Atuagagdliutit - 25.11.1965, Blaðsíða 8

Sygehuset i Egedesminde er et a( de mest moderne i Grønland. Ausiangne nåparsimavik nunavtine nutåliaunerpåt ilagåt.
Egedesminde får ikke nyt
industrianlæg nu
Foreløbig har man end ikke udnyttet det nuværende anlægs kapacitet.
Også problemer i KangåtsiaK og Kap Dan.
Udviklingsproblemerne i Egedes-
minde, KangåtsiaK og Kap Dan i Øst-
grønland var på dagsordenen i Grøn-
landsrådet. Kommunalbestyrelsen i
Egedesminde havde via landshøvdin-
gen fremsendt nogle bidske bemærk-
ninger til G-60 beslutningen om, at
åbentvandsbyerne bør udbygges kraf-
tigt, mens en by som Egedesminde
må forventes at stagnere i befolk-
ningstal inden for de næste ti år.
I skrivelsen hedder det bl. a.: „Kom-
munalbestyrelsen vil finde det ufor-
eneligt med demokratisk tankegang,
såfremt Grønlandsrådet, uden en hen-
vendelse til Egedesminde kommunes
folkevalgte repræsentanter, fører
G-60 beslutningen ud i livet med
deraf følgende livsvigtige konsekven-
ser for befolkningen."
Det sker heller ikke, for Grønlands-
rådet har allerede skabt præcedens
ved at indkalde repræsentanter for
KangåtsiaK kommune til en drøftelse
af kommunens fremtid på rådets
næste møde i februar.
Den egentlige baggrund for hen-
vendelsen fra Egedesminde var øn-
sket om at få fiskeindustrianlægget
udvidet. Grønlandsrådet har ikke
samme opfattelse, idet man bl. a. kan
påvise, at det nuværende anlægs
kapacitet ikke er fuldt udnyttet, og
så længe det ikke er det, forekommer
det urimeligt at foretage en udvidelse.
Egedesminde er en by, der i langt
højere grad lever af papir end af fisk
og rejer, eller som Grønlandsrådet
mere diplomatisk udtrykker det „en
service-by“, hvor ministeriets og
KGH’s lønudbetalinger i 1963 var på
over 3,5 mili. kr. (heri er ikke med-
regnet udsendte), mens den samlede
indhandlingsværdi udgjorde ca.
200.000 kr. Byen er med sine 2000 ind-
byggere den tredjestørste by i Grøn-
land, og efter prognoserne ventes
folketallet at stige til 2500 i 1970, men
at falde til 2400 i 1975. Den gennem-
snitlige pengeindkomst var i 1963
15 pct. lavere her end gennemsnittet
for de grønlandske byer, og den var
25 pct. lavere end i nabobyen Hol-
steinsborg.
Grønlandsrådet er heller ikke enig
med kommunalbestyrelsens påstand
om, at man bygger for få boliger i
Egedesminde. Grønlandsrådet siger
det ganske vist ikke lige ud, men man
fastslår, at der i perioden fra 1952 til
i965 er opført ca. 245 boligstøttehuse
eller 17 pr. år i gennemsnit. Ca. 60 pct.
af befolkningen bor i de nye huse,
hvilket svarer til gennemsnittet for
de grønlandske byer. Dertil kommer,
at byen er bedre forsynet med moder-
ne institutionsbygninger end de fleste
andre byer. Man har ct veludbygget
sundhedsvæsen, udbygningen af sko-
levæsenet foregår i hastigt tempo, et
pakhus med butik blev indviet i år,
man har fået en ny kirke, man har
en heliport og et bådeværft, der er
udbygget i år med større bedding. Et
forsamlingshus til 1 mili. kr. er i øje-
blikket under opførelse.
Derimod er udbuddet af arbejds-
kraft til fiskeindustrien begrænset, og
det er med besvær, at man holder ét
skift i gang. Fabrikkens kapacitet blev
i perioden fra maj til november 1964
kun udnyttet med ca. 40 pct. Man har
udpræget sæsonbeskæftigelse, men
KGH har forsøgsvis tilbudt at fort-
sætte indhandlingen af fiskeprodukter
om vinteren. Fiskerne har endnu ikke
udnyttet dette tilbud.
KangåtsiaK kommune syd for Ege-
desminde er Grønlands fattigste kom-
mune, og kommunalbestyrelsen har
bekymret henvendt sig til Grønlands-
rådet, fordi der foregår en betydelig
udvandring fra kommunen. Det er
den almindelige opfattelse, at den
spredte befolkning gerne vil koncen-
treres, men det skal være inden for
kommunens grænser, mener kommu-
nalbestyrelsen. Problemerne vil nu
blive drøftet på rådets næste møde.
Kap Dans fremtid er foreløbig også
uvis. Folketingsmand Knud Hertling
afgav på mødet en beretning om for-
holdene, og det fremgik heraf, at der
er tvivl om stedets erhvervsmulig-
heder på længere sigt. Rådet vil vende
tilbage til spørgsmålet, når der fore-
ligger en oversigt over en række min-
dre investeringer til lettelse af befolk-
ningens kår.
Investeringer for
190 mili. næste år
520A
en mand
angut
en glad mand
angut nuånårtok
w
5
DET ER EN STIGNING PÅ 43 MILL. KR. I FORHOLD TIL I ÅR
Under forudsætning af de bevilgen-
de myndigheders godkendelse vil der
næste år blive investeret ca. 190 miil.
kr. i Grønlands udvikling, hvilket er
en stigning på 43 mili. kr. i forhold
til indeværende år.
De 190 miil. kr., der er foreslået på
finansloven, omfatter udover statens
egne bygge- og anlægsarbejder i
Grønland indkøb af maskiner, mate-
riel, fiskerbåde til KGH m. v. også
bevillinger til de fortsatte arbejder
på KGH’s plads i København, udlån
over erhvervsstøttebevillingen til
fiskerbåde, erhvervsvirksomheder på
land m. v. og udlån over boligstøtte-
bevillingen, men ikke tilskud til kom-
munale boliger.
Dertil kommer de kommunale in-
vesteringer i Grønland og enkelt-
arbejder, der helt eller delvis be-
kostes af private. Det betyder, at den
samlede aktivitet næste år bliver på
omkring 210 mili. kr.
Heraf udgør bygge- og anlægs-
opgaverne i de grønlandske byer og
udsteder samt lufthavnen i Sdr.
Strømfjord godt 165 miil. kr. og de
øvrige investeringsopgaver 45 mili. kr.
Tallene er forelagt Grønlandsrådet af
departementschef Erik Hesselbjerg,
der dog understregede, at man endnu
ikke kender størrelsen af de bevil-
linger, der sluttelig vil kunne opnås.
Den oprindelige anlægsplan for 1966
har været forelagt rådets medlemmer
omkring 1. april, og i forhold til denne
plan er der nu af forskellige årsager
foretaget en del ændringer. Boligbyg-
geriet har man dog fastholdt uændret.
Det betyder, at man næste år kan
færdiggøre 225 etagelejligheder og be-
gynde at opføre 215 tilsvarende lej-
ligheder til færdiggørelse i 1967. End-
videre opføres 230 boliger i én- eller
tofamiliehuse.
Den endelige plan for investeringer-
ne næste år vil være udarbejdet til
rådets næste møde i februar.
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
VIKING gummiredningsfldder
/s Nordisk GuiuniiMauMHMii
Esbjerg
8