Fróðskaparrit - 01.01.1971, Qupperneq 128

Fróðskaparrit - 01.01.1971, Qupperneq 128
136 Útlitið fyri áhaldandi vøkstri í fólkatali Føroya náttúrligi vøksturin í fól'katalinum bevur veriS eingin, men heldur tí at tey eru so lág í mun til tøl úr øðrum londum. í samanberingardiagramminum (Vergleiohdiagramm), 1. mynd, eru Føroyar og grannalondini Noreg, Svøríki, Danmark, England isett inn v-ið tølum úr sama tíðarskeiði, og Island við tali frá 1876—85. Myndin vísir greitt serstøðu Føroya um hetta mundi. Hini londini hava øll eitt burðartal uppá 30 °/oo ella hægri, og samstundis eru deyðatølini frá umleið 26 °/oo til 30 °/oo. Føroyar hava sum nevnt ein náttúrligan vøkst uppá 0 °/oo, meðan hini londini liggja mil'lum 4 °/oo (Noreg) og 8 %o (England). Hetta samsvarar væl við, at føroyska samfelagið, bóndasamfelagið, hevði ógviliga av- markaðar møguleikar. Henda samfelagsskipan kundi ikki bera nakra stórvegis øking í fólkatalinum. Tí var burðartalið hildið niðri á ymsan hátt. Lógin setti frá gamlari tíð (Seyðabrævið) ávís krøv til mann, um hann skuldi sleppa at giftast og seta egið búgv. Meðalgiftingaraldurin hevur heist verið rættiliga høgur, sí Holger Rasmussen (1968). Men hvussu kundi deyðatalið vera so lágt sum 19 °/oo? Onnur lond sum Svøríki og Danmatk koma niður á hetta tal eini 100 ár iseinni. Tað bendir á, at meðallivitíðin hevur verið rættiliga long í Føroyum, ella sum Svabo tekur til »Man op- naar her en høj alder«. Tað átti at verið ein uppgáva hjá søguhugaðum 'læknum ella øðrum at kanna hetta sjaldsama fyribrigdi. Ein fólkateljing um leið 20 ár seinni (í 1801) bendir eisini á, at livitíðin hevur verið long, tí aldurssamansetingin vísir, at í prosentum hava aldri verið fleiri gomul fól'k og samstundis færri ung, hygg mynd 3 hjá R. Guttesen (1970). Á gongdardiagramminum, 2. mynd, sum er bygt upp sum tey »Ablaufdiagramm«, sum nevndi Witthauer nýtir, er gongdin í burðar- og deyðatali saman við náttúrliga vøkstr- inum avmyndað. Fýra tey elstu punbtini eru avsett sum tíggju ára meðaltøl. 1880—85 er seks ára meðaltal, meðan restin, frá 1886—90 til 1961—65, eru fimm ára meðaltøl. Saman- fatandi kann ein siga um hesa mynd, at hon víisir eitt hækk- andi burðartal upp til 1911—15. Tá hava vit hægsta talið:
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.