Atuagagdliutit - 15.08.1974, Blaðsíða 4

Skindvaskeri kan blive
starten på omfattende
grønlandsk pelsindustri
Maskine til ca. 250.000 kr. kan vaske 240 kilo skind
i timen.
I øjeblikket er der stærke bestræ-
belser i gang for at fremskaffe en
rensemaskine for pels og læder
til Grønland. Bag ideen står for-
manden for de samvirkende
kvindeforeninger i Grønland,
Gudrun Chemnitz, der samarbej-
der med vaskemester Hans Seth
Olsen, seminariet, Godthåb. Det
er planen at skaffe en maskine til
250.000 kr., som er i stand til at
rense alle skind fra Grønland. En
sådan maskine vil eventuelt kun-
ne placeres i en af KGH’s fredede
bygninger i Godthåbs gamle by-
del.
I de senere år har man fra flere
sider luftet tanken om et skind-
vaskeri i Grønland. På landsråds-
mødet i dette forår blev der ned-
sat et udvalg, bestående af Otto
Steenholdt (fra landsrådet), David
Broberg (fra KNAPP) og Gudrun
Chemnitz (fra kvindeforeningen)
til at undersøge mulighederne for
skindvaskeri i Grønland.
KASSEREDE SKIND
— En masse skind bliver i dag
kasseret. Havde man en vaske-
maskine i Grønland, var det ikke
tilfældet. Det betyder også nrfeget
for beskæftigelsen, siger Gudrun
Chemnitz. Garvede skind egner
sig ikke til brug i Grønland. De
er simpelthen for bløde og er ikke
modstandsdygtige over for væde.
Jeg har hørt klager om garvede
skind fra kvinderne, siden jeg i
1965 kom ind i kvindeforeningen.
Jeg har i adskillige år arbejdet
med tanken om et skindvaskeri i
Grønland. Når kvindeforeningen
holdt kursus i Danmark, prøvede
jeg at give deltagerne lejlighed
til at besøge et skindvaskeri. Men
man svarede mig, at det var
svært, fordi den slags er samlet
i store virksomheder i udlandet,
og at KGH får sit skind behand-
let enten i Tyskland eller Norge.
Endelig i 1973 lykkedes det mig
gennem telefonbogen at komme
i kontakt med et mindre skind-
renseri i Danmark. Kursisterne
besøgte det, og vi fandt det glim-
rende egnet for grønlandske for-
hold.
Jeg var i Danmark i vinter og
besøgte det lille skindrenseri sam-
men med Jens Kreutzmann. Jeg
lavede en udsendelse om det i
Grønlands Radio og spurgte eje-
ren om, hvor meget maskinen ko-
stede, og om kvindeforeningen
kunne bruge virksomheden som
uddannelsessted.
MASKINE TIL 250.000
Skindrenseriet gav tilladelse til,
at vaskemester Hans Seth Olsen
kunne arbejde der tre uger i
studieøjemed. Olsen er meget in-
teresseret i skindbehandling. Som
barn har han brugt øjnene godt,
når hans tante behandlede skind
og han spekulerede på, hvordan
han kunne lette arbejdet for hen-
de. Da han som udlært vaskeme-
ster kom til Godthåb, begyndte
han at eksperimentere med ke-
mikalier for at finde frem til en
mindre besværlig form for skind-
behandling. Efterhånden var han
helt ferm til at behandle skind
på den måde, skønt han aldrig
havde set et skindrenseri.
Kvindeforeningen fattede in-
teresse for Olsens måde at be-
handle skind på og sørgede for,
at han gennem erhvervsstøtte rej-
ste til det lille skindrenseri i Dan-
mark for at sætte sig ind i den
nye metode. Hans ophold i Dan-
mark betalte kvindeforeningen
med tilskud fra Bikuben.
Olsen fandt ud af, at renseriet
egner sig godt for grønlandske
forhold. En sådan maskine kan
erhverves i Tyskland for 250.000
kr. Den er i stand til at behandle
60 kg. skind på 15 minutter.
FOR DYRE SKIND
Gudrun Chemnitz fortæller vide-
re:
— I marts i år fremvistes i
kvindeforeningens hus i Godthåb
skind, behandlet efter den nye
metode, og vi fik det indtryk, at
mange var imponerede over re-
sultatet. Så lagde vi plan for som-
AARHUS MO
COM RAG NI i
Gåseagervej 12, 82i
Telefon (06) 22 08 3:
Købmand Birger Hansen
3952 Jacobshavn
Varehuset Uilok
3951 Christianshåb
Landskassens Bådebyggeri
3950 Egedesminde
Trans-Artic Marine
3911 Holsteinsborg
Sukkertoppen Auto Service
3912 Sukkertoppen
Godthåb Motor Compagni
3900 Godthåb
Frederikshåb
Olie- & Autoservice
3940 Frederikshåb
Gudrun Chemnitz åma Hans Seth Olsen amiutimingnik nivtarteris'sut.
Gudrun Chemnitz og Hans Seth Olsen viser deres skind.
