Atuagagdliutit - 15.08.1974, Blaðsíða 14

Alle folk har ret til
selvbestemmelse
Translatør Jens Poulsen retter skarpt angreb mod
landshøvding Hans Lassens udtalelser i Jyllands-
posten om grønlandsk selvbestemmelsesret
Landshøvdingen over Grønland,
Hans Arrogance Lassen også kal-
det, er i Morgenavisen Jyllands-
postens søndagsnummer (23. juni
1974) citeret for bl.a. følgende ud-
talelser vedrørende spørgsmålet
om grønlandsk selvbestemmelses-
ret:
— Ved vurderingen af Grøn-
lands fremtid står vi over for et
meget stort usikkerhedsmoment:
om der i Grønland findes ressour-
cer, som kan danne grundlag for
fuldstændig selvbestemmelsesret.
Forholdet er, at man ikke kan
regne med 100 pct’s selvbestem-
melse, uden at man også selv be-
taler for de beslutninger, man
træffer. Det er mig bekendt ikke
set noget sted.
— Jeg finder iøvrigt, at den
danske stat har været meget libe-
ral i sit ønske om medbestemmel-
se med hensyn til danske stats-
midlers anvendelse i Grønland.
Men Grønland må gøre sig klart,
at dets selvstændighed — i givet
fald — vil være nøje forbundet
med grønlændernes muligheder
for selv at skaffe de penge, som
er nødvendige til driften af frem-
tidens grønlandske samfund. —
Og Hans Lassen sluttede: — Der
er dog efter mit skøn fortsat en
overvejende stemning i Grønland
for, at fremtiden heroppe skal de-
les med den øvrige del af det dan-
ske rige — uanset om nye, økono-
miske ressourcer pludselig dukker
op eller ej. Selv om det viser sig
at kunne hentes olie op af havet
ud for Vestgrønland, er der for-
mentlig også i en sådan situation
overvejende stemning for, at grøn-
lænderne vil sige: Vi er stadig en
del af Danmark, vi vil fortsætte
med at være det, og vi vil også
give vort bidrag til fællesøkono-
mien for Danmark. —
Disse efter min mening utilstede-
lige udtalelser af en mand, der er
statens øverste repræsentant i
Grønland, skal jeg undlade at
kommentere mere personligt i håb
om, at der findes grønlandske po-
litikere med mod og mandshjerte,
der kan sætte ham på plads. For
mit eget vedkommende skal jeg
blot anføre følgende:
I De forenede Nationers pagt
har man fastslået alle nationers
ret til frihed og lighed. Og denne
hovedregel er andet end ord. Den
føres ud i livet. På generalfor-
samlingen i FN i 1960 (14. decem-
ber) blev med 89 stemmer for
(heriblandt de nordiske lande),
ingen imod, medens 9 lande af-
holdt sig fra at stemme, bl. a. føl-
gende vedtaget:
1. Folkenes underkastelse under
fremmed åg, herredømme eller
udnyttelse er en krænkelse af
de grundlæggende menneske-
rettigheder; den er i modstrid
med pagtens bestemmelser og
skader bestræbelserne for ver-
densfred og samarbejde.
2. Alle folk har ret til selvbestem-
melse.
3. En henvisning til manglende
beredskab på det politiske, øko-
nomiske og sociale område skal
aldrig kunne anvendes som på-
skud for at forhale opnåelse af
selvstændighed.
4. Alle tvangsforanstaltninger, der
rettes mod afhængige folk, må
bringes til ophør, og deres na-
tionale teritorium skal respek-
teres. Dette må ske i overens-
stemmelse med befolkningens
frit udtalte ønsker, således at
de bliver i stand til at nyde
fuldstændig uafhængighed og
frihed.
5. Alle stater skal fuldtud respek-
tere principperne om lighed,
ikke-indblanding i indre for-
hold og andre folks suveræni-
tet. —
Hvad angår den grønlandske de-
bat om hjemmestyre vil jeg gerne
modige og mener, at det går for
langsomt. Jeg skal ikke rette et
eneste bebrejdende ord til disse,
thi det er netop utålmodigheden,
der skaber fremskridtet. Det afgø-
rende for mig selv er, den politi-
ske kursændring synes at være en
realitet.
Hjemmestyre skal vi have, og
hjemmestyre får vi. Men den
hjemmestyreordning, vi får, må
ikke være af en sådan art, at den
viser sig at være et synsbedrag,
når den skal stå sin prøve i virke-
ligheden. Vi ønsker ikke en gang
til at få godkendt ændret politisk
status, hvis ikke den nye status
virkelig får et reelt indhold.
Vi oplevede i 1954, at FN god-
kendte Grønlands integrering i
Danmark (FN’s generalforsamlings
resolution af 22. november 1954).
Den grønlandske befolkning blev
ifølge FN’s fortolkning fuldt selv-
styrende ved indlemmelsen i en
uafhængig stat (Danmark). Man
gav bl. a. udtryk for, at „det grøn-
landske folk gennem sine valgte
repræsentanters tilslutning til
grundlovsændringen i 1953 frit har
udtalt sin selvbestemmelsesret".
