Tíminn - 17.06.1930, Side 13

TlMINN
Alt til rafmagns á einum stað
hjá
EIRÍKI HJARTARSYNl
JDIMA-LITE LAMPINN.
Areiðiinleg'a þægilegasta ljósatæki sem Jiægt
er að fá. Jafngóður til aó stauda, hanga
eða klemmast á horð eða rúmgafl. .Hsegt að
vísa ljósiuu í'hvaða’áttsein er og |iar að
auki hægt að draga upp og niður i þeim
ijósið eins og í olíulömpunum gömlii, 5mls-
niunandi ljós'á sömu pern.
— Verð kr. 17,50.
FÆRIMÓTOR.
Þessi mótor er
afar þægilegt áhald
sem hægt er eð fá
livort sem er fyrir
jafnstranm eðn rið-
stranm. liann er
svo útbúinn, að
hægt er að setja
hann við Iivaða vél
sem er, og liann
orkar að snúa, t. d. skilvindu, strokk,
hverflsteini, taðkvörn, litlnm renni-
bekk og mörgn fleiru.EEins’og sést af
myndinni þá er liægt'að fá mnrgskon-
ar snúningshraða.
WILLARD
RAFGEYMIR
Bezln rafgeyinar
fyrir bíla, sem
búnir eru til.
Verð frá kr. 55.00.
Rafmngns-
eldavélin
D E L T A
íJessi vél er
með 3 iiólf-
um og bakar-
I / ofni. Deltia
' / hitatæki eru
sniíðnð bæði
í Noregi og
Ameríku af
AVesting-
housefél.,
sem er eitt
af allra þekt-
nstu og
stærstn raftækja fraraleiðend-
um heimsins, stofnsett 1880.
WEST1NGH0USE LJÓSASTÖÐ með rafgeymum
Er seld og’rJviðurkennd'fum,’allan heim fyrir að vera traust, spar
neytin og mjög auðveld i notkun. Fer i gang við eitt litið hand-
tak, hægt að stilla svo hún stanzi þegar geymarnir eru fullhlaðn-
ir. Sérstaklega hentug fyrir smá þorp eða sfór sveitaheimili. Fæst
af ýmsum stœrðum. Ef þér haflO ekki hentugt vatnsafl þá er þotta
það bezta. Meira og betra Ijós eykur bægindi, lifsþrótt og lífsgleði.
— LeítiO upplýsinga. Svar um hæl. —
Vörur sendar gegnlpóstkröfu hverf'á land sem er. 'W!
Perur altaf fyrirliggjandi og mikiO úrval af allskonar
lömpum og Ijósakrónum.
EIRÍKUR HJARTARSON
LAUGAVEG 20 B
Pósthólf 565.
REYKJAVÍK.
S í m i 16 9 0
Skandinavien. I det hele taget hav vore danske Frænder
i h0j Grad im0dekommet vore politiske Krav. I Aaret
1874 bes0gte Kong Christian den Niende Island og over-
værede da ogsaa Tusindaarsfesten for Islands Bebyg-
gelse. Men samtidig skænkede han Islændingeme deres
egen Forfatning. Den politiske Kamp fortsattes dag vi-
dere og i Aaret 1918, den 30. Nov., underskrev Kong
Christian den Tiende den dansk-islandske Forbundslov,
hvoi’ved Island blev anerkendt som en fri og suveræn
Stat og et Kongerige med fælles Konge med Danmark.
Denne Forbundslov traadte som bekendt i Kraft den 1.
Dec. 1918.
Ved Midten af det 16. Aarhundrede begynder Islæn-
dinge for Alvor at s0ge ned til Köbenhavn for at studere
ved Universitetet som gennem Aarhundreder skulde blive
deres alma mater. Da den danske Monopolhandel kom
til næsten helt at isolere Island fra de 0vrige evropæiske
Lande, undtagen Danmark, var det en Selvf0lge, at
K0benhavn matte efterhaanden blive Islands aandelige
Hovedstad. Af stor Betydning for islandske Studenter
blev det saakaldte Kommunitetsprivlegium som de n0d
ligesom danske Studenter i Tidsrummet 1580 (da dette
Privilegium blev oprettet) til 1918 (da de isl. Studenter
mistede dette Privilegium). Man har anslaaet det sam-
lede Antal Islændinge som i dette Tidsrum lod sig im-
matrikulere ved Kpbenhavns Universitet til ialt 1100.
