Atuagagdliutit - 25.11.1965, Síða 12

Fra
LÆSERNE
Grønlands kultur som
museum sgenstand

Fra gammel tid har man torlangt,
sammen med danskerne i Grønland,
at en grønlænder, der skal arbejde
skal kunne dansk. Man finder det der-
imod i sin orden, at en dansk embeds-
mand på en vigtig post i Grønland
ikke forstår et ord grønlandsk. Dette
er et levn fra en svunden tid.
Hvis grønlænderne skulle være
nødsaget til at flytte til Danmark,
må man frygte, at der opstår uheldige
forhold. Man ved jo ikke, om grøn-
lænderne ikke kommer til at føre en
slags „neger-tilværelse“ i det danske
samfund. Men der er ingen tvivl om,
at grønlænderne ikke vil flytte fri-
villigt til Danmark. Ikke så længe
der er en udvikling i Grønland, og så
længe der er fornuftige, fremadstræ-
bende mennesker til i Grønland.
Amajut Lundblad,
KangåtsiaK.
Under denne overskrift holdt pro-
fessor Jørgen Pedersen et foredrag i
Grønlands Radio. Foredraget var me-
get nedslående for en grønlænder. Det
er muligt, at jeg har misforstået pro-
fessoren, men jeg vil ikke undlade at
komme med et par bemærkninger til
foredraget.
I forbindelse med forholdet mellem
Danmark og Grønland hører man i
disse år udtalelser, der lyder meget
hårde for en grønlænder. Professor
Jørgen Pedersens foredrag hører til
den slags, og jeg ville finde det mær-
keligt, om man ikke fra myndig-
hedernes side imødegik de synspunk-
ter, professoren fremkom med i sit
foredrag.
Det er nu nogle år siden, vi hørte,
at Grønland var blevet en del af Dan-
mark. Dette må bero på en misfor-
ståelse. For hvis det var rigtigt, kan
jeg ikke tro, at man ville prøve på
at stille landsmænd i et så ugunstigt
lys, som professor Jørgen Pedersen
gjorde det.
Professor Jørgen Pedersen sagde
bl. a., at industrianlæggene i Grøn-
land burde nedlægges, og at det ville
ende med, at grønlænderne så småt
begyndte at flytte til Danmark. Jeg
tvivler i høj grad på, at dette ville
blive tilfældet, så længe der bor grøn-
lændere i Grønland, og så længe der
findes fornuftige mennesker i Grøn-
land.
„Det grønlandske sprog er en hin-
dring for udviklingen i Grønland",
udtalte Jørgen Pedersen. Derfor vil
professoren have det grønlandske
sprog afskaffet. For en grønlænder er
den slags udtalelser et slag i ansigtet.
Man bliver undselig og føler sin ring-
hed over for moderlandet.
Afdragsordningen
Det er nu på tide at lempe vilkårene
for lån fra erhvervsstøtte og bolig-
støtte. Mange grønlandske fiskere har
i dag svært ved at klare deres for-
pligtelser. Det skyldes først og frem-
mest, at indhandlingspriserne ikke er
steget i samme omfang som udhand-
lingspriserne.
Derfor må man nu indføre en af-
dragsordning, som også fiskerne kan
magte. Det er ikke altid fiskernes
skyld, når de bliver frataget en båd,
fordi de ikke kan klare afdragene.
Hensigten med udviklingen heroppe
er, at grønlænderne får bedre boliger
og større fiskefartøjer. Dette kan kun
blive til virkelighed, hvis man slæk-
ker på afdragsordningens krav.
Peter Larsen,
Sydprøven.
GAVE-RADIO
Vort katalog er fyldt med gode
gaveideer og forefindes på alle
telegrafstationer i Grønland. —
Telegramadresse: GAVERADIO.
Kataloget sendes gratis til Dem
på opfordring.
GAVE-RADIO
katalogiuterput tunissutigssanik
isumagssarsinartorujugssuvoK
Kalåtdlit-nunånilo nalunaera-
suartauserivingne tamane taku-
neKarsinauvdlune. — telegram-
emiaråine: GAVERADIO peru-
sugtut katalogimik akeKångitsu-
mik nagsineKarsinåuput.
GAVE-RADIO
Østbanegade 17 . København 0.
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/1 O-mut angmassarpOK perKumaufigssatdlo
aulisarnermutdlo atorfugssat tamaisa niorKufigissardlugit.
taraisut angmagssagssuifdlo nexifagssat. iluarsagagssat tamarmik iluarsarne-
Karsinéuput. imap itfssusianut ugtorfautit radaritdlo ilangutdlugit.
Fiskerisfationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også tor ekko- og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
Forældrenes ansvar
Om dette emne skriver redak-
tøren af Sukkertoppen-avisen
„Meteore":
I et bysamfund af istørrelse som
vort — Sukkertoppen — skulle for-
holdene i sig selv kunne være til-
fredsstillende for befolkningen. Dette
er desværre ikke altid tilfældet. Børn
og unge mennesker har nu for vane
at blive frækkere og frækkere med
tiden, og denne tingenes tilstand bli-
ver naturligvis større, når forældre
og den voksne del af befolkningen er
ligeglad dermed. Netop denne kate-
gori af befolkningen er ansvarlig for
byens trivsel og skulle gerne irette-
sætte de unge.
