Atuagagdliutit - 12.09.1984, Síða 31

Qqallinneq • Debat_
nauk-å tamåko
oriussuagut?
»KGH ivdlit pivdlutit atavoK« ilu-
•nut sule taimåinerdlune? ukiortå-
mitdle ima oKartalernialerpugut:
»KGH pivdlugo uvagut atavugut«.
»saplngitsorssuvugume« siumu-
kormiut taima OKartarput. siornåk
neriorssorpåtigut: EF-mit aniguvta
P'siagssat ima akikitsigilisåput »ti-
gorKaiginartarfingnik« pisiniarfe-
Kalerdluta. Kanorme Kujanaic. uv-
dlumimutdle KanoK pissoKarpa?
SaP. ak. kingugdlerme kaffit portat
>ma akeKaramik pingasungorne-
Kalaallit Nunaanni namminersor-
nerullutik oqartussani naalakker-
Sl*inermik suliaqartunut saffigin-
littareernikuuvunga Kalaallit Nu-
naanni uranimik piiaaneq pillugu.
Saaffiginnissutigisartakkakkali
skineqartarsimanngillat. Taamaat-
tumik matumuuna allagaqaqqip-
Punga.
rungmat Kangale 2 kronimik aki-
tsorsimåput. usiuvfa ukiortåmit ai-
tsåt pisiagssat akitsoråsassut. Ka-
normånå use septemberip Kerieamt
uvagut kalåtdlit mamaralugit tusa-
massåussusuagut imigagssat ima a-
kitsorniarneKarnerat tuserdliune-
KarpoK. nalinginaK pineicalerpu-
gut. tåssalo Kinersinerme kingug-
dlerme inuit piumassåt. nalunge-
rérdlugo neriorssutigineKarérsima-
ssok nangminerssornerulernerme i-
nuniarnivtigut nåkariarumårtugut.
RISØ-mi Danmarkimiittumi na-
lunaarusiamik saqqummersoqa-
qaqqammerpoq teknik-imut tun-
ngasorujussuarmik Kuannersuar-
nilu uranimik piiaanissaq pillugu
isumalluarfiusorujussuarmik. Na-
lunaarusiamili ilanngullugit nunani
allani piaanerit taamaapajaartut
assersuutigineqarsimapput arlalip-
aningaussaK plnago inusinaujung-
naerpugut, kisiåne uvdlumikut
Kavsimita encarsautigissarpåt ani-
ngaussap nalerugkiartornera Ka-
noK sukatigissoK. nangminerssor-
nerulernerme akisoKaoK, åmalo
sule akitsoriartusoK. AG nr. 33 ag-
dlagpoK Kavdlunåt ilåt OKarsima-
ssok: Kalåtdlit-nunåt Amerikamut
tuniniarsiuk! uvagut Kavdlunåt a-
kilerårutivut marKatdlåsanatik nu-
ngusåinaleKait! l'maKame ilumor-
tartaKarpoK.
nauk-uko tamåko aningaussåu-
ssuagut? s6k tamåkorssuit ilåinik
KGH-p tiguneKarnera aperKutit pi-
ngasut sarKumiuniarpåka akine-
Karnigssait kigsautigalugo.
1. tamåko aningaussarpagssuit
EF—mit pissagssavut KanoK
tuniuneKartarumårpat, Ka-
nordlo tiguneKartåsåpat?
passuarni ajornartorsiutinik piler-
soqarsimanerarlugu. Tassanilu as-
sersuutitut taasinnaavakka Saskat-
chewanimi Canadamiittumi pissut-
sit imaluunniit Australiami urani-
mik piiaavinni pissutsit. Kalaallit
Nunaanni Namminersornerullutik
Oqartussat Kuannersuarni allanilu
uranimik piiaasitsinissamik isuma-
liornerminni ajornartorsiutit ta-
makku ilanngullugit isumaliutigi-
sariaqarpaat.
APP pillugu oqallinneq sakkor-
tuseruttormat nalunngilara kalaal-
lit ilisimaneqarluartut arlallit oqaa-
seqartarsimasut pinngortitap iller-
sorneqarnissaa Kalaallit Nunaanni
pingaartinneqartorujussuusoq.
2. tiguneKartåsåpat aningausså-
ngordlugit?
2 b. tiguneKartåsåpat suliagssanik
taorserneKardlutik?
2 c. tiguneKartåsåpat niorKutig-
ssångordlugit?
3. pivfigssångunginerpoK nålag-
kersuissut ilisimatisavdluta ta-
måko aningaussåussuagut
pivdlugit KanoK isumaliorKU-
teKarnerdlutik?
pisiagssat ilait malungnångitsussar-
tumik sapåtip akunere tamaisa aki-
tsortåsagpata kia tamåna aKutarå.
nunaKarfit ilåine angalatitdlunga
nalaitsortumik KupersimaneKartut
takusimavåka niorKUtigssat aki-
tsortugssat nalunaerssorneKarne-
rat. soruname kimutdlumt OKauti-
ginagit isumaluinarpunga kikunu-
ko taimailiortitsissut.
