Atuagagdliutit - 25.11.1965, Page 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiuf 105-iat
sisamangorneK 25. november 1965
Nr. 24
G-60 boligplanen er utilstrækkelig
På anlægsmøderne i Godthåb gjorde boligsiøtteudvalgef gældende, at
der i de første fem år burde opføres mindst 500 boliger mere, end det
er foreslået ar G-60, hvis man virkelig agter at følge G-60-fankerne om
centralisering.
Anlægsplanerne i Grønland for de første fem år er netop blevet drøftet i Godt-
håb på et møde, hvor departementschef Erik Hesselberg, Grønlandsrådets sekre-
tariatschef Claus Bornemann, kontorchef Jens Fynbo, KGH, landslederne og
landsrådet forretningsudvalg deltog. På møderne var der tilslutning til princi-
pielle retningslinier, der giver eksporterhvervet, uddannelsen, boligbyggeriet og
det sociale institutionsbyggeri en høj prioritet inden for de givne rammer.
Departementschef Erik Hesselbjerg
gjorde i sin orienteringstale ved mø-
dets åbning gældende, at det var nød-
vendigt at forberede anlægsplanerne
grundigt med henblik på en senere
stigning i anlægsaktiviteten. Det var
blevet nødvendigt, at forudsætninger-
ne herfor fik første prioritet i de nær-
meste år. Derfor var det foreslået, at
man i 1967 og 68 fik afsat større beløb
til opbygning af det tekniske apparat.
Pengene skulle anvendes til opførelse
af indkvarteringsbygninger og til ind-
køb af materialer og lignende.
INVESTERINGER I DET
TEKNISKE APPARAT
Herom udtaler departementschef
Erik Hesselbjerg til „Aktuelt Kvar-
ter": I de to første år er stigningen
i anlægsaktiviteten derfor ikke særlig
stor. Vi har lagt vægt på, at man plan-
lægger på længere sigt og investerer i
det tekniske apparat. Resultatet skulle
blive, at vi fra 1969 og fremefter står
rustet til et spring opad i anlægs-
aktiviteten.
Vi ved selvfølgelig ikke, hvor mange
penge, vi kan få at disponere over,
men vi skulle meget gerne nå til det
stade, at det ikke er den tekniske ka-
pacitet, der begrænser, hvilke arbej-
der vi kan få udført i Grønland, men
derimod det rent bevillingsmæssige.
EN BOLIGPULJE
Et af de største aktuelle problemer
i Grønland, boligsituationen, blev
grundigt drøftet på anlægsmødet. Ud-
kastet til boligprogrammet fra 1966 til
1970 omfattede ialt færdiggørelse af
ca. 2000 boliger, heraf ca. 1700 i byer-
ne og resten på udstederne. I forhold
til perioden 1961-65 betyder det et
øget byggeri på 420 boliger. Hvis pla-
nen gennemføres, påregnes det, at tre
fjerdedele af befolkningen heroppe i
1970 bor i lejligheder.
Boligstøtteudvalgets formand, lands-
høvding N. O. Christensen, fandt bo-
ligprogrammet for stramt og under-
stregede, at det ikke i tilstrækkelig
grad åbnede muligheder for tilflyt-
ning til de store byer fra de områder,
der ikke udvikles. Hvis man virkelig
agtede at følge boligstøtteudvalgets
opfattelse opføres mindst 500 boliger
mere i perioden.
Under drøftelserne af boligsituatio-
nen kom man ind på mulighederne
Sekrefariafschef Claus Bornemann
for at reducere andre dele af investe-
ringsplanen til fordel for boligbygge-
riet. Man var også inde på nødvendig-
heden af at oprette en boligpulje, der
kunne tilsikre beboerne fra fremmede
kommuner bolig i tilflytterbyerne. I
den forbindelse påpegedes nødvendig-
heden af at skaffe unge grønlændere,
der har været på uddannelse i Dan-
mark, gode boliger for at sikre deres
tilbagevenden til Grønland.
1500 FLERE SKOLEBØRN
Skoleprogrammet forventes heller
ikke at holde stik. Således konstatere-
Kontorchef Jens Fynbo
de skoledirektøren, at det med det fo-
religgende program ikke var muligt
at opfylde den målsætning, der ligger
i den ny skolelov. Navnlig kunne der
konstateres en beklagelig mangel på
faglokaler. Endvidere var der kun i
ganske få byer klasselokaler til rådig-
hed for undervisning ud over det sy-
vende skoleår. Man havde i skoledi-
rektionen drøftet det alternative for-
slag i programmet om at sende flere
elever til undervisning i Danmark, og
man kunne anbefale en midlertidig
ordning, hvorefter man gav tilbud til
elever i ottende og niende klasse om
skolegang i Danmark.
