Atuagagdliutit - 12.09.1984, Blaðsíða 26

Itsarsuaq
aasisarfiusimasoq
Immaqa Qajaamiut Qeqertasussummut
aasiartortarsimapput
Inuit Diskobugtimi nunaqarsima-
sut ilisimaneqartut siullersaat ukiut
4000-it matuma siornatigut Qasigi-
annguit kommunianni qeqertamut
Qeqertassussummut aasiartortarsi-
mapput. Taakkuusimasinnaapput
Ilulissat kangerluanni Qajaani ukii-
sartut aasaanerani tassunga kuja-
vartarsimasut. Tassami umiamik
qaannamillu imaluunniit taamani
angallaatigisimasinnaasaannik a-
ngallavissatut piukkunnarluinnar-
poq.
Tassani
saqqummersinncqassapput
Nunatta Katersugaasivia Qasigi-
annguillu katersugaasiviat sapaatit
akunnerini arfinilinni tassani as-
saasitsisimapput tamaanilu nuna-
qaqqaarsimasut pillugit nutaarpas-
suarnik nassaaqarsimallutik. Siul-
lerpaameertumillu nassaat taa-
maattut illoqarfiup nammineq ka-
tersugaasiviata katersugaataanut
ilanngunneqassapput illoqarfim-
milu namminermi saqqummersin-
neqassallutik. 1980 tikillugu nas-
saat taamaattut Danmarkimi Ka-
tersugaasivissuarmut Nunatta-
luunniit Katersugaasivianut inger-
latinneqartaraluarput.
Assaasuupput itsarnisarsiuut
Bjarne Grønnov, Gitte Jensen Erik
Brinch Petersenilu, kingullerli taa-
neqartoq Københavnip Universite-
titiani lektoriuvoq nakkutilliisu-
tuinnangajallu peqataalluni. Peqa-
taapputtaaq eskimuut pissusiinik
ilinniarnertooq Hans Lange uuma-
sunillu ilisimatooq Kim Baaris Sø-
rensen.
Igaleq attaliu
Tassani nassaarineqartut siullersa-
raat igalaq sakkuutillu nerisassior-
nermi atorneqartarsimasut. Sakku-
uterpaalunniittaaq nassaarsimap-
put. Ajoraluartumilli najugaqarfi-
gisarsimasaasa toqqavikuinik nas-
saarsinnaasimanngillat, Bjarne
Grønnov nassuiaavoq.
Igasarfiusimasuttaaq eqqaaniip-
put attakut. Assaanikkullu inuit
ukiut 4000-it matuma siornatigut
suut nerisarsimaneraat paasineqar-
put. Ilaatigullu tassani paasisat
tunngavigalugit ilimatsaanneqar-
poq taanna aasisarfiinnaasimassa-
soq.
Puisitortarsimapput
Ikumatitsisarfiup eqqaani nassaa-
rineqarput anngat ammerinermi a-
torneqartarsimasut. Saviit ujaqqat,
tuugaalerinermi nassulerinermilu
sakkuutit kiisalu qarsut nuukui.
Attat puisit saanikuinnanga-
jaannik imaqarput. Pingaartumik
upernaap puisaasa saanikui, taak-
kulu tunngavigalugit ilimatsaanne-
qarpoq taanna aasisarfigisimassa-
gaat. Timmissattaaq ullumikkut
nalunngisatta: appat, apparluit,
Gitte Jensen agssaivdlune ulapårtoK. — Gitte Jensen har travlt med ud-
gravningen. (Fot.: Bent Nielsen).
taateraat malamuillu saarngi nas-
saarineqarput tuttuilu saanimer-
nginik nassaartoqarmat ilimat-
saanneqarpoq aammattaaq ukiak-
kut tassunga pisarsimassasut.
Qimmeq utoqqaq
Qisuminaaluittaaq savimmut ipori-
neqartarsimasut ataaserlu pisisseri-
neqarsimasoq nassaarineqarput.
Qimmiusimasuttaaq sinnerinik
nassaartoqarpoq. Taanna Qajaani
nassaarineqartut assigalugit kalaal-
lit qangarsuarli qimmerisartagaasa
assigaat. Saarngisigullu takuneqar-
sinnaavoq ullumikkut qimuttorine-
qartartunut assingulluinnartuusi-
masoq, Bjarne Grønnov oqaluttu-
arpoq.
Qimmillu saarnginik qeqertarrm
aasarsiortarfimmi nassaartoqarne-
ra tunngavigalugu isumaqarnerar-
poq tamakku uniartigalugittaaq
atorneqartarsimassasut. Inuit Dis-
kobugtimi najugaqarsimasut siul-
liit qimmeqartarsimanerat ilisi-
manngikkaluarparput. Taamaat-
tumik Bjarne Grønnov isumaqar-
poq qimmit taamanikkut nammat-
sigalugit uniartigalugillu atorne-
qartarsimasinnaalluartut.
