Føroya kunngerðasavn A og B - 08.10.1991, Blaðsíða 2

40
Nr. 17. Bek. af 17. februar 1965.
Bekendtgørelse af protokol nr. 4 til konventionen til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.
I henhold til kgl. resolution af 4. september 1964 har Danmark ratificeret den i
Strasbourg den 16. september 1963 undertegnede protokol nr. 4 til den europæiske konvention
til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Jfr. udenrigs-
ministeriets bekendtgørelser nr. 20 af 11. juni 1953 og nr. 67 af 23. november 1964 ved-
rørende protokol nr. 2 og nr. 3 til samme konvention, Lovtidende C.
Protokollens ordlyd er som følger:
Oversættelse.
Protocol No. 4 Protocole N° 4 Protokol nr. 4
to the Convention for the
Protection of Human Rights
and Fundamental Freedoms,
securing certain rights and
freedoms other than those
already included in the Con-
vention and in the firstProtocol
thereto.
The Governments signa-
tory hereto, being Members
of the Council of Europe,
Being resolved to take steps
to ensure the collective en-
forcement of certain rights
and freedoms other than
those already included in
Section I of the Convention
for the Protection of Human
Rights and Fundamental
Freedoms signed at Rome on
4th November 1950 (herein-
after referred to as „the
Convention“) and in Articles
1 to 3 of the First Protocol
to the Convention, signed at
Paris on 20th March 1952,
Have agreed as follows:
Article 1
No one shall be deprived
of his liberty merely on the
ground of inability to fulfil
a contractual obligation.
á la Convention de sauve-
| garde des Droits de l’homme
et des libertes fondamentales,
reconnaissant certains droits
et libertes autres que ceux
| figurant dejá dans la Con-
vention et dans le premier
] Protocole additionnel á Ia
! Convention.
Les Gouvernements signa-
taires, Membres du Conseil
de l’Europe,
Resolus á prendre des me-
sures propres á assurer la
garantie collective de droits
et libertes autres que ceux qui
figurent dejá dans le titre I
de la Convention de sauve-
garde des Droits de l’homme
et des libertes fondamentales,
signee á Rome le 4 novembre
1950 (ci-apres denommee “la
Convention") et dans les ar-
ticles 1er á 3 du premier
Protocole additionnel á la
Convention, signe á Paris le
20 mars 1952,
Sont convenus de ce qui
suit:
Article ler
Nul ne peut etre prive
de sa liberte pour la seule
raison qu’il n’est pas en
mesure d’executer une obli-
gation contractuelle.
til konventionen til beskyttelse
af menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettig-
heder, ved hvilken der sikres
visse rettigheder og friheds-
rettigheder ud over de i kon-
ventionen og i protokol nr. 1
til denne indeholdte bestem-
melser.
De underskrivende rege-
ringer, der er medlemmer af
Europarádet, er
i beslutning om at tage skridt
til at sikre en kollektiv gen-
nemførelse af visse rettig-
heder og frihedsrettigheder
ud over dem, som allerede er
omfattet af afsnit 1 i den i
Rom den 4. november 1950
undertegnede konvention til
beskyttelse af menneskeret-
tigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder (i det føl-
gende omtalt som „konven-
tionen“) og artikel 1-3 i den
i Paris den 20. marts 1952
undertegnede protokol nr. 1
til denne konvention
blevet enige om følgende:
Artikel 1
Ingen má berøves sin fri-
hed alene pá grund af mang-
lende evne til at opfylde en
kontraktmæssig forpligtelse.