Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1969, Side 53

INDLEDNING
XLIX
getheilten [p. 43-66 i bogen er aftrykt Yon sant Oswalt efter to
hojtyske hándskrifter i Innsbrucks Universitetsbihliotek] so genau
zusammen, dass ich sie eine Uebersetzung der alten deutschen
Legende nennen möchte.« (p. 87, note).
Theodor Möbius optog i sin antologi, Analecta Norrœna. Aus-
wahl aus der islándischen und norwegischen Litteratur des Mittel-
alters, Leipzig 18ð9, et lille stykke af Osvalds saga trykt efter Jón
Sigurðssons udgave; det findes p. 299-300 hos Möbius og svarer
til den nævnte udg. p. 2616 Þá sem sá dagr kom — p. 287 í pallacio
Ósvalldz konúngs (=nærv. bind p. 7 26-22). — 1 2. udg. af Analecta
Norrœna, som udkom i Leipzig 1877, er det samme stykke ogsá
trykt, p. 272.
Tyve ár efter fremkomsten af Zingerles bog undersoger Anton
Edzardi i sit habilitationsskrift, Untersuchungen uber das Gedicht
von St. Oswald. Erster Teil, Leipzig 1876, Osvalds saga i dens for-
hold til den hojtyske legende, som Zingerle i sit arbejde havde pá-
vist som kilde, og kommer til det resultat, at de hyppige tilfojelser
og vidtloftigere skildringer i den nordiske text i sammenligning med
den tyske har sin forklaring deri, at »die hauptquelle des saga-
schreibers eine áltere vollstándigere recension der legende war.«
Hoveddelen af hans undersogelse gælder det tyske digt om Osvald,
foreliggende i en længere og en kortere form (foruden i en prosa-
oplosning), men denne undersogelse vedkommer ikke sagaen.
I en lang fodnote pá p. II i forordet til forste bind af Heilagra
Manna Sogur. Eortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvin-
der, Christiania 1877, skriver Unger, at »Det< vil maaske vække
Eorundring, at Pergamentscodex No. 3 folio i det Kongelige Biblio-
thek i Stockholm ikke her er bleven benyttet, uagtet den indeholder
en rig Samling af legendariske Sagaer. Grunden er den, at Sproget
her ikke er norrönt (d.e. gammelnorsk eller gammelislandsk). Bogen
kan nemlig ikke være ældre end forste Halvdel af det 16de Aar-
hundrede, og er sandsynligvis tildels oversat fra en Plattysk Le-
gendesamling.« — Ud fra et indholdskriterium (et jærtegn i sagaen
om Emmerentia, Anna og Maria) soger han at bestemme en terminus
post qvem (1501) for hándskriftets tilblivelse. Unger slutter sin note
med flg.: »Bogen fortjente uden Tvivl at udgives i sin Helhed.«
Tre ár efter udkom i Uppsala en lille bog pá ialt 30 sider af Oskar
Klockhoff, Smá bidrag till nordiska literaturhistorien under medel-