Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1969, Síða 40

XXXVI
INDLEDNING
Langt den overvejende hovedJkilde for helgensagaerne i Reykja-
hólabók er den store tyske legendesamling i prosa, som kaldes Pas-
sional eller Der Heiligen Leben, forste gang udgivet i Augsburg
1471, men iovrigt foreliggende i talrige hándskrifter og inkunabler,
báde i hojtysk, nedertysk og hollandsk sprog. Det er en af en
ukendt forfatter foretagen bearbejdet oversættelse fra det 14. ár-
hundredes slutning af det godt et árhundrede ældre, umádeligt
populære værk, Legenda Aurea af Jacobus a Voragine (cf. Real-
lexikon der deutschen Literaturgeschichte ... Zweite Auflage ...
hrgg. von Werner Kohlschmidt u. Wolfgang Mohr, 2. Bd., Berlin
1959, p. 20-21; Gerhard Eis, Kritik der Bezeichnung Wenzelpas-
sional’ i ZdPh 75 (1956), p. 274-78). Men Der Heiligen Leben har
ikke været den eneste kilde som forelá for skaberen af Stockholm 3-
kompendiet, for ved oversættelsen af nogle af sagaerne ses han at
have haft ogsá de gamle (fra Heilagra Manna Sogur v. C. R. Unger,
I-II, Christiania 1877, kendte) sagaer for sig — delvis i andre for-
mer end de ellers bevarede — og sammenarbejdet det gamle og
det nye; dette gælder flg. sagaer: Stefanus s., Laurencius s., Am-
brosius s. og Augustinus s. — Kilden til den længste af alle saga-
erne, sagaen om Emmerentia, Anna og Maria, er kun i begrænset
omfang Der Heiligen Leben; iflg. H. Bekker-Nielsen og O. Wid-
ding, se ndfr. p. li, er der forst og fremmest benyttet et ligeledes
nedertysk værk, St. Annen-Biichlein, i et Braunschweig-tryk ved
Hans Dorn 1507.
Af de tryk af Der Heiligen Leben, som Det kongelige Bibliotek
i Kobenhavn ejer, synes et Liibeck-tryk ved Stephan Arndes 1492
at være det som Reykjahólabók-texten kommer nærmest, men pá
den anden side er der sá mange forskelligheder, ikke alene en langt
storre ordrigdom i den islandske text, men ogsá mange enkelt-
heder og episoder som ikke har noget sidestykke i det tyske, at
det umuligt kan være dette tryk, som har været oversættelses-
grundlaget. Máske skal dette snarere end blandt trykkene findes
blandt hándskrifterne. Der vil forhábentlig blive lejlighed til at
behandle disse sporgsmál andetsteds.
Da en fortegnelse over paralleller i det tyske Passionale til de
islandske legender kan være af interesse, opregnes i det flg. tit-
lerne pá de legender, som findes benyttede i Reykjahólabók, samt
de som kan formodes engang at have været deri, se ovfr. p. xiv-xv,