Til orientering tilføjes, at en så-
dan indlemmelse ifølge de af FN
opstillede krav skal ske på grund-
lag af lighed mellem den indlem-
mende og det indlemmede områ-
de, således at begges indbyggere
bl. a. får lige ret og mulighed for
deltagelse på alle statens organer.
Det indlemmede område skal have
opnået et fremskredent stadium
af selvstyre med fri politiske in-
stitutioner, og indlemmelsen bør
være resultat af områdets befolk-
nings frit udtalte ønsker, som har
fundet udtryk gennem oplyste og
demokratiske fremgangsmåder
byggende på almindelig valgret.
Vel! Alting lyder såre godt, og
teknisk-juridisk kan man vel hel-
ler næppe kritisere hverken FN
eller Danmark i Grønlandssagen.
Det er blot en hage ved det hele,
at de vanskeligheder, der har væ-
ret (og stadig består) i forbindelse
med ligestillingsprocessen, åben-
bart er uoverstigelige. At Dan-
mark ikke magter at føre proces-
sen igennem.
Et gammelt ordsprog siger, at
det nytter ikke at presse tørv ud,
hvor intet tørvelag findes. Sand-
færdigere ord om vore (og dermed
landsrådets) muligheder for at
være medbestemmende i grøn-
landske anliggender findes ikke.
I vor søgen efter realiteter har vi
kun fundet forkullede rester af
forfængelige, foregøglede forhåb-
ninger.
I længden kan vi ikke leve i
denne uvirkelighedens verden. En
kursændring må komme nu. At
forblive i troen på 1953-grundlo-
vens velsignelser er ikke bare til
stor skade for det grønlandske
folk. Det er tillige uværdigt for
vort politiske liv. En ændring kan
kun vi, grønlændere få gennem-
ført.
Forelagt ovenstående indlæg siger
landshøvding Hans Lassen: — Så-
vidt jeg kan se, har Jens Poulsen
foretaget en forkert udlægning af
mine synspunkter. Der er jo ikke
tale om, at jeg på nogen måde vil
påvirke eller forhale udviklingen
af et hjemmestyre. Men jeg har
på et spørgsmål fra den pågæl-
dende journalist svaret, at et selv-
styre, der ikke er selvfinansieret,
vil rumme begrænsninger i lig-
hed med f.eks. et lån eller et til-
skud. g
sige, at der er dem, der er utål-
Ny jernbåd sælges
Helt ny jernbåd sælges grundet særlige omstændigheder
meget billigt. L. 4,0 m, B. 1,7 m, H. 0,5 m. Pris: 5.000 kr.
eller byttes med andet. Hurtig handel.
Postboks 77 . 3952 Jakobshavn
Flytning
TIL GRØNLAND: Bohave afhentes uanset fraflytningssted
for emballering, stuvning i container og aflevering til KGH.
FRA GRØNLAND: Destiner Deres forsendelse via KGH til
vort firma. Ved ank. forestår vi toldbehandling og indflyt-
ning på Deres adr. landet over.
OPBEVARING: Vore møbelvenlige magasiner er til Deres
disposition ved opbevaring i København eller Aalborg.
STATSFLYTNINGER: Udføres indenfor gældende refusions-
rammer uanset fra/til flytningssted.
Spar Dem selv for ærgrelser — Benyt Dem af vore mange
årige erfaring.
FLYTTEFIRMAET „AALBORG" A/S“
Grundlagt 1836
Lygten 2-4, 2400 Kbhvn. NV. — Tlf. (01) Ta (72) 6300
Telex 19228
AVISLÆSENDE MINISTER. AG er blandt de aviser, grønlands-
minister Holger Hansen læser med interesse. Billedet er fra Sdr.
Strømfjord, hvor Holger Hansen nyder sommervejret, mens han
venter på fly-afgang til Danmark. (Foto: Lodberg).
ministere avTsinik atuartoK. AG tåssauvoK Kalåtdlit-nunånut mi-
nisterip Holger Hansenip avisinit atuartagaisa soKutiginerussaisa
i låt. auna Kangerdlugssuarme Holger Hansen silagigsiortitdlune
åssinga Danmarkimut tingmissartoK ilauvfigssane utarKisitdlugo.
(åss.: Lodberg).
Eskimoisk
grafik
Vor korrespondent i UmånaK, Heidi Marcussen,
besøgt den canadiske udstilling om eskimoisk grafik'
Udstillingen, Eskimografik, havde
grønlandspremiere i UmånaK i
slutningen af juli. Den viser gra-
fik, udført af canadiske eskimoer.
Udstillingen viser ca. 50 numre,
og de suppleres af tre film, der
viser henholdsvis fremstillingen
af grafik, en historie om en
drengs opvækst og en beretning
om gamle eskimoiske sagn.
Udstillingen er meget seværdig,
og den kan forhåbentlig give in-
spiration til grønlandske kunst'
nere. Det er vanskeligt at trøekke
enkelte ting frem, fordi det alt
sammen virker meget betagen8
i farver og udtryksform. Manf?®
af billederne har en vis ligt1®
med fortidens hulemalerier. ,
Udstillingen er kommet i stan
ved den canadiske ambassade*
hjælp, og den er arrangeret 8
K’unerséK Rosing og af Else
Karl Kruse.
Umåname takutitsinerme igdloKarfingme erKumitsulianik soKutigingntø'
torpagssuit ag gersi måput.
14