Atuagagdliutit - 12.09.1984, Síða 2

ÅTUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissoK: sulivfexarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit(Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK - Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime fincigssuissoicarfik - Danmarksredaktør:
Folketinget — Christiansborg, 1218 København K. Telf.: 01 15 95 91. telex: 15805
tusagagssiortut - Korrespondenter:
Qasigiannguit: Poul Krarup, Maniitsoq: Otto Berthelsen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen,
Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaKarneK annoncitdlo - Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornerme sarxumerfigssaK sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime • Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme: kr. 403,-. sinerlssame: kr. 546,-. Danmarkime: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. fir: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
amerdléssusé:Ugentlig oplag 6050
naKiterneKarfia: Kujatåta Naxiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Hinniagaq naammas- Færdiguddannet
sigaanni — taava? — og hvad så?
S.M. Sapaatip-akunnerani qaangiuttumi saqqummiunneqar-
poq kalaallit suliamik ilinniagaqarsimasut sunik sammisaqar-
nerannik misissuinermit nalunaarusiaagallartoq. Misissuineq
suli ingerlagaluartoq aammalu nalunaarusiaagallartumi kisitsi-
sit sammineqarnerugaluartut taamaattoq inuit maluginiarta-
gaat erseqqissumik uppernarsarneqarpoq: Ilinniagaqarsimasut
ilarpassuisa ilinniakkatik atunngilaat arlaannik pissuteqarlu-
tik.
Ilinniagaqarsimasut pingasunngorlugit agguataaraanni ag-
gornerit marluk ilinniagarpiaminnik suliaqarput. Sinneri alla-
mik suliffeqalersimapput suliamik ilinniagaqarsimanngitsutut,
imaluunniit suliffissaqanngillat, sulisutut naatsorsuunneqar-
sinnaanatik imaluunniit ilinniarsimasaminnut ilaatiguinnaq at-
tuumassuteqartunik suliaqarlutik.
Suliffissaaleqinerup nalunngilluakkatta tamatumunnga pis-
sutaaqataanera ilisimareerparput. Kisiannili maluginiarnartoq
unaavoq kisitsisit misissuinermi pissarsiarineqarsimasut malil-
lugit »kukkusumik« suliffeqartut suliffissaarusimasuinnin-
ngarnit amerlanerulaarnerat. Suliamik aalajangersimasumik
ilinniagaqarsimagaluartut arlalissuit suliamik ilinniarsimanngi-
saminnik inuuniuteqalersimapput. Assersuutigalugu taaneqar-
tarpoq maskiinalerisoq taxartartunngorsimasoq.
Ilumut arlaatigut equngasoqarpoq. Tamannalumi aamma
nalunaarusiamik suliarinnittut oqaatiginngitsuunngilaat.
Suut tamatumunnga pissutaanerat oqaluuserineqallattaar-
tarpoq. Aamma inuutissarsiutinik ilinniartitsinermut siunner-
suisoqatigiinni. Misissuinerup ingerlaqqinnerani ukiortaap ki-
ngornatigut naammassisussami erseqqissunik akissuteqarto-
qarsinnaalernissaa neriuutiginarpoq. Oqaatiginiarneqartartu-
tuut pissutaanerluni kalaallit sivisulaamik aalajangersimasu-
mik suliaqarusuttannginnerat, taamaattumillu ilinniarnertik
naammasseriarlugu allanik suliassarsiorusuttarnerat? Ima-
luunniit pissutaanerluni inuiaqatigiit sulisitsisunut — nammi-
nersortunut imaluunniit pisortanut — sakkukippallaartumik
piumasaqarnerat sulisunik tikisitsisarneq eqqarsaatigalugu?
Imaluunniit suliffinni assigiinngitsuni pissutsit imatut allanarti-
gippat allaat inunnut inuiaqatigiinni ukunani sulisussatut ilinni-
arsimagaluartuni tujorminaqalutik? Imaluunniit ilinniartitaa-
neq ima pilersaarusiugaanngitsiginerpa allaat ilinniartitat sin-
neqartoortarlutik?
Apeqqutit taamaattut piffissami aggersumi oqallinnissami
saqqumminngitsoortarnavianngillat. Taamaattorli akissutis-
saq qanoq ikkaluarpalluunniit ilinniakkat suliffissaaleqineq al-
lalluunniit pissutigalugit atunngitsoorneqartarnerat inuit nukii-
nik aningaasanillu maangaannartitsineruvoq.
2 NR. 37 1984
S.M. Uddannelsesinspektoratet har i sidste uge offentlig-
gjort en delrapport fra den igangværende undersøgelse om
de nyuddannede grønlænderes beskæftigelsesforhold. Og
selvom undersøgelsen ikke er afsluttet og delrapporten
kun fokuserer på de tørre tal, er der tale om en klar be-
kræftelse af, hvad folk har påstået gentagne gange: At på-
faldende mange nyuddannede ikke gør brug af deres ud-
dannelse af den ene eller den anden grund.
Kun totredje-dele gør direkte brug af deres uddannelser,
mens resten enten har fundet sig jobs som ufaglærte, er ar-
bejdsløse, er udenfor arbejdsstyrken, eller er beskæftiget
med et arbejde, der kun delvist har med ens uddannelses-
baggrund at gøre.
Det er klart, at den allestedsværende arbejdsløshed er
med til at gøre billedet, som det ser ud. Men det er påfal-
dende, at der ifølge de tal, der er indhentet ved undersøgel-
sen, er lidt flere »fejl«-beskæftigede end arbejdsløse.
Mange faglærte har fundet sig andre jobs som ufaglærte.
Maskinarbejderen, der kører taxa, er et klassisk eksempel.
Der er i hvert fald noget galt i maskineriet. Dette konsta-
teres også af rapportens forfattere.
Hvorfor problemet overhovedet eksisterer, har været
diskuteret løst og fast. Også i Erhvervsuddannelsesrådet.
Den videre undersøgelse, der ventes afsluttet efter årsskif-
tet, vil forhåbentlig give nogle tydelige svar. Er det fordi,
som det ofte antydes, at det er typisk for grønlændere, at
de har svært ved at beskæftige sig med een ting for længe
ad gangen, og derfor hellere vil se sig om efter noget andet,
når uddannelsen er afsluttet? Eller kræver samfundet for
lidt af arbejdsmarkedet — både det private og det offentli-
ge — hvad angår ansættelse af tilkaldt arbejdskraft? Eller
er arbejdsvilkårene på de forskellige arbejdspladser så
fremmedgjorte, at de simpelthen er ulidelige at være i for
de mennesker, der ellers er uddannet til at virke i dette sam-
fund? Eller føres der en så planløs uddannelsespolitik, at
der opstår overskud på visse uddannelsesområder?
Sådanne spørgsmål vil altid dukke op i den debat, som
givet kommer til at præge den kommende tid. Men uanset
hvilket svar, der kommer, er det spild af både menneskeli-
ge og økonomiske ressourcer, når mange ikke gør brug af
uddannelsen eller kastes direkte ud i arbejdsløsheden.
ATUAGAGDLIUT1T