Ólavsøku-teiti - 29.07.1915, Blaðsíða 6

H I.ArWCstx'

Jjrtrr * s« 5 s
J ól adreymnr.
Gásasteik og sviskugreyt;
hartil tað við víni fleyt;'
hesnarungar (eifúr dós)
svumu har í karry-sós.
3;
Roynkilsir og^krabbai við
suífa sárt um jólafrið;
sandflundra so svinn har lá,
skjótt hann setti hana á.
5
Vin og el ei dovnaði,
fyrenn maður sovnaði.
Sveimar tá i dreymaverð,
droymirt henda dreymin her:
Fleskasteik og eplir góð, t
fletaskúm so hvítt sum snjó;
suppan var av besta slag,
sum hon fæst í hevuðstað.
'4
Enn er mangt at nevna vert
— bæði format og dessert -
men eg ikki minnist alt,
hesin magin hevir fjalt.
6
Grisahedd i eði rann,
gásin vildi eta liann,
gaflfil prikar, knívur sker;
sveitin ti um anlit fer.
7
Hanaungi græt og gól:
• Hetta vóru vána jól!«]
Herav tí »moralin« er:
Ov nógv át ei gleði ber!
6rani var, 9en er ikke mere. „Eiektrisk“ føði.
. . . »Grani« var født paa Jæderen udi Norge, og slculde ligesom dens
Forgænger i Embedet, »Pilespiđs«, forbedre den færeske Hestebestand, der
i længere Tid — ligesom Rødhuderne — havde været JJndergangen nær
og kun bestaaet af et Par Snese elendige Krikker, der dels var slagne af
Lamhed, dels nedbøjede af Asthma, Bronchitis og anden Daarligdom og
med betænkelige Kohale- og Istaptendenser, o: en sorgelig Hang til at
vokse den forkerte Vej . . .
. . . Alt her i Verden er Forkrænkelighed, og Ulykkerne lod ikke længe
vente paa sig. »Grani« tabte paa en mystisk og for almindelige to-øjede ganske
ufattelig Maade sit ene Øje. Den blev mager, gammel fer Tiden og — Melan-
koliker. . . . »Grani« stod saaledes helt ulykkelig hinsides de hoje Fjælde, led
stærkt af Hjemvá og græd med sit ene Øje de salteste Taarer, til stor Sorg for
saavel Østens som Vestens Hopper, der i dens Glansperiode havde sværmet saa
stærkt for den vakre norske Yngling. . ,
Hvussi vit kunna liva best og biligast, hevir altíð
verið ein spurningur, sum igjegnum mong ættarlið
hevir givið teim klóku skallunum nakað at »spekulera«
yvir. Sumndr vilja vera við, at vit mannaborn bara
eiga at eta frukt, ká! og tilikt. Hesin sokallaði
»vegeterianski« kosturin vil tó verða sera trupul _____
fyri ikki at siga ómøguligur — at freista livið við her
á landi. Tað skuldi tá verið, um vit lcunđu vant
okkum til bert at liva við hømligur, sýrulegg og
kvonn eins og babylónskongurin Nebukanezar tey 7
áruni, hann sveimaði i haganum; men hetta hevðt
óivað í longduni verið svangligur kostur.
— — Ein viðgitin »professari« hevði útgrunað
ein nýggjan livimáta, soleiðis at ein kuudi liva bert
við »elektriska« føði. Hann royndi fyrst at praktisera
hetta við einum »strudsi«, men sum víst er á bllæt-
inum omanfyri, varð úrslitið at endanum tað, at
strudsurin hungurgingin leyp á »professarin« — og át
hann.