Atuagagdliutit - 25.11.1965, Blaðsíða 10

Grønlands størsfe hus — Blok P i Godthåb. Af ske-
maet fremgår det, hvor meget det kommer til at koste
at bo i etagehusets boligstøffelejligheder.
nunavttne igdlut angnerssåt måna Nungme inårsarne-
KartoK. kisitsisinif fakuneicarsmauvoK téssane bolig-
støttemit inigssianisagaine KanoK akeKåsassoK.
Der bygges større boliger
end dem G-60 har planlagt
På grønlandsministerens foranledning er den gennemsnitlige bolig-
størrelse forøget med 10 kvadratmeter.
Det har været til umiddelbar gavn
for boligbyggeriet i Grønland, at grøn-
landsminister Carl P. Jensen gennem
en årrække har været boligminister,
for det skyldes hans direkte indgri-
ben, at der nu bygges større boliger
i Grønland end oprindelig planlagt for
de næste ti år.
Da Grønlandsudvalget af 1960 af-
gav betænkning, opstillede man et
boligprogram på 2200 lejligheder i
byerne med en arealstørrelse på gen-
nemsnitlig 55 kvadratmeter brutto. På
grund af det enorme boligbehov og
den hastige befolkningsudvikling
mente G-60, at man burde bygge
mange små lejligheder for at gavne
så mange familier som muligt inden
for den givne byggekapacitet, og des-
uden mente man, at boligerne ikke
burde være større, end at den enkelte
familie økonomisk kunne magte dem.
Det blev imidlertid hurtigt klart, at
boliger af den størrelse, som nok dæk-
kede et øjeblikkeligt behov, ville være
slum om få år, og i det byggeri, man
har gennemført i år, og det, der skal
gennemføres næste år, er arealstør-
relsen på ministerens foranledning
øget til 65V2 kvadratmeter, hvilket
kun er 10 kvadratmeter mindre end
gennemsnittet i det sydlige Danmark.
Grønlandsrådet har behandlet
arealstørrelserne på sit efterårsmøde,
og der var her enighed om, at man
ikke kunne anbefale en tilbagevenden
til de arealstørrelser, der var fastsat
i G-60 betænkningen. Det har vist sig,
at forøgelsen af arealstørrelsen kan
ske inden for den nuværende tekniske
kapacitets rammer, men det bliver
selvfølgelig dyrere. En forøgelse på
20 pct. af arealet vil koste knap 20
mili. kr. mere, og i ti-års perioden vil
merudgiften blive ca. 37 miil. kr., reg-
net efter prisniveauet i marts 1965.
Det betyder, at en forhøjelse af boli-
gens bruttoareal med 20 pct. dog kun
FODFORMEDE
SKO
i en lækker, behagelig kvalitet med blød,
usædvanlig slidstærk rågummisål.
Både små og store fødder kan li’ den.
Børne str. 23—25
kr. 52,50
26—29 30—33
55,50 59,50
Dame str. 2—7
kr. 79,50
Herre str. 7'/»—12
kr. 89,50
KUPON
Selvfølgelig fuld returret Inden for 8 dage efter
modtagelsen.
Medsend venligst tegning af fodens omrids, så er
De sikker på at få den rigtige størrelse.
Ønskes forsendelsen pr. fly, bedes ekstra luftpost-
takst betalt af modtager.
Send mig (sæt X) porto-
frit pr. postopkrævning:
sort Q
marine Q
nr. □
nr. □
Naturhud: naturel Q] havanna [ j
Ruskind: havanna Q oliven Q
sandfarvet Q postrød Q
Navn
Adresse
By .....
S|Dolt Fælledvej 6, København N.
En lille pause ... en hyggelig sludder ... ild på en Ceell: Den er
altid perfekt rullet af fyldige, mættende blended-tobakker ...
..så erdertidtilen Cecil
suliungnaitsiamek .. . OKalOkatigéruj6rneK . . . Cecil kukutdlugo:
tamatlgut Imuvdluarsimassarmat tupanlt pltsavlngnlt, akdrdluag-
kamt' ... Cecilifornigssamut pivfigsséngorpoic
vil betyde en prisfordyrelse pr. bolig
på 10 pct. I Grønlandsrådet kunne
man derfor anbefale en videreførelse
af ministerens boligpolitik.