4000 år gammel
sommerboplads
Måske er inuit fra Qajaa taget til Aasivik på
Qeqertasussuk
De ældste mennesker vi overhove-,
det kender i Diskobugten havde for
omkring 4000 år siden deres som-
merboplads på øen Qeqertasussuk i
Sydøstbugten i Qasigiannguit kom-
mune. Måske er der tale om de sam-
me mennesker, der har haft deres
helårsbeboelse i Qajaa i Isfjorden,
som er taget på sommerfangst syd-
på. En passende rejse for konebåde
og kajakker, hvis den slags fartøjer
eller har været anvendt dengang.
Udstilles lokalt
Grønlands Landsmuseum og Qasi-
giannguit museum har gravet på
pladsen i næsten seks uger og har
gjort mange nye fund om dette før-
ste grønlandske folk. Og for første
gang sker der det, at de fundne gen-
stande kommer til at indgå i lokal-
museets samlinger og bliver udstil-
let lokalt. Indtil 1980 gik fund til
Nationalmuseet og siden til Grøn-
lands Landsmuseum.
Det hold der graver består af ar-
kæologerne Bjarne Grønnov, Gitte
Jensen og Erik Brinch Petersen,
sidstnævnte er lektor ved Køben-
havns Universitet og deltager nær-
mest som observatør. Desuden del-
tager Hans Lange, der er eskimolog
og Kim Baaris-Sørensen, der er
zoolog.
Ildsted og køkkenmødding
På pladsen har holdet for det første
fundet et ildsted med kogesten og
omkring ildstedet rester af det
håndværk man har foretaget om-
kring ildstedet. Desuden har man
fundet redskaber. Desværre har vi
ikke fundet aftegninger af boliger,
siger Bjarne Grønnov.
I den anden ende af pladsen har
der været mødding. Udgravninger
her viser hvad menneskene levede
af for 4000 år siden. Det er bl.a. re-
sultaterne herfra, der tyder på, at
der har været tale om en sommer-
boplads.
De spiste sæler
Omkring ildstedet har holdet fun-
det pimpsten til læderforarbejd-
ning. Knive af sten, stikler til tand-
og gevirarbejder samt pilespidser. I
køkkenmøddingen ligger der næ-
sten kun sælknogler. Det er typisk
unge grønlandssæler, der er fanget i
forårstrækket, og dette affald støt-
ter teorien om, at der er tale om en
sommerboplads. Desuden er der
fundet rester fra fugle, som vi også
kender idag: alke, lomvig, tejst og
mallemuk. Endvidere er der fundet
rensdyrknogler, hvilket tyder på, at
pladsen også har været beboet om
efteråret.
En gammel hund
Endvidere er der fundet enkelte
træting som et knivskaft og et styk-
ke af en bue. Desuden er der fundet
rester af en hund. Ligesom resterne
i Qajaa er der tale om en af de æld-
ste vestgrønlandske hunde. Knogle-
ne tyder på, at der er tale om hunde,
der i størrelse og beskaffenhed lig-
ner de slædehunde, vi kender idag,
oplyser Bjarne Grønnov.
Han mener iøvrigt, at når man
finder rester af hund på en sommer-
boplads på en ø, er det fordi hunden
dengang blev brugt til andet end
trækdyr. Faktisk ved vi slet ikke no-
get om disse første mennesker i Di-
skobugten brugte hundeslæder.
Bjarne Grønnov siger, at hunden
dengang kunne være brugt som bæ-
redyr i stedet for trækdyr. pk
Officielt
Under 20. august 1984 er der i
Aktieselskabs-registret optaget følgende
ændringer vedrørende »GRØNLANDS
VAGTVÆRN A/S« af Godthåb:
Carl Evald Eriksen Toft, er udtrådt af, og
stud. jur. Bill Idd Jensen, Raunsbjerg Kol-
legiet, Risdalsvej 46, vær. 32,8260 Viby J.,
er indtrådt i bestyrelsen. Under 16. novem-
ber 1983 og 12. marts 1984 er selskabets
vedtægter ændret. Selskabets navn er:
»A/S BJAL REDERI- OG HANDELS-
SELSKAB«. Selskabets formål er at drive
rederi, sikkerhedsmæssig industri, handel
og transportvirksomhed. Bestemmelserne
om indskrænkninger i aktiernes omsætte-
lighed er ændret, jfr. vedtægternes § 7.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 4. september 1984.
NR. 37 1984
ATUAGAGDLIUT1T