Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.11.1965, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 25.11.1965, Blaðsíða 20
Når døden er en barmhjertighed SKAL LÆGEN KÆMPE MOD DØDEN UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER! Af EBBE MØRK København, (RB-special). stillende eller beroligende indsprøjt- ninger uden dermed at ville frem- skynde selve dødens indtræden. I modsætning hertil står den passive euthanasi, der går ud på, at lægen undlader at indlede behandling, eller bevidst bevirker den syges død ved at afbryde den respirator, der holder den syge i live. Der trækkes en græn- se mellem den direkte aktive form og den indirekte, passive, en grænse mellem direkte at ordinere et død- bringende middel og undladelse af at sætte en livsforlængende behandling i gang. Moderne medicin og lægevidenskabelig kunnen er i stand til at holde men- nesker i live langt ud over de grænser, der tidligere var for livet, og med denne udvikling er spørgsmålet om euthanasi — barmhjertigheds- eller med- lidenhedsdrab og dødshjælp — blevet mere aktuelt end nogensinde. Meget få mennesker har taget stilling til spørgsmålet omkring denne handling, som enhver læge er i stand til at praktisere efter egen tilskyndelse ud fra en er- kendelse af sygdommens håbløshed, eller måske efter patientens eget ønske. Det er forlængst erkendt, at foster- drab kan foretages legat, og herefter må det vel også kunne diskuteres, om ikke en håbløst syg må modtage døds- hjælp — eller lægen må yde den. Overlæge, dr. med. Brynjulf Strand- berg, Amtssygehuset i Gentofte, har taget spørgsmålet op og belyst det ud fra historiske, religiøse, etiske og ju- ridiske synspunkter. Overlæge Strand- bergs bog, „Barmhjertighedsdrab og Lægegerning", er et alvorligt indlæg i den forsømte debat om et af tidens penible spørgsmål. En ærlig diskus- sion er nødvendig, fordi spørgsmålet hænger sammen med, hvad overlægen betegner som „muligheden for, at den demokratiske idé og det demokratiske livssyn kan overleve". AKTIV OG PASSIV DØDSHJÆLP — Foretager danske læger såkaldte barmhjertighedsdrab? — Generelt kan man ud fra sit er- faringsmateriale svare, at det finder sted, skriver overlægen. Om ikke hver dag, om ikke ved hver sygehusafde- ling eller i enhver praksis så dog jævnt fordelt ud over hele landet. Euthanasi kan finde sted under for- skellige former. Først omtales den rene euthanasi, der næsten kan be- tegnes som normalmetoden at dø på i Danmark. Lægen giver her smerte- TRO OG LÆGELØFTE Barmhjertighedsdrab har altid ek- sisteret, selv om den almindelige op- fattelse af lægen er den, at han altid kæmper for at bevare patientens liv til det sidste. Det lægeløfte, som en- hver dansk læge må aflægge, rummer ikke nogen stillingtagen til euthanasi- spørgsmålet. Det betyder dog ikke, at der er juridisk hjemmel for at yde en patient dødshjælp. I øvrigt veksler de juridiske forhold fra land til land. I England kan ingen formildende om- stændigheder tages i betragtning i til- fælde af barmhjertighedsdrab, mens det f. eks. i Svejts under visse om- stændigheder er tilladt lægen at give en patient en dødelig dosis af et me- dikament, som patienten selv må ind- tage. Det hænder, at civilpersoner ud- øver barmhjertighedsdrab. Fra dansk retspraksis kendes tre til- fælde, hvor en moder ombragte sit uhelbredeligt syge barn, alle fik den idømte straf gjort betinget. Mange vil sikkert også huske til- fældet fra Belgien, hvor en mor ombragte sit barn, fordi det var stærkt invalideret som følge af thalidomid. Også denne kvinde var nævningene enige om skulle gå fri for straf. Det vil sige, at man i samfundet ofte accepterer handlinger i særlige ESBJERG MUSIK IMPORT TORVEGADE 6 . ESBJERG Uundværlig i hus-\ holdningen - og til kogebrug. Flere og flere fore- trækker de ny, fabriksaftappede halv- literflasker 93% denatureret sprit - en daglig hjælp i huset.Til rengøring, dena- tureret sprit gør det hele rent og blankt. AKTIESELSKABET DANISCO, 8. K R I S T I A N I A G A D E, KØBENHAVN 0. DAN-NORMO senu DIESEL leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som ttiniåneicarsfnauvoK motoritut 80-nik, 120-nik, 140-nlk, 2, 3 eller 4-cylinder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-Kariitdlugo, 2-nik, 3-nik imalunlt 4-nik cylinderiligtut. DAN-NORMO Større KRAFT på mindre PLADS DAN-NORMO nukik amgnerussoK inigssame ming- nerussume DAN-NORMO Lettere BETJENING bedre ØKONOMI DAN-NORMO suliarinerat OKinerussoE sipåmarne- russoK DAN-NORMO har hydraulisk omstyring og kobling DAN-NORMO hydrauliskimik nikitautCKarpoK kob- h'ngeKardlunilo DAN-NORMO har fuldautomatisk regulering af indsprøjtningsspidserne. DAN-NORMO nitaerartue automatiskimik lritserar- tarput. Vælg DAN-NORMO til den nye båd Kineruk DAN-NORMO pujorfulérKamui nutåmui A/s Motorfabriken DAN Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR tilfælde, uanset deres juridiske ulov- lighed. Det vil aldrig være muligt at gøre euthanasi til et spørgsmål, som lægen skal afgøre, men doktor Strand- berg mener dog, at tungtvejende ar- gumenter taler for