HVAD KOSTER DET3
Huslejen i de nye lejligheder varie-
rer naturligvis i forhold til antallet af
hjemmeværende børn. Det vil fremgå
af nedenstående skema, som er bereg-
net af et udvalg, som grønlandsmini-
steren har nedsat til revision af bolig-
støttebekendtgørelsen. Det fremgår
heraf, at huslejen i en lejlighed på
70 kvadratmeter (2 værelser og 1 kam-
mer) for en familie med 3 børn ud-
gør 395 kr. pr. måned, men heri er
inkluderet et varmebidrag på 95 kr.
For en lejlighed på 58 kvadratmeter
(1 værelse og 1 kammer) er huslejen
for samme familie beregnet til 333 kr.,
hvoraf 80 kr. er varmebidrag.
Beregnet månedlig boligudgift i en boligblok i Godthåb med 80 lejligheder
opført 1964—65.
Gennemsnitsareal pr. lejlighed 66 kvadratmeter (e'xcl. udenomsrum).
Antal børn i la milien
0—1 2 3 4 5 6 og flere
10 1-vær. lejligheder å 43 kvadratmeter (incl. varmebidrag 65 kr.) 305 281 256 232 207 183
15 lejligheder med 1 vær. + 1 58 kvadratmeter (incl. varmebidrag 80 kr.) . kammer å 399 366 333 300 267 234
40 lejligheder m. 2 vær. + 1 70 kvadratmeter (incl. varmebidrag 95 kr.) kammer å 474 434 395 355 316 276
15 lejligheder m. 3 vær. + 1 81 kvadratmeter (incl. varmebidrag 110 kr.) kammer å 546 500 455 409 363 317
Efter de gældende boligstøtteregler afdrages og forrentes lån til boligbyggeri
med 5V2 pct. årlig. Staten yder tilskud på 40 pct. samt 7V2 pct. pr. barn udover
1. Tilskuddet kan dog højst udgøre 77V2 pct., d. v. s. at der intet tilskud ydes fra
det 7. barn.
G-60-ip pilerssårutigissånit
angnernik igdluliortOKasaoK
nunavtinut ministerip akuliuneratigut nunavtine inigssianik ig-
dluliat agdlineKartut avguaKatigigsitdlugo 10 kvadratmeterimik
nik pissariaKartitsinermik matussigat-
dlarsinaugaluartut ukiut Kavsikåtå-
nguit Kångiugpata nalerKukungnaer-
tugssaussut, taimåitumigdlo ukioK
måna åipågumutdlo sanaortugagssane,
ministerip akuliuneratigut inigssiat
agdlisineKarput 65 V2 kvadratmete-
ringordlugit. inigssiat angissusiat tåu-
na Danmarkime inuit avguaKatigig-
sitdlugo inigissaisa angissusiånit 10
kvadratmeterinarmik mingneruvoK.
inigssiat angissusiat Grønlandsrådip
xanigtukut atautsiminermine oKalu-
serå, isumaKatigissutigineKarpordlo i-
nersussutigineKarsinåungitsoK inig-
ssiat angissusilerneicarnigssåt G-60-iP
isumaliutigssissutimine taissåtut. på"
sinarsisimavoK inigssiat agdligaluar-
tut suliarineKarnerat sanaortornerme
månåkut sulissorineicarérsut artuså-
ngikåt, taimåitordle sananexamerat
akitsortugssauvdlune. inigssiat 20
pct-imik agdlinerat akitsutaussug-
ssauvoK 20 mili. kr. migssiliordlugit,
ukiunutdlo Kulinut igdluliagssanut
nautsorssutdlugo agdlissut tåuna akit-
sutåusaoK 37 miil. kr. migssiliordlugit,
tåssa marts Kåumat 1965 akiussunut
nautsorssutdlugo. taimaingmat Grøn-
landsrådip tungånit inersussutiginiar-
neKarpoK nunavtinut ministerip su-
j unersutåta ingerdlateriringneKamig-
sså.
