Atuagagdliutit - 15.08.1974, Blaðsíða 13

381/2 år-som
een lang
arbejdsdag
^®kst og foto: Hans Janussen
~~~ Atitanet at både, der skal sy-
es af skibstilsynet, er vokset
øt gennem årene i Grønland.
°r tiden er der ca. 1500 både,
Øg der kommer flere til hvert år.
sommeren er vi to mand og
vinteren kun én mand til at
føre tilsynsarbejdet. Der kræ-
es faktisk to mand hele året
Ondt for at klare arbejdet. På
rund af statens sparebestræbel-
kan vi ikke få flere medar-
, wdere. Derfor appellerer jeg til
eJere i Grønland, at de med-
båd,
skibstilsynet så tidligt som
uligt om, hvornår de vil have
aj6res både til eftersyn. De kan
se på deres papirer, hvor-
ar det næste eftersyn skal ske,
s §6r inspektors tleder Eiler Cort-
^ n i en afskedssamtale med AG.
°rtsen rejser „for godt" fra
rØnland efter 38'/2 år i Grøn-
ts-tjenesten.
f0~T På grund af rejse- og vejr-
rhold samt de store afstande
v r“pPe kan bådejerne risikere at
venti
ikk.
6 På os i flere dage, når vi
_e har fået besked i god tid.
eje 6r altac* kedeligt, når båd-
forrbe skal betale ekstra penge
På ^ave deres både liggende
fol^^ding, fordi de venter på:
g i-ra skibstilsynet, fortsætter
' cortsen.
P*e grønlandske bådejere er
ar^ ,e værre end deres kolleger i
båo 6 ^anc*e til at passe deres
dere’ ^en <ier findes altid nogle,
^ 'kke er gode ved deres ting
ba ?§Sa ved deres både. Man må
,6 På. at en båd er en slags
a). . tøj, som skal være med til
mange penge som
i Holder man ikke båden
cha 8oc* stand, har man mindre
b6c,n,Cer for at udnytte den på
at ^åde. Det er altid billigere
stora rePareret små skader end
et ®ker der en ulykke eller
oVe a.Vari På et fartøj, der har
tøjet reC*et en dato, hvor far-
ti^ . skulle have været synet,
adb fr ^orsikringsselskaberne at
fjgl ® ale erstatning. I sådanne til-
a)i„ 6 ma bådejeren selv udrede
Udgifter.
Uted Ha Grønland blev ligestillet
tilsv Danmark i 1953, blev skibs-
Ski^f1 overflyttet til Statens
Pr=- . usyn,, der sorterer under
sat e^sministeriet. Jeg blev an-
land°m skibsinspektør for Grøn-
stjU. 1 !954 og har haft denne
Virkmg indtil nu. Skibstilsynets
loven°mAhfd er klart defineret i
der ^ mennesker, der arbej-
risik °m ^ord i skibe, ikke skal
syn ,ere at omkomme. Skibstil-
På Q°Ven kræver, at alle skibe
sternt er 20 Ions skal synes i be-
4. ^ e Perioder — hovedsyn hvert
er e. og bundsyn hvert 2. år. Vi
hidg f6d i en sikringsforanstalt-
v?p„ . or> at skibenes grej skal
t 1 orden.
glacj Hådejerne skal kun være
foref ^°r’ al vi kommer for at
er na§e. eftersyn. Nogle af dem
f°rcii^g ked af, at vi kommer,
lVt6ri Synet kan koste dem penge.
bliver.Vi sørge for, at loven
Pljgt overholdt. Bådejerne har
synet 1 at melde sig til skibstil-
slår <!•016,1 der er nogle, der und-
slippg18f f°rdi de tror, at de kan
or at få foretaget syn.
Men de glemmer, at de løber en
stor risiko. Sker der en ulykke i
en periode, hvor fristen for synet
er udløbet, kan forsikringsselska-
berne nægte at betale erstatning.
Så er det ejeren af båden, der ene
og alene må bære det økonomiske
ansvar.