Blandt disse Studenter findes der Mænd, som skulde
’ilive de mest fremragende i sit Fædreland. Nogen af
dem blev ogsaa bosatte i K0benhavn og d0de dernede;
vi n0jes med at nævne to Navne: Árni Magnússon (d.
; 630) og Jón Sigurðsson (d. 1879). — I Cjeblikket er der
kun 23 isl. Studenter, som studerer i Danmark.
Næst efter K0benhavns' Universitet maa der vel
i ævnes Askov H0jskole, som har haft Betydning for ad-
: killige Islændinge. Il0jskolebevægelsen vinder nu i h0j
Giau Inupas paa lsland. A£ enkelte Danskere som har
gjort islandsk Kultur stor Gavn maa vi n0jes med at
nævne tre: Ole Worm (1588—1654), Rasmus Rask (1787
—1832) og C. Rosenberg' (1829—1855).
Til Gengæld har den klassiske islandske Oldtids-
litteratur været af overmaade stor Betydning for dansk
Aandsliv navnlig i det 19. Aarhundrede, da store roman-
tiske Digtere som Oehlenschlæger hentede baade Stof og
Inspiration til Eddaen og Sagaeme for igen at yde Ind-
flydelse paa enkelte islandske Digtere.
I den sidste Tid har der ogsaa været ret livlig kul-
turel Forbindelse mellem Island og Danmark. Danske
Foredragsholdere, Sangere og Skuespillere har gæstet Is-
land. Islandske Filrn ledsaget med Foredrag er blevet op-
vist flere Steder nede i Damnark. Islandske Digtere har
bosat sig i Danmark for fremdeles at skrive paa dansk,
hvor af man f0rst maa nævne den produktive Forfatter
Gunnar Gunnarsson. Samtidig b0r det paamindes, at Pro-
fessor Finnur Jónsson som i lang Tid har virket som
Lærer ved Kpbenhavns Universitet, har udgivet en Masse
islandske Oldskrifter for danske Litterære Selskaber og
skrevet flere B0ger og Artikler paa dansk om islandsk
Sprog og Litteratur. I de sidste Aar har Sveinn Bj0rns-
son beklædt en islandsk Ministerstilling i K0benhavn.
i S
eSsícmb oc5 öoecigE
Eftersom Sverige ligger mera avlágset frán Island án
de övriga skandinaviska rikena har förbindelsen mellan
de báda lánderna genom tiderna ej varit sá livlig. Handels-
förbindelserna har i de sista áren váxt betydligt. Af varor
som til Island importeras frán Sverige kan námnas:
Trávaror, tándstickor, maskiner, járn och stálvaror,
musikinstrument, papper, olje, tjára, manufaktur, land-
bruksartiklar m. m. — Till Sverige eksporterar islánning-
arna sill och andra fiskeriprodukter. Under ár 1927 eks-
porterades 9—10% av all islándsk produktion till Sverige.
Nedanstáende tabell visar den islándsk-svenska
handeln i siffror under áren 1924—’28:
a. Varor importerade frán Sverige, 1000 krónur.
1924 kr. 1347,7
1925 — 1814,9
1926 — 2028,3
1927 — 1780,2
1928 — 2852,0
b. Varor eksporterade frán Island, 1000 krónur.
1924 kr. 4536,8
1925 — 6390,4
1926 — 5040,4
1927 — 5892,1
1928 — 5404,2
I Reykjavik har nyligen byggts ett mycket stort
fryshus av ett aktiebolag: Det Svensk-islándska Fry-
seriet.
Redan i sagotiden fanns en kulturell föi’bindelse
mellan Island och Svei'ige. Islándska skalder företogo
resor till Svei'ige. Sáledes vet vi att skalderna Hallfreður
vandi’æðaskáld (d. ca. 1007), Gizur svai'ti (d. 1030) och
Óttar svarti (i det 11. ái'hdr.) uppehöllo sig ved Olof Sköt-
konungs hof och hos hans jai'lar och övriga svenska stor-
mán. Bland övriga islándska skalder der gástat Sverige
kunna námnas de tvá för sin í’omantiska kárlek berömda
Gunnlaugur Ormstunga (d. 1008) och Hrafn önundarson
(d. 1008), samt Olof den heligas förtrogne ván og högt
uppsatte man Sigvatur Þórðarson. Alla dessa islándske
skalder diktade árekváden om den svenske konungen
eller medlemmer av den kungl. familjen och landets stor-
mánátter. Sárskildt bör návnas att vi av Sigvatur Þórð-
arson hava i beháll átskilliga strofer av en diktcykel
kallad Austurf ararvísur (Strofema om resan till
östen) i vilken författaren lemmar os interessanta
skildi’ingar frán sina resor i Sverige. Det ár sákert att
islándska skalder i det 10.—13. árhdr. ofte besökte de
svenska hoven och att deras sánger föi’edroges dár tills
den smakriktning máste vika för í'iddai’epoesien.
