Atuagagdliutit - 12.09.1984, Page 11

— Imaalitsiaannarlimi
taamaaliulerso-
qarsinnaanngilaq
iK-p ilinniartitsisut peqatigiiffiannik saassussissutaa
sakkortooq Danmarks Lærerforeningip siulittaasuata
Uuummi ataatsimiinnerup kingorna
eqqunngitsuunerarpaa
Martin Rømer, DLF:
Danmarks Lærerforeningimeersut
Nuummi ataatsimiinnerup nalaani
Peqatigiiffiujunnaarlutik Grøn-
lands Lærerforeningimut ilaasor-
laaleqqusisimanerinik IK-ip oqaa-
seqaatai DLF-ip siulittaasuata
Martin Rømerip sakkortuumik eq-
qunngitsuunerarpai, taannalu AG-
•dut oqarpoq:
— Oqarfigaavut akissarsiat pil-
lugit isumaqatiginninniarnitta
tunngaviini ilannguttarsinnaagivut
ualunaaquttap akunnermusisartut
Danmarks Lærerforeningimut
ilaasortaalersinnerisigut. Taamalu
Kalaallit Nunaanni ataatsimoorus-
Martin Rømer, DLF:
iKs udtalelser om, at Danmarks
Lærerforening skal have sagt til
dem under forhandlingerne i Nuuk,
at de skulle opløse sig selv og orga-
nisere sig i Grønlands Lærerfor-
ening, tilbagevises meget stærkt af
DLFs formand Martin Rømer, som
til AG siger:
— Vi har sagt til dem, at vi kan
tilbyde at tage dem med ind under
vores forhandlingsgrundlag ved at
Sive de timelønnede mulighed for at
komme ind i Danmarks Lærerfor-
ening. Man kunne så lave en en-
hedsorganisation på Grønland,
hvor IK har indflydelse i forhold til
deres medlemmer.
Det vil sige, at de vil have lige så
stor indflydelse som Grønlands
Lærerforening målt i forhold til an-
tal medlemmer. Vi har altså ikke
krævet deres opløsning eller stillet
nogen som helst betingelser til dem
af nogen som helst art.
— Vil det sige, at der kan være ta-
le om misforståelser?
— Det tror jeg ikke der — des-
værre. Fordi jeg må nok sige, at den
samik peqatigiiffiliortoqarsinnaa-
lissaaq, IK-lu ilaasortaminut sunni-
uteqarsinnaalissalluni.
Imaappoq ilaasortat amerlassu-
siat tunngavigalugu Grønlands Læ-
rerforeningitulli sunniuteqarsin-
naatigilissasut. Imaappoq peqati-
giiffiujunnaarnissaat piumasarisi-
manngilarput imaluunniit allatut
qanorluunniit ittunik piumasaqar-
simanngilagut.
— Imaappa paasinerluisoqarsi-
massasoq?
— Taamaassorinngilara — ajo-
raluartumik. Ataatsimiinnerup i-
ngerlasimanera tunngavigalugu o-
måde mødet forløb på, var der ikke
nogen forståelse fra IKs side til
overhovedet at drøfte de ting.
Man kørte udelukkende på
spørgsmålet om forhandlingsret-
ten. Og hvis vi ikke ville anerkende
det, så var vi at betragte som ny ko-
lonialister. Så det var meget svært
overhovedet at komme i dialog med
IK på det punkt.
— IK udtaler sig også om DLF
lønudjævningspolitik og siger, at
DLF skal have sagt, at de tilkaldte
lærere ikke skal have ringere vilkår,
end lærerne har i Danmark!
— Vi har sagt til IK, og det har vi
iøvrigt også sagt til landsstyret, at
hvis vi ser bort fra fratrædelses-
godtgørelsen, så er vi indstillet på,
at man skal arbejde sig frem mod li-
geløn. Eller det,som der nok er bed-
re at sige, samme leveomkostnin-
ger.
— Du mener samme disponibel
indkomst?
— Ja, det er det, der ligger i ordet
leveomkostninger. For der er jo og-
så nogle steder, hvor de hjemmehø-
rende har større fordele end f.eks.
qartariaqarpunga pissutsit oqaluu-
serinissaannut IK-ip tungaaniit piu-
massuseqartoqarsimanngilluinnar-
toq.
Isumaqatiginninniartussaatitaa-
neq kiserluinnarmi oqaluuseriniar-
neqarpoq. Tamannalu uagut aku-
ersaarumannginnatsigu nunasiaa-
teqarniatut isigineqarpugut. Taa-
maattumik tamatumuuna IK oqa-
loqatigiuminaatsoruj ussuuvoq.
— IK-ttaaq oqaaseqarpoq akis-
sarsiat naligiissikkiartuaartinne-
qarnissaat pillugu DLF-ip isumai
pillugit, DLF oqarsimanerarlugu
ilinniartitsisut tikisitat ilinniartitsi-
sunit Danmarkimiittunit ajorneru-
sunik atugaqartariaqanngitsut!
— IK-mut oqarsimavugut, soor-
lumi aamma naalakkersuisunut
oqarsimasugut, suliunnaarnersiuti-
siaasartoq eqqarsaatigissanngik-
kutsigut aammattaaq akissarsiat
assigiilersikkiartuaarneqarnissaan-
nut suleqataajumasugut. Imaluun-
niit pitsaanerugunarpoq oqassa-
gaanni inuuniarnermi atukkat assi-
giilernissaat angujartuaarneqarta-
riaqarpoq.
