Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1969, Síða 37

INDLEDNING
XXXIII
udstedt 1516, vel snarest efter anmodning fra Björn Þorleifsson,
som det mátte være magtpáliggende at rense sig i denne sag,
hvilket ogsá lykkedes ham*.
2. I áret 1517 begynder Björn Þorleifsson at betale afdrag pá
en gæld til biskop Anders Mus i Oslo (DI VIII, p. 638, cf. IX,
p. 723). Denne gæld synes kun at kunne være opstáet, hvis han
har opholdt sig i Oslo forinden. ■— Det fremgár af et i DN III,
p. 773, trykt kongebrev, at Christian den anden har været i Oslo
i juli 1516.
I de folgende árs stadig mere langtrukne og indviklede arve-
stridigheder forekom det et par gange at de islandske myndighe-
der ikke sá nogen anden udvej end at henvise parterne til kongen.
Dette skete ved en dom 1519 (DI VIII, p. 695-97), men Ögmundur
Pálsson, som 1520 rejste til Norge for at blive bispeviet, pátog sig
at tale Björn Þorleifssons sag (cf. bl. a. DI VIII, p. 814-15). Ved
en anden dom 1530 (DI IX, p. 535-38) forpligtes Björn Þorleifs-
son og hans modpart til at forelægge deres sag for kongen næste
ár, men der foreligger intet om, at dette skete.
Björn Þorleifssons dodsár kendes ikke. Han er dod for 22. juli
1554, for i et dokument af denne dato (trykt DI XII, p. 748)
nævnes han med tilfojelsen ‘heitinn’. Andre ældre daterede doku-
menter, hvor han nævnes uden en sádan tilfojelse er:
DI XII, p. 694-98 (26. marts 1554). — Det kan bemærkes, at
en 1551 afdod præst heri omtales som »Sira Jon h[eitinn] Eireks-
son« (cf. DI XII, p. 299, 332-33).
DI XI, p. 629 (10. april 1548). En mand afgiver heri vidnes-
byrd, »sagdizt hann i Flatey hafa verid vpp fæddur og þar radz-
madur verit Olafar Lopttzdottur. Þorleifs Biðrnssonar. Einars
brodur hans eptir hann. og nu med sidzta Biarnar Þorleifssonar«.
Man fár af dette dokument snarest det indtryk at Björn Þorleifs-
son endnu er i live.
* Páll E. Ólasons omtale af denne sag (Menn og menntir, II, p. 97 og 110)
er unojagtig; han antager at det tabte kongebrev skulde have været fra áret 1513
og mener, at opgaven for den i Skálholt sammentrædende kommission var at
»rannsaka eignaheimildir að Stað í Aðalvík og nokkurum öðrum jörðum«, men
dette stemmer ikke med selve dokumentet, hvor Staður í Aðalvík overhovedet
ikke nævnes (derimod forekommer det i Bjöm Þorleifssons referat, DI XI, p.349).