Under det 17. árhundi’adet var interesset för histo-
í-iska forskningar i Sverige mycket stort. I Sveriges tjánst
gick dá nágra islenningar som reste till Island för att
samla islándska handskrifter t. ex. Jón Rúgmann (d.
1679) och Jón Eggertsson (d. 1689). Nágra av dessa
handskrifter som ár rnycket várdefulla finnas nu i hand-
skrifsamlingar i Stockholm och Uppsala.
Av svenskar som hava besökt Island och skrivit
böcker om iandet kan námnas: Uno von Troil, den svenske
hofprásten, som sedemtera blev árkebiskop i Uppsala (d.
1803). Han kom till Island i sállskap med Sir Joseph
Banks ár 1772. Uno von Troils bok om Island bár titeln
Bref röi’ande en resa 'til Island 1772, Uppsala 1777. Den
utkom sedermei'a pá engelska och tyska. I denna bok
finnas mánga várdefulla upplysningar om Island och det
islándska folket. Uno von Ti’oil donnerade ár 1784 till et
bibliothek i Linköping 122 band av islándsk litteratur.
Den svenske Pi’of. Albei’t Engström har ocksá gjort
en resa till Island och skrivit en trevlig resaskildring,
Át Háklefjáll, Stockholm 1914.
Ár 1927 vistades fil. lic. Dag Strömbáck frán Upp-
sala i Reykjavík och höll nágra föi’elásningar om svensk
litteratur vid Reykjavíks universitet. Hans förelásningar
váckte hos islánningarna stonnande förtjusning.
Avde svenska diktare som finnas översatta till is-
lándska áro: Selma Lagei’löf, Esajas Tegnéi', Pelle Molin,
Rydberg, Fi’öding, Levertin, Kai’lfeldt o. fl.
Av islándska diktare översatta till svenska kan
námnas:
Einar H. Kvaran, Jón Thoi’oddsen och Guðmundur
Friðjónsson.
Till slut kan námnas att en av vára islándske lákare,
Gunnlaugur Claessen, disputei’ade för siii medicinska
doktorsgi’ad i Stockholra ár 1928.
Qsíatib utib 5)Eutöc5íanb
Die Gescháftsverbindung zwischen Deutschland und
Island begann im Anfang des 15. Jahi'hunderts. Ham-
bui’ger Gescháftsleute versuchten, sich Ei'laubnis zum
Handel bei den dánischen Königen zu verschaffen, damit
begann eine grosse Konkurrenz zwischen ihnen und den
englischen Kaufleuten in Island. Gleichzeitig trieben die
Deutschen viel Fischfang bei Island. Den Islándem gefiel
die Gescháftsvei’bindung mit den Deutschen sehr gut
und sie wúnschten, in der Zukunft den Ilandel mit ihnen
fortzusetzen. Dies gescah aber nicht. Im Anfang des 17.
Jahi’hunderts wui’de das dánische Monopol eingesetzt,
wodui’ch alle anderen auslándischen Gescháftsleute vom
Gescháft mit Island ausgeschlossen wurden. Erst im
Jahre 1854 wurde der Handel mit Island auch anderen
Nationen ausser den Dánen freigegeben.
In den letzten Jahren hat der Handel zwischen .Ts-
land und Deutschland sehr zugenómmen. Jetzt gibt es
auch eine direkte Dampíschiffverbindung zwischen Island
und Deutschland. In den letzten Jahren haben Flugzeuge
von Luft-Hansa die Luftverkehr zwischen verschiedenen
Landesteilen Islands besorgt. Im Jahre 1924 wurden 4—
5% von den eingefúhi'ten Waren aus Deutschland bezogen,
im Jahre 1927 aber 10—11%. Im Jahi'e 1927 wui'den 7%
von den ausgefúhi'ten Waren nach Deutschland vei'kauft.