Eiler Cortsen er 3. generation i
slægten, der har virket i Grøn-
land. Både hans bedstefar og far
var skibstømrermestre på Den
kongelige grønlandske Handels
plads. De besøgte Grønland for
at være med til at bygge nye
huse og for at reparere ældre
bygninger. Hans far var f. eks.
med til at bygge det gamle syge-
hus i Godthåb i 1903. Senere var
hans onkel med til at bygge se-
minariebygningen. — Derfor var
det ikke underligt, at jeg hørte
meget om Grønland i min barn-
dom, siger han.
— Medens jeg var barn, fandtes
der en halv snes skonnerter i
Grønland, og hvert år kom der
én af dem til Danmark for at få
foretaget hovedeftersyn. I slut-
ningen af 20-erne begyndte man
at snakke om at bygge et skibs-
værft i Grønland, og en grøn-
lænder — Carl Broberg — blev
uddannet med henblik på at være
leder af værftet. Jeg så Grøn-
land første gang i 1928. Året efter
kom jeg herop igen, og i 1931
deltog jeg på Lauge Koch-ekspe-
ditionen til Østgrønland for at
være med til at bygge huse. Fra
31 til 36 uddannede jeg mig til
skibskonstruktør. Da Carl Bro-
berg skulle til Danmark på ferie
efter fem års tjeneste i Holsteins-
borg, afløste jeg ham og kom til
Holsteinsborg i april 1936. Bro-
berg skulle komme tilbage et år
efter, men da han blev i Dan-
mark, fik jeg en kontrakt på fem
år som leder af skibsværftet i
Holsteinsborg. På grund af krigen
blev jeg „hængende" i denne stil-
ling i 10'/a år — uden at have
hverken ferie eller en eneste fri-
dag. Værftet var det eneste i
Grønland dengang. Mellem 80 og
100 mand arbejdede og måtte
have masser af overarbejde. Det
kneb meget med at fremskaffe
reservedele. Vi skulle forsyne hele
Grønland. Lederen for maskinaf-
delingen, Tittus Siegstad, lavede
selv tegninger og modeller, der
blev sendt til USA, hvor vi fik
støbt reservedelene. Grundet hans
faglige dygtighed klarede vi os
under hele krigen.
— Under krigen virkede Hol-
steinsborg skibsværft som et de-
pot for al materiel, der skulle be-
nyttes til reparation af skibene
og deres motorer. Jeg fik besked
om, at værftet skulle sørge for,
at alle fartøjer i Grønland skulle
kunne sejle. Der fandtes bl. a.
10 skonnerter, der fordelte varer
og kul fra nyoprettede transit-
havne til hele kysten. Disse skon-
nerter skulle sejle for enhver
pris, og de blev hårdt belastet.
Den daværende landsfoged for
Grønland, Eske Brun, sagde en
dag til mig, at vi skulle bestille
skibsmateriel for fem år på én
ordre. Det gjorde vi, og ordren
kom — ca. 7000 tons — på én
gang. Vi fik problemer med at
Eiler Cortsen
skaffe opbevaringsmuligheder og
måtte bygge to ret store bygnin-
ger. Derudover måtte vi beslag-
lægge flere huses lofter for at
bringe materiellet under tag.
— Jeg var den eneste dansker
på værftet under krigen, men
grønlændernes store indsats gjor-
de, at vi klarede vores opgave.
Vi uddannede en del af det per-
sonale, vi skulle benytte, og der
kom lærlinge så at sige fra hele
Grønland. Derfor måtte vi bygge
et lærlingehjem i 1940 med plads
til 20 personer, og det var vist i
1941, at jeg startede en teknisk
skole for lærlingene. I den tid,
jeg var på værftet i Holsteins-
borg blev ca. 80 lærlinge udlært.
Foruden reparationsarbejder byg-
gede vi nye, mindre motorbåde.
— Grønland havde store van-
skeligheder med at etablere han-
delsforbindelser med USA under
forlangte at få varerne betalt med
krigen, da amerikanske firmaer
dollars. Det var kryolit’en ,der
reddede Grønland økonomisk.
Kryolit’en betød så meget for
amerikanerne, at Grønland fik
forsyninger før slæbebådene i
New Yorks havn, som ellers var
livsnødvendige for USA.