Coronet koncentrerer sig om kvalitet... det ses
på indretningen, materialerne, udseendet, det hånd-
værksmæssige - og på steder, man normalt ikke ser efter. Men måske ses
det tydeligst på gensalgsværdien. Coronet 17 Runabout er et typisk
eksempel. Motorinstallation: MerCruiser eller Volvo Penta Aquamatic
årKigssugaunera. atortugssat atorneKarsimassut, issikua sananeKarsimaneralo av-
Kutigalugit takuneKarsinåuput — ilainisaoK taimåitunik takussagssaKarfiginångitsu-
ne. ersserKingnerpåmigdle takuneKarsinauvoK tunerKingneKarnerane akiutineKartu-
kut. Coronet 31 Aft Cabin nutåx tamatumunga ugpernarsautigssauvdluarpoK. angat-
dlatauvoK imgssaxardluartOK Volvo Penta dieselinik twininik (mardlungnik) motori-
sk atausinarmigtaoK motorilernexarsfnauvox.
merens skindkurser. I juli var 15
kvinder fra hele kysten til 10
dages kursus på højskolen i Hol-
steinsborg, hvor man behandlede
90 skind under ledelse af Hans
Seth Olsen. I denne måned hol-
der kvindeforeningens sydkreds
møde, hvor Olsen fortæller om
den nye skindbehandling, lige-
som de behandlede skind vil bli-
ve fremvist på nordkredsens mø-
de i Diskobugten.
Behandlede skind er i dag me-
get dyre. Den grønlandske skind-
syerske, Parnuna, købte tre skind
til demonstrationsbrug på kurset
i Holsteinsborg. De kostede 540 kr.
og de er ikke engang nok til en
frakke.
Derfor kan man ikke lade være
med at tænke på alle de mange
skind, som bliver smidt væk. Vi
var i Egedesminde, da kommunen
foranstaltede aflivning af løs-
gående hunde. Med kommunens
tilladelse fik vi fat i skindene,
som kvinderne flåede og nedsal-
tede. Olsen er nu igang med at
behandle skindene og så får Par-
nuna materiale at arbejde med.
Hans Seth Olsen er overbevis*
om, at skind kan behandles mege*
billigere i Grønland end i Tysk'
land. Af de 40.000 skind, sort1
årligt indhandles i Grønland, bU'
ver de 30.000 sendt til Tysklann
til rensning. Transporten er dyr>
og fangerne mister derved mange
gode penge. Med hensyn til trans'
port af skind fra kysten, Thule
og Østkysten foreslår Hans Seth
Olsen, at man spørger amerik3(
nerne, om de kunne klare den 1
forbindelse med deres øvelses'
flyvninger
— Skind bevares intakt, når d®
nedsaltes som nye. Vand og bl°n
udskilles helt. Man kan redde
mange skind, hvis kommunerne
opretter små skindsalterier, siSei
Hans Seth Olsen.
Jeg regner med, at jeg ene
mand kan klare at rense 30.0^
skind i løbet af to måneder Pa
den nævnte maskine. Renseriet
får betydning for beskæftigelse*1
ved, at kvinder får masser af ma'
teriale at arbejde med. Rensede
skind kan erhverves meget bil*1'
gere end garvede skind. SeNe
rensningen er også billig. Kem1'
kalierne kan destilleres og bP1'
ges atter og atter, uden at de
giver forurening.
EN HUNDEFARM
Det kan også tænkes, at man oP'
retter hundefarme for skindene5
skyld. Når vi får skindrenseri 1
Grønland, kan KGH’s skindauk'
tioner finde sted i Grønland enteI1
i Godthåb eller i Søndre Strøn1'
fjord. Derved vil skindindustrie11
komme i grønlandske hænde1"’
ligesom skindpengene vil blive sa
i kredsløb i Grønland til fordel f°r
grønlænderne, understreger Ha115
Seth Olsen.
— Hans Seth Olsen bør vaeie
rådgiver for landsrådets udvalg
siger Gudrun Chemnitz. Han ke*1'
der de faglige udtryk, og han ha1
forstand på behandling af skind-
Fra kvindeforeningens side håbel
vi, at Olsen får mulighed for e
halvt års studierejse til Norg®'
Det arbejder vi på i øjeblikke1-
Vi vil have, at skindrenseriet
en grønlandsktalende leder, bia1
skindrenseriet er en realitet, kal1
man behandle alle slags grøn'
landske skind, uden at noget g .
til spilde. Så får kvinderne masse1
af materiale at arbejde med.
Vi er helt opsat på at virkelig'
gøre planen om et skindrense1"1
endnu i år, slutter Gudrun Chert1'
nitz. t
Juli’1
Waltei? J essen &.G$
Danasvej 30, 1910 Kbh. V.
Telegramadr. Waltjessen
Hårdttræ — Trælast — Kryds-
finer — Isoleringsplader —
Plasticplader.
finerit mångertut — xissui*
krydsfinerit — oxorsautigssat
celcdexikut åssigissaitdlo —
plasticpladit
4