, 38 har samme oplysning. D sva-
rer til SpecH XXV k. 54; Helinandus refererer historien noget anderle-
des (PL 212 sp. 967).
93. Barns Filled og Guld på alteret er trykt i Ms s. 1187f. Begge le-
gender kommer fra Gregor af Tours (Arndt & Krusch 1885 s. 494-495
og s. 499). E1 har disse historier i anden oversættelse (s. 595-59620) og
tilføjer yderligere to fra Gregor: 3. Guldkors standser ildsvåde (s.
59621-5974) og 4. Den spedalske Johannes helbredes på pilgrimsrejse
fra Gallien til Jerusalem (s. 5975-59816). Han medbringer en relikvie i et
skrin, som røves fra ham og brændes, men relikvien er uskadt. Denne
E-version er trykt s. 595-598, hvor den efterfølges af G-versionen, der
dog kun har Barns Filled. Det første af disse jærtegn har størst udbre-
delse, SG nr. 58 og italienske manuskripter hos Gripkey 1952 nr. I, 8;
Poncelet 1902 nr. 1114; Wilson (1946 s. 161) har yderligere den oplys-
ning, at de to legender i D ikke er fundet i engelske samlinger fra første
halvdel af det 13. århundrede. Det kan dog være svært at afgøre noget
om udbredelsen ud fra Mussafias meddelelser, for disse Gregor-histori-
er står undertiden i indledningen til de egentlige samlinger og er derfor
ikke meddelt til Mussafia. Det gælder i hvert fald i tilfældet Thott 26 8°.
94. Broder i trance så afdød prior er trykt i Ms s. 807f. med varianter
fra E2 som en historie, der hverken er tids- eller stedfæstet. Den har
samme indledning som nr. XCIX (D nr. 25 Ms s. 780), men de to histo-
rier er ikke ens.
95. Geirardus i Cluny og Altumiugum er trykt i Ms s. 808-811 og in-
deholder: 1. Flostie får liv s. 80827-80923 (forskellig fra s. 8808"27) og 2.
Geirardus blev prior i Altumiugum (s. 80924-81121). Findes hos Petrus
Venerabilis PL 189 sp. 862-866. Poncelet 1902 nr. 307, beslægtet med
Gripkey 1952 nr. I, 56.
96. Abbed Odilo i Cluny (d. 1048) og Odo ibidem (d. 942) er trykt i
Ms s. 783-786, da historierne i E findes under emnet abbeder i bog II af-
snit 1 (se registret s. 689). Der er samlet tre legender: 1. Odilos svaghed
som barn s. 78315, Mussafia 1886 s. 991 nr. 44 (i Paris Bibi. Nat. 5.267);
Poncelet 1902 nr. 280. 2. Odilo på Aventinerhøjen i Rom, trykt s. 7848,
er yderst fra PL 142 sp. 923 og måske hentet i SpecH XXIV k. 104b. 3.
Odilo (lege Odo) og munketyven s. 78426, som er Poncelet 1902 nr. 14.
Indirekte kilde er PL 133 sp. 71; Ward 1893 s. 603-604 (dvs. BM Cot-