— Eqqarsaatigaajuk akissarsiat
tigoriaannaat amerlassusiat?
— Aap, taakkuuppummi inuuni-
arnermi atugassat. Nunaqavissum-
mi ilaatigut soorlu tikisitanit peri-
arfissarissaarnerupput. Nalilersui-
de tilkaldte. Vi er jo nød til at tage
det hele med under een hat, hvis vi
skal måle og veje tingene.
Vi har sagt, at vi ikke har noget
som helst imod, at vi arbejder os
frem. Men hvis vi skal følge det
princip, som IK siger — at vi skal ta-
ge fra de tilkaldte og give til de
hjemmehørende — fordi IK også
erkender, at der i fremtiden vil ligge
snævre lønrammer. Så vil det bety-
de, hvis man sætter sig ned og reg-
ner det ud sort på hvidt, Så vil det
tage fem overenskomster at lave
fuldstændig lønudjævning. Og i
den periode vil de tilkaldte overho-
vedet ikke få nogen form for løn-
stigning.
Derfor har vi sagt til IK, at man
bliver nød til at indstille sig på, at en
lønudjævningspolitik er et princip,
der skal forfølges over en årrække.
Og det er ikke noget, man lige kan
knalde til.
Derfor siger jeg, at man skal pas-
se på, hvis man giver en lærer i
Grønland væsentlige dårligere vil-
kår, end man kan opnå i Danmark.
Så sker der jo ganske enkelt det, at
man ikke kan få nogen danske lære-
re til Grønland. Og det vil man jo
have behov for til på den anden side
af år 2000.
Vi vil gerne være med til at under-
støtte, at Grønland uddanner så
mange lærere som overhovedet mu-
ligt. Vi vil gerne være med til, at de
bliver flere. Og på et tidspunkt, når
de er mange nok, så er den naturlige
konsekvens også, at de får deres
egen forhandlingsret. Derom er der
heller ikke nogen problemer.
Det eneste problem, man kan sige
der er, det er, at IK ikke kan forstå,
at det hele ikke kan lade sig gøre fra
og med i morgen, siger Martin Rø-
mer til AG. lod-
niassagutta suut tamarluinnaasa
eqqarsaatigisariaqarpavut.
Oqarsimavugut angusiartuaar-
nissaq ajorinngikkipput. IK-lli
tunngaviginiagai malissagutsigik
taava tikisitat ilanngaatissavavut
taakkulu nunaqavissunut tunniul-
lugit — tassami IK-luunniit nassue-
rutigimmagu akissarsiassaatinne-
qartarumaartut siunissamissaaq
killeqartuarumaartut. Suullu ta-
maasa naatsorsoqqissaaraanni
imaalissaaq akissarsiat tallimariar-
luni isumaqatiginninniutigineqa-
reeerpata aatsaat akissarsiat naligi-
ilerumaartut. Tamatumalu pinis-
saata tungaanut tikisitat akissarsi-
aat minnerpaamilluunniit qaffari-
assanngitsut.
Taamaattumik IK-mut oqarsi-
mavugut paasisariaqaripput akis-
sarsiat naligiissikkiartuaarneqar-
nissaat anguniagaasariaqartoq,
ukiorpaaluillu qaangiunnerisigut
aatsaat tamanna anguneqarsinnaa-
jumaartoq. Tamannami imaalial-
laannarluni anguneqarsinnaanngi-
laq.
Taamaattumiguna oqartunga
mianersorfigissagipput Kalaallit
Nunaanni ilinniartitsisut ilinniartit-
sisunit Danmarkimiittunit ajorne-
rusunik atugassaqartilissanngin-
natsigik. Taamatummi pisoqaralu-
arpat qallunaanik ilinniartitsisunik
Kalaallit Nunaaliartitsiniarneq
ajornarsissammat. Tamakkulumi
pisariaqartinneqartuarallassapput
ukioq 2000-ip tungaanut.
Ilinniartitsisunik sapinngisamik
amerlasuunik Kalaallit Nunaanni
ilinniartoqartarnissaanut tapersii-
sarumavugut. Amerliartortuarnis-
saallu suleqataaffigiumavarput.
Naammattunilluunniit amerlassu-
seqaleraluarpata, taamanikkussa-
mullu pissusissamisoortuulissaaq
akissarsiat pillugit isumaqatigin-
ninniarsinnaatitaalernissaat. Ta-
mannami ajornaqutissaqanngilaq.
Oqartariaqarpoq tamatumani
ajornartorsiutituaasoq tassaasoq
IK-ip paasisinnaanngimmagu aqa-
guminngaanniit taamaaliulerso-
qarsinnaannginnera, Martin Rø-
mer AG-mut oqarpoq.
GRØNLANDSPOSTEN
er bladet, som læses i
næsten alle
grønlandske hjem
NR. 37 1984 1 1
ATUAGAGDLIUTIT
— Det kan ikke
lade sig gøre
fra og med i morgen
Formanden for Danmarks Lærerforening tilbageviser
IKs meget skarpe udfald mod lærerforeningen efter
mødet i Nuuk