Børn raner andre folks ting til stor
ærgrelse for ejerne. De tager således
andre børns legetøj, køretøj og lig-
nende uden at sige til i forvejen. Der-
ved kan der ødelægges legetøj, som
senere hen ikke kan bruges. Det viser
sig at det ikke alene begrænses til
legetøj. Biler og andre befordrings-
midler bliver udsat for børnenes hær-
værk, ligesom husbygningsmaterialer
og ikke mindst det, der har med pro-
duktionen at gøre bliver ødelagt. Sejl-
dugsjoller bliver ødelagt, årer og åre-
gafler bliver stjålet. Alt dette kan et
uhæmmet barn nå at få beskadiget,
hvis han eller hun ikke bliver stoppet
og irettesat. En anden ting, som man
må tage i betragtning, er, at børn kan
forulykke ved uhæmmet leg, det kan
koste menneskeliv.
Hans Christiansen.
Spiritusmisbruget
På landsrådets ordinære møde korr
man ind på spiritusproblemet. Man
drøftede bl. a. muligheden for, at
kommunalbestyrelserne fik større be-
stemmelsesret med hensyn til at ind-
føre midlertidige spiritusrestriktioner.
Jeg finder dette synspunkt tiltalende.
I de senere år har det gang på gang
vist sig, at det kan være nødvendigt
at gennemføre lokalt spiritusforbud.
Når den slags sker, fremhæver mod-
standerne folks demokratiske ret til
frit at omgås spiritus, men et forbud
kan i det lange løb ikke undgås, når
uansvarlig omgang med spiritus truer
et samfunds sunde trivsel.
Når man taler om spiritus, kommer
man som regel ind på dens betydning
for landskassen. Hvis man standser
spiritusforbruget, får landskassen in-
gen indtægter. Hvis man ikke køber
spiritus, er man ikke med til at skaffe
landskassen indtægter, ræsonnerer
man. Denne opfattelse er imidlertid
helt ved siden af. Vi ved jo allesam-
men, at landskassen får indtægter
også gennem andre afgiftspligtige
varer.
Det er beskæmmende at se med-
borgere, som ikke kan lade være med
at bruge pengene til spiritus. Pengene
kunne jo være brugt til noget andet
og mere fornuftigt, men det er der
ikke noget at gøre ved. Man har jo
lov til frit at disponere over sine egne
penge.
Nar spiritusproblemerne i Grønland
drøftes i landsrådet, fremsættes der
sjældent udtalelser imod den frie ud-
handling af spiritus. Ville det ikke
være på sin plads, at repræsentanter
fra Blå Kors fik lejlighed til at frem-
føre afholdsforeningernes synspunk-
ter, når spiritusproblemerne drøftes
i landsrådet? På den måde vil alle
synspunkter komme frem, og man
ville undgå en alt for ensidig debat
om spiritus.
Vi har hørt, at spiritusforbruget i
Grønland er dobbelt så stort som i
Danmark. Dette er ikke sundt, når
man tænker på, at Grønland i dag er
midt inde i en rivende udvikling til
et moderne samfund. Er det ikke på
tide, at de ansvarlige myndigheder
træffer forholdsregler for at begrænse
spiritusmisbruget i Grønland? Hvad
med at indføre den færøske ordning?
Forbruget af spiritus i Grønland er
alt for stort, og i dets kølvand følger
en stigende kriminalitet. Nu må der
for alvor gøres noget for at rette på
dette misforhold.
Jakob Jerimiassen,
Claushavn.
Øget spiritusafgift?
Arnaluk Kleemann foreslår i
Egedesminde avis, at landsrådet
forhøjer afgiften på spiritus.
Landsrådet vil nu igen give større
kompetance til kommunalbestyrelser-
ne angående indskrænkning ved salg
af spiritus. Vi husker endnu diskus-
sionen, da landsrådet vedtog den nu-
værende ordning med fri udhandling.
Der var da almindelig tilslutning til
denne ordning, og alligevel skal den
allerede ændres.
Frem og tilbage er lige langt, men
hvordan skal vi lære at forstå, hvor-
dan vi skal bære os ad med at drikke,
for meget er galt, men det er ingen
løsning med en barnepige, der låser
øllerne inde.
Mon ikke det var en bedre idé, at
landsrådet (måske gennem øget afgift
på spiritus) skaffer midler til øget op-
lysning, så vi kan lære at omgås de
våde varer på en fornuftig måde. Til
syvende og sidst er det jo det enkelte
menneske, der først og fremmest må
bære et ansvar, og derefter er der
mulighed for, at landsrådet kan tage
sig af andre sager.
Arnaluk Kleemann.
CHRISTOflU
ukiorparu-
jugssuame
kavfimik
pitsaussiri-
narmik
niomuteKar-
tarsimavugut!
god KAFFE
gennem
generationer
uvdlat tamaisa FOSKAtortar-
niarta, tauva pissåsavavut sa-
vimineK, kalk, fosfor, protein
åma Bi-vitaminit!
FOSKA åma mamaKaos!
FOSKA — GULD VÆRD FOR
SUNDHEDEN ..
FOSKA — PERK’IGDLUARUMAGÅINE
Ja, FOSKA hver morgen gi’r
jern, kalk, fosfor, protein og
Bi-vitaminer! Og så smager
FOSKA godt!
12