Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1969, Page 51

INDLEDNING
XLVII
efterladt sig en egenhændig skrevet »Kortfattet Beretning om Re-
sultaterne af en paa den arnamagnæanske Commissions og det
Kongelige nordiske Oldskrift-Selskabs Bekostning i Sommeren 1841
foretagen Undersogelse af de i Stokholms og Upsala Bibliotheker
opbevarede Haandskrifter, især vedkommende den islandske Lite-
ratur.« Den er nu bevaret som AM 927, 4°. Pá bl. 36v-39r heri fin-
des en beskrivelse af Stockholm 3; af denne ses, at hándskriftets
forste og sidste side endnu dengang var klistret fast til bindet.
Fortrinsvis med stotte i denne beskrivelse af de Kungliga Biblio-
teket i Stockholm tilhorende islandske hándskrifter udgav A. I.
Arwidsson i 1848 et katalog over dem kaldet »Förteckning öfver
Kongl. Bibliothekets i Stockholm islándska handskrifter«, hvori
Stockholm 3 er beskrevet p. 5-7; ogsá da var forste og sidste side
fastlimede til bindet. Angáende ortografien skrev Jón Sigurðsson,
at den »er det 15de Aarhundredes af slettere Slags«, og Arwidsson
gentager, at den er »af det vanvárdade slaget frán denna tidsálder«
[i.e. »fjortonhundra talet«].
Rudolf Keyser og C. R. Unger udgav i 1851 den gamle Barlahams
saga ok Josaphats efter Stockholm 6 fol. I deres indledning omtaler
de Stockholm 3 (p. xiv-xv); de nævner, at hándskriftet blandt sine
25 helgensagaer indeholder sagaen om Barlaham og Josaphat som
den fjerde og at »Denne Bearbeidelse er meget forskjellig fra den
her udgivne norske og efter vort Skjön ganske uafhængig af denne«,
de anser den for at være »et blot Udtog af Skriftet« og fortsætter
»Om Udtoget er gjort umiddelbart efter den latinske Bearbeidelse,
eller efter en eller anden forkortet Fremstilhng enten i det latinske
eller noget andet Sprog, see vi os for Nærværende ei istand til at
oplyse. Vi maa kun bemærke, at Sproget er höist ureent og kjende-
lig fuldt af Danismer [hertil flg. note: »Skulde der muligen have
været eller endnu findes nogen gammel dansk Bearbeidelse (fra det
15de Aarhundrede), der kunde ansees for denne islandske Bearbei-
delses nærmeste Kilde ? eller er det maaskee blot det danske Sprogs
Indflydelse ogsaa paa Island under Ivalmar-Unionens förste Tids-
rum, som her har gjort sig gjældende?], hvilket tydelig henpeger
paa det lðde Aarhundredes anden Halvdeel som den tidligste For-
fattelsestid. Haandskriftet selv maa af samme Grund ligesom og af
Hensyn til den anvendte Bogstavering, henföres til Slutningen af
det 15de om ikke endog, hvad der forekommer os rimeligst, til
Stockholm 3 fol — IV