Grønlandsminisier Carl P. Jensen —
større lejligheder.
inigssiat angnerulernigssåt nunavtinut
ministerip isumangnaerpå.
nunavttne igdluliortiternermut ilua-
KutausimagunarpoK nunavtinut mini-
stere Carl P. Jensen ukiune ardlaling-
ne Danmarkime igdlonarnermut tu-
ngassutigut ministeriusimangmat. må-
na ministerip nangminérdlune akuliu-
nera kingunenarsimavoK nunavttne
igdluliagssat angnerulernigssånik u-
kiunut tugdlernut Kulinut nautsor-
ssutdlugo pilerssårutigineKarérsuga-
luamingarnit.
G-60-ip isumaliutigssissutimine o-
Kautigå ukiune Kuline tugdligssane i-
nigssiat 2200 sananeaåsassut, avgua-
Katigigsitdlugo angissuseKartugssat 55
kvadratmeterinik. igdlugssaileKineru-
jugssuaK inuitdlo amerdliartupilorne-
rat pissutigalugo G-60 isumaKarsima-
vok inigssianik mikissunik amerdla-
sunik sanassoKartariaKartoK, ilaKuta-
rit sapingisamik amerdlasut iluaicu-
serniardlugit, åmåtaordle isumaKar-
toKarsimavoK inigssiat inugssaisa a-
kilersuisinaunerat sipordlugo angi-
ssuseKåsångitsut.
erninardle påsinarsivoK inigssiat
taineKartutut angitigissut igdlugssa-
KanoK akeKåsåpat?
inigssiane nutåne akiliutigssat s6-
runame avdlångorartugssåuput ilaKU-
tarit Kavsinik méraKarnerat najorKU-
taralugo. Kavsinik méraKameK nå-
pertordlugo KanoK akiliuteKartarnig-
ssaK udvalgip nautsorssugarå nunav-
tinut ministerip pilersisimassåta. tå-
ssane takuneKarsinauvoK inigssiaK 70
kvadratmeterinik angissusilik (init
mardluk inérardlo) ilaKutarit pinga-
sunik méragdlit inigisaguniko Kåumå-
mut 395 kr-KåsassoK, tåssanile ilångd-
neKarsimavdlune init kiagsamerånut
akiliut Kåumåmut 95 kr-ussoK. inig-
ssiaK 58 kvadratmeterinik angissusi-
lik (ine inérardlo) ilaKutarit pingasu-
nik méragdlit inigisaguniko Kåumå-
mut akiliuteKartåsåput 333 kr-nik,
tåukunånga kiagsainermut akiussut 80
kr-uvdlutik.
Kåumåmut ineuarnermut akiussugssatut nautsorssussat Nungme igdluliarssuar-
me 1964—65-ime sananeuartume.
inigssiat avguaKatigigsitdlugo angissusiat 66 kvadratmeter
(torKorsivit av diat dio ilångunagit)
. . . . méncat amerdlåssusé
angfssusé 0—1 2 3 4 5 6
/i 10 ine atauseK angiss. 43 m2 (kiagsamera akianut ilångutaK 65 kr.) 305 281 256 232 207 183
&*;■ ( ' 15 ine inérardlo angiss. 58 m2 (kiagsar- nera akianut ilångutaK 80 kr.) 399 366 333 300 267 234
<. 40 init mardluk inérardlo angiss. 70 m2 (kiagsarnera akianut ilångutaK 95 kr.) 474 434 395 355 316 276
15 init pingasut inérardlo angiss. 81 m2 (kiagsamera akianut ilångutaK 110 kr.) 546 500 455 409 363 317
boligstøttime maligtarissagssat atortussut nåpertordlugit igdluliornermut a-
kiussut taorserneKartugssåuput ukiumut 5 V2 pct-imik. nålagauvfiup tapissutå
40 pct-uvoK, mérKamutdlo atautsimut nautsorssutdlugo 7 V2 pct. tapissutitdle
angnerpåmik 77 V* pct-iuput, tåssa mérKat arfinigdlit Kångerdlugit tapissute-
KarfigineKarsinaunatik.
10