Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1969, Page 55

INDLEDNING
LI
magnæanske Legat« om tilladelse til at fortsætte sit afskrivnings-
arbejde med Stockholm 2 fol (helgensagaer) og Stockholm 15, 4°.
Dette nægtes imidlertid af kommissionen i mode 3. juni 1861. —
En afskrift af Stockholm 3 — som jo má være af ikke ringe omfang —
synes mærkeligt nok ikke at existere; man vilde vente at den var
opbevaret i Den arnamagnæanske Samling, men den er ikke der, og
det har i hvert fald hidtil ikke været muligt at opspore den andet-
steds.
Som nr. 55 i Norsk folkedikting, Folkeviser I (ny utgáve 1958),
ved Knut Liestol og Moltke Moe, er trykt folkevisen Asaliborgji.
I sin kommentar dertil, p. 313-14, nævner Liestol ligheden med
Osvalds saga og siger herunder flg.: »Osvalds saga er ei omsetjing
frá tysk og kan ikkje vera eldre enn frá tida ikring 1500, og etter
alt á doma er visa mykje eldre.« Denne oplysning bygger antagelig
pá Klockhoffs bog.
Næste gang nogen beskæftiger sig med Stockholm 3 er i midten
og slutningen af 1950’erne, da den benyttes i ordbogsojemed (excer-
pering) af liovedredaktoren for Den arnamagnæanske Kommissions
ordbogsprojekt, dr. phil. O. Widding, og dennes daværende med-
arbejder, cand. mag. H. Bekker-Nielsen. Som et resultat af denne
beskæftigelse udsendte de to afhandlinger af væsentlig samme ind-
hold, En senmiddelalderlig legendesamling (Maal og Minne 1960,
p. 105-28) og Low German Influence on Late Icelandic Hagio-
graphy (The Germanic Review 1962, p. 237-62). Heri foretages en
kort gennemgang af hándskriftets forskellige sagaer, hvorunder de
tilsvarende afsnit i Der Heiligen Leben (i 1492-trykket; cf. ovfr.
p. xxxvi) nævnes, ligesom der gores opmærksom pá at gamle hel-
gensagaer undertiden er benyttede; hovedkilden til sagaen om Em-
merentia, Anna og Maria bestemmes som en St. Annen-Biichlein,
cf. ovfr. p. xxxvi (se forstnævnte afhdl. p. 124-26, sidstnævnte p. 253-
54). Med hensyn til muligheden for at afgore identiteten af hánd-
skriftets ‘kompilator’ siges det, at dets skrift má sammenlignes »with
authentic letters written by Icelandic bookmen of the sixteenth
century« og at det er unodvendigt at nævne »that we have tried
that straight and narrow path, but without result«. Dette er for-
bavsende, for enhver som gennemgár den arnamagnæanske diplom-
samling fra denne tid vil i lobet af fá minutter stode pá diplomer
skrevet med samme hánd som Reykjahólabók, cf. ovfr. p. xxii-xxvm.