Skoledirektøren ønskede ikke dette
forslag forelagt de politiske instanser.
Det må derefter formodes, at sagen vil
blive forelagt landsrådet på forårs-
mødet.
Efter det forelagte program for-
ventes skolekapaciteten i byerne at
blive næsten fordoblet, men man reg-
ner med, at det stærkt voksende bør-
netal vil lægge beslag på størsteparten
af de nye normal-klasseværelser.
Antallet af elever på første og sy-
vende klassetrin forventes i femårs-
perioden at stige med ca. 1500. I pro-
grammet indgår der opførelse af lidt
over 300 skolehjemspladser, og den
centrale fagskole forventes påbegyndt
i 1968.
TO KIRKER PÅ FEM ÅR
Kirkebyggeriet i Grønland har væ-
ret meget forsømt, siden opbygningen
af landet begyndte efter nyordningen.
I femårsplanen var der kun afsat
midler til opførelse af to kirker. Prov-
sten kommenterede denne oplysning
med kraftigt at beklage den nedskæ-
ring, der har fundet sted og påpegede,
at der var behov for opførelse af i
hvert fald fire større kirker i perio-
den.
Det gælder byerne Julianehåb,
Christianshåb, Godthåb og Sukkertop-
pen. I de foreløbige planer har kirker-
ne i Christianshåb og Julianehåb den
højeste prioritet. Ifølge planen vil der
blive anlagt en ny kirkegård i Godt-
håb til næste år.
SOCIALT BYGGERI
I anlægsplanerne for de kommende
fem år indgår der planer om et bety-
deligt socialt institutionsbyggeri. Det
foreslås således, at man i perioden op-
fører otte vuggestuer, syv børnehaver,
fire ungdomsklubber, tre hjem for un-
ge, et børnehjem, fire forsamlingshuse
samt et fritids- og sømandshjem i
Holsteinsborg.
Landsrådets forretningsudvalg hav-
de forinden dette møde haft en for-
håndsdrøftelse med landshøvdingeem-
bedet om det forelagte forslag inden
for de sociale og kommunale rammer.
Man udtalte over for departements-
chefen tilfredshed med, at der var af-
sat så betydelige beløb til den fore-
byggende børneforsorg. Samtidig
fremkom man med nogle ændrings-
forslag, idet man gerne så en række
lærlingehjem og udvidelser af de be-
stående lærlingehjem optaget i pro-
grammet.
Endvidere lagde man vægt på op-
førelsen af et plejehjem i Godthåb og
igdluliagssanik G-60-ip
pilerssårutigisså nåmångilaK
atautsarmnerup angmarneKamerane
tusardlissutaussumik OKalungnermine
departementschef Erik Hesselbjergip
taivå :pissariaKartoK sanaortugagssat
pericigsårtumik piarérsamigssåt, lci-
ngorna sanaortornerup angnerulersi-
maunigsså isumagalugo. OKautigå sa-
naortomerup ingerdlåneKarnigssånut
pissariaKardluinartut ukiune tugdlig-
ssane sagdliutariaKalersiimassut. tai-
maingmiat sujunersutigineKarsiimavaK
1967-ime 1968-imilo aningaussat iki-
ngeK issut atugagssamgortineKåsassut
teknikimut tungassut piorsaivfigiine-
Kamigssånut, aningaussatdlo atome-
Kartugssauvdlutik sanaortomenme su-
lissut igdlugssåinut atortugssanik pi-
sinermut åssigissåinutdlo.
I
teknikikut piorsainigssaK
tamatuminga departementschef E-
rik Hesselbjerg „soKutiginartut“nut
OKalugpalårpoK: teknikimut tunga-
ssut piorsaivfiginiarneicarnerat pissu-
tigalugo ukiune tugdleme mardlung-
ne sanaortornigssau angnertuvatdla-
sångilaK, tamatumale kingunerisavå
1969-imit autdlartitdluarvAgsinångu-
sangmat ingerdlavdlualerKisavdlunilo.
soruname sule naluvarput -aningau-
ssat KanoK amerdlatigissut atugagsså-
ngortineiiarsmåusanersut, imåitaria-
Kardluinarpordle teknikimut tunga-
ssut akingmivfiunatik, matuima ki-
ngorna aperKutaussalerumårtoK ani-
ngaussat KanoK amerdlatigissut atu-
gagssångortitaunerat, månåkume su-
liagssat ilait aningaussagssaKartine-
Karaluartut autdlartineK ajomartarsi-
måput teknikip tungåtigut sapersau-
teKarneK pissutiigalugo.