Nachstehende Tafel zeigt die Handelsbilanz zwischen Is-
land und Deutschland in den Jahren 1924—1928:
a. Impoi'tiei’te Wai’en von Deutschland, 1000 krónur.
1924 kr. 2525,9
1925 — 4012,8
1926 — 6254,6
1927 — 5981,6
1928 — 8106,0
b. Exportierte Waren von Island, 1000 ki’ónur.
1924 kr. 1454,4
1925 — 1350,6
1926 — 1895,6
1927 — 4669,4
1928 — 4841,1
Im Jahre 981 kam ein deutscher • Missionar nach
Island und betátigte sich dort bis 986, ohne grösseren
Erfolg zu haben. Man kann mit Sichei’heit annehmen,
dass, nachdem der christliche Glaube im Jahi’e 1000 ein-
gefúhrt wurde, einige Islánder zwecks Studiums nach
Deutschland gereist sind. Der ei’ste islándische Bischof
hatte in Deutschland studiert. Im 16. Jahrhundert kam
die Renaissance sowie die Reformation von Deutschland
uach Island. Junge Islánder besucliten dann die Universi-
táten in Nord-Deutschland, z. B. der erste pi’otestantische
Bischof Islands. Spáter studierten die Islánder jedoch
meistens an der Universitát in Kopenhagen.
In den letzten Jahren haben die islándischen Stu-
denten wieder angefangen, an deutschen Universitáten zu
studieren. In den Jahren 1927—1928 studiei-ten 10 islán-
dische Studenten in Deutschland. 1928—1929 wai’en es 19
und in diesen Jahre sind es 28. Sie studieren verschiedene
Wissenschaften in Berliu, Kiel, Múnchen, Jena, Leipzig,
Darmstadt u. s. w. Ferner sind verschiedene islándische
Kúnstler zwecks Studiums nach Deutschland gereist.
Die Zunahme der islándischen Studenten in Deutsch-
land zeigt am besten, wie wohl sie sich doxi; fúhlen. Einige
Islánder haben das Doktorat an deutschen Universitáten
abgelegt.
In den letzten Jahren haben auch einige deutsche
Studenten an der Reykjaviker Universitát die islándische
Sprache und islándische Literatur studiert. Sie haben
auch das Land durchreist, und nach ihrer Rúckkehr haben
einige von ihnen sehr freundlich úber Island geschrieben
und Voi'tráge gehalten.
Im letzten Jahre haben islándische Studenten das alte
islándische G1 í m a (Ringkámpfe) in Kiel voi’gefúhi't
und gleichzeitig hat eine islándische Tunigesellschaft in
verschiedenen Stádten Deutsclxlands Glima und Gymna-
stik vorgefúhi’t. Beide Pai’tien haben eine grosse Gast-
freundschaft genossen.
Mehrere islándische Kúnstler sind nach Deutschland
zwecks Studiums gereist. Ein Islánder, Pétur Jónsson,
ist zeit einiger Zeit als Opernsánger in Deutschland gut
bekannt. Deutsche klassische Musik und deutsche Volks-
lieder werden in Island gern gespielt und gesungen.
Viele islándische Ságen und Gedichte sind ins
Deutsche úbersetzt worden. Von júngeren islándischen
Schi’iftstellern sind u. a. íolgende ins Deutsche úbersetzt
woi’den: Jónas Jónasson, Guðmundur Magnússon, Jón
Stefánsson, Jón Thoroddsen, Gestur Pálsson, Einar H.
Kvaran, Indriði Einarsson, Guðmundur Kamban und
Gunnar Gunnarsson. Der islándische Pastor Jón Sveinsson
hat mehrere Búcher in deutscher Spi'ache geschi’ieben.
Deutsche Schi’iftsteller in islándischer Ubersetzung
sind u. a.: Goethe, Schiller, Heine, Gustav Freitag, Spiel-
hagen und Erich Maria Remai'que und viele andere. Man
kann den Einfluss deutscher, klassischer Schx’iftsteller auf
einzelne islándische Dichter spúi’en.
Mehrere Deutsche haben Island besucht und Búcher
úber Land und Leute geschi’ieben, z. B. B. Kahle, Al.
Baumgai’tner Maurer, Karl Kúchler, Paul Hernnann,
Heinr. Ex’kes u. v. a.
Seit 1913 wird in Deutschland eine Zeitschi’ift „Die
Mitteilxmgen der Islandsfreunde“ herausgegeben.