Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1969, Blaðsíða 34

XXX
INDLEDNING
(hans broder, Þorsteinn Þorleifsson, som nævnes bl.a. DI VII.
p. 533, var ikke son af Ingveldur Helgadóttir). Da Björn fik sin
farfaders navn, má man efter den tids navneskik antage at han
er fodt efter at Björn Þorleifsson den ældre blev dræbt 1467. Han
kan være fodt mellem dette ár og 1471 eller i 1474, cf. ovfr. Under
alle omstændigheder kan han allerhojest have været henved 20 ár,
da hans fader dode. — Om hans opvæxt og uddannelse vides intet.
I den fornævnte beretning om arvesagen siger Björn Þorleifsson
(DI XI, p. 346-47), at efter Þorleifur Björnssons dod blev arven
overtaget af dennes soster, Solveig Björnsdóttir. Da hun i 1495
dode, bemægtigede hendes svoger, Guðni Jónsson, sig arven »med
þeirre heimilld er sa domur utvijsar sem dæmdur var j Bolstadahlid
j Langadal«. Udtrykket er ironisk, idet den citerede dom (af 21. juni
1497, trykt DI VII, p. 349-54) frakender Guðni Jónsson ret til
arven. Det hedder videre at Guðnis son, Björn Guðnason, som
tillige var Solveig Björnsdóttirs halvsosters son, gjorde krav pá
arven (cf. hermed en dom af 12. juni 1497, trykt DI VII, p. 347-
49); »Enn eg (seiger Biorn Þorleifsson) var þa ecke j landenu. Enn
þa eg kom fieck hann mier ongvann hlut af minne faudurleifd«.
Det má være denne her citerede passus, som forfattere fra
19. árh.’s forste halvdel har tolket sáledes, at Björn Þorleifsson
ikke var pá Island, da hans fader dode (Jón Espólín, íslands
Árbækur, II. Deild, Kph. 1823, p. 126, Smæ. II, p. 517-18 og 599,
gentaget af Páll E. Ólason, Menn og menntir, II, Rvk. 1922, p. 63).
Dette má imidlertid bero pá en misforstáelse. Det rigtige má være,
at da Björn Guðnason trádte frem som part i arvesagen, var Björn
Þorleifsson udenlands. Man har ingen andre oplysninger om denne
rejse, men man ved, at i sommeren 1496 var han pá Island, for
her deltog han i et overfald pá Páll Jónsson, Guðni Jónssons bro-
der og Solveig Björnsdóttirs efterlevende mand. Det kom til kamp,
og Páll Jónsson blev dræbt (cf. især DI VII, p. 358-64). Björn
Þorleifsson blev beskyldt for at have optrádt særlig aggressivt (cf.
DI XII, p. 717 og 725), skont hans svoger, Eiríkur Halldórsson,
blev udlagt som selve drabsmanden. Det forekommer sandsynligt,
at Björn Þorleifsson efter denne begivenhed har fundet det op-
portunt at rejse bort; og man má slutte at han har været i ud-
landet i vinteren 1496-97. — Det fortælles videre i Björn Þorleifs-
sons beretning, at da han ved hjemkomsten intet kunde fá af sin