igdlut sitdlimatigssat
nunavtine ajornartorsiutit måna
angnertunerpårtariligaisa ilåt igdlug-
ssaKarniarneK atautsiminerme suku-
missumik OKaluserineKarpoK. 1966-
imit 1970-imut dgdluliagssat tungaisi-
gut pilerssårutaussut nåpertordlugit
katitdlutik igdlut 2000 migssåimtut i-
nerneKartugssåuput, tåukunånga 1700
erKåine igdloKarfingne sivnerilo niu-
vertoruseiiarfingne. 1961-imit 1965-
imut igdluliaussunut nalermutdlugit
tåuko 420-nik amerdlaneniput. taima
amerdlatigissunik igdluliornigssamik
pilerssårut nåmagsineicåsagpat nu-
navta inuisa a/t-é inigssiane najuga-
Kalersugssåuput 1970-ime.
boliigstøttemik udvalgip sujuligtai-
ssuata landshøvding N. O. Christen-
senip erssericigsarpå igdluliagssat tai-
ma amerdlatigigaluartut pissariaKar-
titsinermut naleridutdlugit nåmångit-
(Kilp. 3-me nangisao-K)
sanaortugagssat pivdlugit Nungme atautsiminerme boligstøtte-
udvalgip erssenrigsarå, G-60-ip sujunersutigissånit igdlut ming-
nerpåmik 500-nik amerdlanerussut sananeitartariaKasassut, eiu-
tertitsinigssamik G-60-ip ericarsautai malingniarncKasagpata
ukiune tugdligssane tatdlimane nunavtine sanaortugagssanik pilerssårutau-
ssunik atautsiminerit måna Nungme inerxdmerput, atautsiminex penatauvfigi-
neKardlune departementschef Erik Hesselbjergimit, Grønlandsrådip agdlagto-
Karfiane pissortamit Claus Bornemannimit, nunavtine Kutdlersaussunit lands-
rådivdlo forretningsudvalgianit. atautsiminerme isumanatigissutigineicarput sa-
naortornerme najormitarissagssat sagdliuneuåsassut suliagssat nunanut avdla-
nut niorKutenarnermut, iliniartitaunermut, igdluliortiternermut inungnigdlo
ikiuiniardlune sulivfeKarnermut tungassut.
Træer i Grønland — nunavtine orpit
I disse år er der bestræbelser i gang
for af gøre de sydligste områder af
Grønland fil skovland. Fra plantesko-
len i Upernaviarssuk er der siden
1953 plantet 40.000 træer ud i Taser-
miut-fjorden. Her ses lederen af plan-
teskolen i Upernaviarssuk, Paul Bjer-
ge, og hans søn mellem træerne i for-
søgsområdet. Vi henviser til artiklen
inde i bladet.
ukiune måkunane norKåissutigineKar-
poK nunavta kujaterpiå orpigpag-
ssuaKarfingorfmiardlugo. Upernaviar-
ssungme nautitsiniarfingmit 1963-ip
kingorna orpit 40.000 Tasermiuf ka-
ngerdluånut tkuneKarsimåput. måne ta-
kugssåuput Upernaviarssungme nautif-
siniarfiup pissortå Paul Bjerge ernera-
lo orpit akornåne. normorume uvane
atuarneKarstnauvoK Upernaviarssung-
me misiligaivfingmik agdlautigissax.
et alderdomshjem i Christianshåb.
Disse ændringsforslag blev taget til
efterretning, og det vil nu blive un-
dersøgt, hvorvidt der er tekniske og
Departementschef Erik Hesselbjerg
økonomiske muligheder for at revide-
re planen.
SYGEHUS I JULIANEHÅB
Drøftelserne i anlægsplanerne for
sundhedsvæsenets vedkommende dre-
jede sig konkret om opførelse af et
sygehus i Julianehåb og lægestationer i
Christianshåb og NarssaK. Landslægen
efterlyste en generalplan for udbyg-
ningen af landshospitalets område, og
der var enighed om snarest at få på-
begyndt arbejdet med en sådan plan-
lægning. Sagen vil blive drøftet nær-
mere under landslægens tjenesteop-
hold i København i de nærmeste uger.
På programmet var der endvidere
opførelse af en fødselshjælper-skole.
Landslægen understregede stærkt be-
hovet for en omgående forbedring af
konsultationsforholdene i Godthåb.
ADMINISTRÅTIONSKONTORER
Administrationens og retsvæsenets
anlægsplaner går ud på, at der skal
foretages udbygning af centraladmini-
strationen i Godthåb. Af andre pres-
(Fortsættes side 3).