indførelse af sær- lige bestemmelser i sager, hvor der er tale om euthanasi. Bogen gør nærmere rede for kir- kens indstilling til euthanasi, men forfatteren mener ikke, at noget som helst kristeligt argument for eller imod kan have nogen relevant ind- flydelse på lægestandens stilling. I den katolske kirke skelner man stærkt mellem ordinære og ekstra- ordinære midler til opretholdelse af livet. Ethvert menneske har pligt til at yde ordinære midler som mad og drikke, klæder og husly, men ander- ledes stiller det sig med ekstraordi- nære, som dem en læge yder ved „kunstigt" at holde et menneske i live. Noget forbud mod en læges indgri- ben eksisterer ikke. Med tvetydige formuleringer erklærer man isig dog imod barmhjertighedsdrab. LÆGERNES INDSTILLING For at belyse forskellige lægers syn på barmhjertighedsdrabet i lægeger- ningen har overlæge Strandberg spurgt ti anonyme, tilfældigt valgte læger om deres principielle og prak- tiske stilling til spørgsmålet. Alene disse svars forskellighed viser, hvor vanskeligt det er at opstille regler for lægers ret til og mulighed for at ud- øve barmhjertighedsdrab. Læge A oplyser, at han i et enkelt tilfælde har medvirket til euthanasi. Det drejede sig om en slægtning med uhelbredelig kræft, årelang depres- sion og så stærke smerter, at de dag- lige indsprøjtninger med morfin sta- dig måtte forstærkes. Dengang fandt han handlingen som den eneste rette. I dag — efter otte års reflekteren — er han sikker på, at han aldrig mere vil medvirke til selv at udføre en sådan handling. Læge F har talrige gange medvir- ket ved euthanasihandlinger, og han betragter det som en naturlig del af hans arbejdsområde — og det ønsker han fortsat at gøre. Han vil altid sikre sig, at handlingen er godt camoufleret, både handlingsmæssigt og hvad ud- talelser til journal og pårørende an- går. Læge G har udført aktiv euthanasi i 6—7 tilfælde af uhelbredelig syg- dom i forbindelse med svære smerter. Handlingen er udført ved at give sti- gende doser af morfin, og han for- tæller, at handlingen overlades enten til en sygeplejerske eller pårørende med en ordination udfyldt i skema- form. Indirekte euthanasi har han udført mange gange, og han anser det for at være den eneste rigtige udvej. Læge H oplyser, at han aldrig har medvirket hverken til den ene eller den anden form for euthanasi. Han betragter det som sin opgave altid at forsøge at holde livet ved lige. Læge J har af religiøse grunde aldrig medvirket til nogen form for euthanasi, ej heller til legal svanger- skabsafbrydelse. Han nærer ikke no- get ønske om at tage stilling til pro- blemerne. Det må blive juristernes og lovgivningens opgave mener han. Det vil være svært at drage nogen konklusion ud fra disse tilfælde. „Alene spredningen i opfattelserne kan motivere en nærmere behand- ling af problemet, med mindre man har den opfattelse, at selve vilkårlig- heden, tavsheden og den blinde tillid tjener sagen bedst", skriver overlæge Strandberg. 3 byers torskefiskeri bedre i år end i 1963 BETYDELIG FREMGANG I FISKERIET, MEN DER ER UNDTAGELSER KGH’s fiskeristatistik pr. 1. novem- ber viser, at der er en betydelig frem- gang i år, men at der stadig er et stort spring til produktionen i 19G3. Der var indhandlet i alt 10.540 tons flækket torsk, en fremgang på 27 pct. i forhold til i fjor, men en tilbage- gang på 21 pct. i forhold til 1963. 4827 tons gik til filettering, der nu er den vigtigste forarbejdningsform, 4683 tons gik til saltning, og 1030 tons blev tørret. I de enkelte distrikter var indhand- lingen pr. 1. november følgende: Nanortalik 480 tons (4- 28 pct. i for- hold til 1964), Julianehåb 1658 tons (+ 4 pct.), NarssaK 645 tons (+ 71 pct.), Frederikshåb 1283 tons (+ 10 pct.), Godthåb 592 tons (+ 5 pct.), Sukker- toppen 2307 tons (+ 70 pct.), Hol- steinsborg 1574 tons (+ 59 pct.), Ege- desminde 1397 tons (+ 56 pct.), Jakobshavn 142 tons (+ 80 pct.), God- havn 78 tons (4- 8 pct.), Umanak 0 (4- 100 pct.) og Angmagssalik 384 tons (4- 26 pct.). I byerne Sukkertoppen, Holsteins- borg og Jakobshavn er der indhandlet betydeligt mere torsk i år end i 1963. Også i det øvrige fiskeri er der en betydelig fremgang — med undtagelse af laksefiskeriet. Den samlede ind- handling af havkat var pr. 1. novem- ber 1866 tons mod 1287 tons på sam- me tidspunkt i fjor. Indhandlingen af rødfisk var 141,5 tons (99 tons), helle- fisk 1096 tons (712), helleflynder 20,5 tons (15) og rejer 3994 tons (3216). Ind- handlingen af laks gik tilbage fra 731 tons pr. 1. november sidste år til 365 tons pr. 1. november i år. samme smagfulde indre! kussanavlngmik pOrtugaK nutåmlk — iluanlto« Kangatut Ua mamaic! ilingnut Klmagoartlglt — atago mlslllguk „Succes" angisflK tungujortumik pOlik, tu- ngusungnltdluéngitsok .... 2,70 kr. mlklssok tungujortumlk pflllk, tu- ngusungnltdluångltsok .. 1,35 kr. mlklssok augpalugtumik pOlik. 1- mulik ................ 1,35 kr. „Succes" nutåk kft tunfssutlgQk, a- nglsOt, mlklssut agsut tugdlQtlklt. Vs GALLE & JESSEN Leverander til det kgl. danske hof 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.