Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1969, Page 35

INDLEDNING
XXXI
fædrene arv, foretog han en rejse til Danmark. Hertil kom ogsá
hans modpart, Björn Guðnason, og de gik begge op pá Kobenhavns
slot for at forelægge deres mellemværende for kong Hans. Kongens
afgorelse blev, at Björn Þorleifsson skulde overtage arven. Et
kongebrev herom, dateret 24. febr. 1498, er bevaret i afskrift (trykt
DI VII, p. 378-79). Det hedder heri, at »thenne breffuisere Biörn
Torlaffson haffuer varet her fore os«, og han »oc hanss söskenne«
(rettere: sostre) erklæres for »Rett;e oc ectte arffwinger at vare
effther theris fader oc moder«. Björn Þorleifsson har da været i
Kobenhavn (og máske andre steder) i vinteren 1497-98. I som-
meren 1498 viste han kongebrevet frem pá Altinget (DI VII,
p. 391-92). Pá dette samme Alting blev alle de mænd, der havde
været med i overfaldet pá Páll Jónsson -—- mærkeligt nok uden
at deres navne nævnes — domt til at betale boder. samt til inden-
for et tidsrum af tre ár at »fa sijna landzvist« hos kongen, enten
ved personligt íremmode eller ved en repræsentant (DI VII,
p. 388-91).
Den 16. sept. 1498 betegnes Björn Þorleifsson som »Iungkæri«
(se ovfr. i diplomfortegn. u. nr. 3). Kort efter har han holdt bryl-
lup, idet han den 20. maj 1499 kaldes »bóndi« og hans »eiginkvinna«,
Ingibjörg Pálsdóttir, nævnes (DI VII, p. 420). Om hendes slægt se
Smæ. II, p. 594. Der findes en beretning om en begivenhed der
fandt sted »j Flatey aa Breidafirde vmm havsted (i.e. efteráret 1498)
þa sem þar var halldit festaravl þeirra Biarnar Þorleifssonar og
Jngibiargar Palsdottur« (DI IX, p. 436-37). Der opstod skarp
uenighed mellem Björn Þorleifsson og hans to svogre angáende
betalingen af en rest af den medgift som de mente tilkom deres
koner, men da gik hans moder, Ingveldur Helgadóttir, »heim æ
hladit med þeim þangat sem thítt nefndr Biorn stod vthe firir
kalldyrum og marger dane menn þar j hiaa honum« og tvang ham
til at boje sig (cf. ovfr. i diplomfortegn. u. nr. 15). — Man synes
det vilde have været mere hensynsfuldt af hende at tale om dette
med ham i enrum.
Den bestemmelse i dommen 1498, at deltagerne i overfaldet pá
Páll Jónsson skulde soge kongens náde inden tre ár var gáet, har
Björn Þorleifsson ikke efterkommet. Det hedder i maj 1502 at
han har lovet at forhandle om en sag »nu j sumar eda i haust ef
hann væri i landid« eller indsende en skriftlig redegorelse, hvis
Stockholm 3 fol — III