Nikolai Fly-Petersen
Tassunga tunngatillugu Kalaallit
Nunaanni namminersornerullutik
oqartussat qinnuigissavakka Ka-
laallit Nunaanni uranimik piiaasin-
naaneq pillugu namminersornerul-
lutik oqartussat isumaliutigisaan-
nik ilisimateqqullunga.
Pingaartumillu apeqqutigiuma-
vara uranimik piiaanissaq tamatu-
malu kingunerisaanik plutoniumi-
liornissaq pillugu assigiinngitsuniit
annilaanngatigineqartut Nammi-
nersornerullutik Oqartussat isuma-
qatigineraat.
Inussiarnersumik inuulluaqqu-
sillunga
Hans Møller Kristensen.
N amminersornerusu-
nut allakkat ammasut
Kalaallit Nunaanni uranisiorneq pillugu
Fortvivlende
Kommunalbestyrelsen i Paamiut
besluttede ved et ekstraordinært
n'Øde i midten af august at bibehol-
de den nuværende ordning m.h.t.
sPiritussalg, nemlig at der kun må
sælges spiritus i ugens første fire da-
ge. Dette til trods for en massiv hen-
vendelse fra fiskerne i byen, der øn-
skede totallukning af spiritus, mens
torskefiskeriet stod på, således at
der kunne arbejdes koncentreret,
både i havet og på fabrikken.
Kommunalbestyrelsen modsatte
sig dette. Grunden kendes ikke.
I min egenskab af lærer er det
fortvivlende at se eleverne i skolen
efter en hård nat. Enten har deres
egne forældre været sanseløst beru-
sede eller naboerne — og hvad der-
med følger: musik, larm, råben,
slagsmål og hærværk.
Hvordan vil forældre have, at vi i
skolen skal være medopdragere til
deres børn, når de ikke selv vil tage
del i det? Hvorfor ikke starte med
spiritussen, som efterhånden er ro-
den til alt ondt?
Hvorfor vil kommunalbestyrel-
sen ikke hjælpe fiskerne ved at luk-
ke? Politikerne kan ikke undgå at se
børnene gå ude hele natten, fordi de
ikke kan være hjemme, og det er ik-
ke usædvanligt at høre børn snakke
nedsættende om deres forældre
fordi de er fulde, og de får et for-
vrænget forhold til spiritus.
Forleden morgen blev jeg mødt
på lærerværelset af trætte blikke
fra kolleger, som bor i blok. Kun få
timers søvn. Og på vej til skolen
Åbent brev til
Grønlands
Hjemmestyre
Vedr. brydning af uran på Grønland
Jeg har tidligere henvendt mig til
Politikere i det grønlandske hjem-
Hestyre vedr. brydningen af uran i
Grønland. Desværre har jeg ikke
modtaget svar på min tidligere hen-
vendelse. Derfor dette brev.
RISØ i Danmark er netop kom-
met med deres teknisk meget opti-
mistiske rapport vedr. brydning af
Oran ved Kvanefjeldet. Imidlertid
fremgår det af rapporter vedrøren-
de lignende brydninger i andre lan-
de, at der mange steder er opstået
komplikationer. Her kan jeg f.eks.
nævne situationen i Saskatchewan i
Canada eller situationen i og om-
kring uranminerne i Australien.
Disse problemer må nødvendigvis
indgå i de overvejelser, som det
grønlandske hjemmestyre gør sig
omkring brydning i Kvanefjeldet
eller andre steder i Grønland.
Jeg ved fra de udtalelser flere
fremtrædende grønlandske person-
ligheder fremsatte, da debatten om-
kring APP var på sit højeste, at
man i Grønland har gjort sig meget
alvorlige overvejelser vedrørende
hensynet til miljøet/naturen. I den
forbindelse vil jeg bede det grøn-
landske hjemmestyre om at oriente-
re mig om de overvejelser samt kon-
klussioner vedrørende brydning af
uran i Grønland, som hjemmesty-
ret har gjort sig.
Specielt vil jeg i den forbindelse
spørge, om hjemmestyret deler den
bekymring der er kommet til udtryk
fra forskellig side m.h.t. forbindel-
sen mellem brydningen af uran og
den senere produktion af plutoni-
um eller beriget uran til kernevå-
ben? Hans Møller Kristensen
møder de et syn af udsmidte møb-
ler, strikketøj, ølkasser og andet
indbo efter en fest. Hvordan skal vi
undervise, når vi selv er trætte og
børnene er trætte, og vi ved, at det
er spiritussen, der er skyld i det?
Nogle børn siger, at de ikke har
spist i næsten et døgn, fordi famili-
en er fulde, og store teenagere må
tage sig af mindre søskende, fordi
forældrene er på druk.
Hvad med at støtte fiskernes krav
om lukning, og lad os støtte hinan-
den, hjælpes ad og se at komme spi-
ritusproblemerne til livs — »Lad os
vise verden, at vi selv kan«.
Pia, lærer
VIDEO NYT
Skriv efter vores nye
videokatalog med mere
end 250 titler til lavpris.
Husk vi yder 25% på
fremkaldelse af Deres
film.
NV-Foto
Frederiksborgvej 84
2400 Kbh. NV
ATUAGAGDLIlirir
NR. 37 1984 31