—Vi var seks danske familier
i Holsteinsborg under krigen. For-
bindelsen med Danmark foregik
en overgang kun via Røde Kors,
hvor vi kun fik de vigtigste med-
delelser om familieforhold med
ca. 20 ord pr. brev. Vi var meget
isolerede. Alligevel betragter jeg
min tid i Holsteinsborg som den
bedste under hele mit Grønlands-
ophold.
— I 1946 holdt jeg ferie. To år
efter blev jeg ansat som fartøjs-
inspektør og kom tilbage til
Grønland og begyndte at inspi-
cere alle fartøjer, der fandtes her-
oppe. Da fik vi nogenlunde kon-
trol over, hvad der fandtes af
dem.
— Jeg er nu 65 år, og jeg be-
tragter min tid heroppe som én
lang arebjdsdag. Nu, da jeg har
fået fyraften, rejser jeg til Dan-
mark for at nye mit otium. Jeg
tror ikke, at jeg kommer tilbage
til Grønland, men jeg vil holde
forbindelsen med mine mange
venner vedlige, slutter Eiler Cort-
sen.
20"/. p.a. EFFEKTIV RENTE
Investerer De i pantebreve og panteobligationer til den for tiden høje
effektive rente op til 20 % p.a., fordobles Deres kapital på 4 år.
PANTEBREVE
Pantebreve sælges i storrelsesordenen
fra kr. 15.000,- til kr. 50.000.-. Afdrags-
periode fra 8 til 15 år og med en ef-
fektiv rente fra 18 pct. til 21 pct. p.a.
PANTEOBLIGATIONER
Panteobligationer sælges i enhver stør-
relsesorden delelig med kr. 1.000,-
(min. kr. 1.000.-) lobetid fra 1 måned til
12 år efter Deres onske. Den effektive
rente incl. bonus- og rabatordning
udgor:
Løbetid Effektiv rente
’/j år ca. 16 '/i pct.
2 år ca. 18 ’/j pct.
3 år ca. 18 3/< pct.
6 år ca. 19 V« pct.
10 år ca. 20 pct.
KlII i ..ili
INVESTERINGSKONTO
- MEDENS DE VENTER
Afdrag og rente eller andre belob, der
venter på geninvestering eller investe-
ring, kan om onsket krediteres Deres
investeringskonto, der således sikrer
Dem den hoje rente. De får konstant
forrentet Deres penge og undgår ren-
tespild. De kan derfor fast kalkulere
med den hoje rente for hver krone De
onsker investeret i pantebreve eller
panteobligationer.
Kapitalen vokser
med raketfart,
når den
forrentes med
20 pct. p.a.
TAL DER TALER
Ved at anbringe henholdsvis kr. 5.000,- eller kr. 10.000,- i pantebreve eller pante-
obligationer og lader afdrag og rente blive stående, vil kapitalen, der forrentes
med 20 pct. p.a. vokse til:
KUNDESERVICE
De behover ikke rore en finger selv,
hvis De onsker at benytte vor kunde-
service, der for '/i promille (50 ore pr.
1.000,- kr.) ordner: Elektronisk udreg-
ning af terminsydelser, rente, afdrag
og ny restgæld samt incasso af ydel-
serne med opgørelse til Deres regn-
skab. For panteobligationer beregnes
ikke administrationsgebyr.
Kapital 5 år 10 år 15 år
5.000,- 12.970,- 33.640,- 87.250,-
10.000,- 25.940,- 67.280,- 174.500,-
REALIA’s GARANTIORDNING (dobbelt sikring)
Som en ekstra sikring yder Realia Kapitalanlæg A/S med hele sin egenkapital
på 2 mili. kr. garanti for ethvert pantebrev og enhver panteobligation, som sæl-
ges af Realia Realkreditkontor A/S. De er helt sikker, når De er Realiakunde.
De bedes sende mig
^ Brochure □ Pantebrevsoversigt
Fornavn .............................
Efternavn ...........................
Adresse .............................
By ................u .... Postnr.....
realkreditkontor
Vesterbrogade 16 - 1620 København V
Telefon: (01)31 55 77
13