Atuagagdliutit - 03.01.1995, Blaðsíða 4

4
Nr. 01 • 1995
ajpajpc/é/a
Miluffiup imaa
sukkuleqqiimagu
Atassummi siulittaasup, Daniel Skifte-p ukiortaami
oqaaseqaataa
GRØNLANDSPOSTEN
1994-imi nunatta inuinut er-
seqqissilluinnarsimavoq siu-
mut ingerlaqqinnissatsinni
aqqutissarput lassaasoq
namminersorluni ingerlat-
serusussutsip siuarsarneqar-
nissaa naligiissumik unam-
milleqatigiinnermik tunnga-
veqartumik.
Namminersorluni inger-
latsinermut alloriarnertut
taaneqarluni atorneqartoq
nalakkersuisutla pilersissi-
masaat naalagaaffiup ki-
ngornalu Namminersorner-
ullutik Oqartussat tamakki-
isumik aqutsigallarnerannit
ajorneruvoq. Taamanikkut
politikkikkut ajortoqaraa-
ngat sunniuteqarsinnaaner-
mut periarfissaqarneruvoq.
Ullumikkut Namminersor-
nerullutik Oqartussat pigi-
saannik ingerlatseqatigiiffe-
qarnermi inatsisartunut ilaa-
sortat naammattumik taligi-
nartunik malinnaatinneqan-
ngillalluunniit. Aalajangi-
gassat inuiaqatigiinnut pi-
ngaarutilerujussuit inuit
toqqartugaannaat ikittut, di-
rektørit, siulersuisunut ilaa-
sortat Inatsisartunullu ilaa-
sortat ataasiakkaat kisimik
aalajangiiffigisarpaat. A-
peqqutit pingaartut Inatsi-
sartut politikkikkut aalaja-
ngiinissaannit illikartin-
neqarsimapput.
Assersuut nutaarluinnaq
tassa KNl-p »killilikkamik«
landskarsimit taarsigassarsi-
nera. 70 millioninik taarsi-
gassarsisinneqarpoq Ani-
ngaasaqarnermut Ataatsi-
miititaq aqqusaarlugu, inats-
isartunullu ilaasortat oqaat-
simik ataatsimilluunniit ili-
simatinnagit.
Eqqarsarnartoqarpoq
KNI-p iluani pissutsit qanoq
paatsiveqanngitsiginerannik,
decemberiulersoq paaseria-
taarsimammassuk 70 millio-
ninik amigaateqarlutik. Ok-
toberimi inatsisartut ataatsi-
miinnerisa nalaanni qassit
amigaatigisimavaat - im-
maqa naamik imaluunniit 35
millionit? Naalakkersuisut
iliornerat angisuumik inuit
tamarmik oqaasissaqaqataa-
nerannik suusupaginninne-
ruvoq.
1995 namminersorluni i-
ngerlatsinermut ikaarsaari-
arnermik pimoorullugu aal-
lartitsiviusariaqarpoq. Nam-
minersorluni ingerlatsiu-
massuseq pimoorullugu a-
tornialertariaqarpoq. Nam-
minersorumassuseq siuar-
sartariaqarpoq pisortat i-
ngerlataannit naligiinngitsu-
mik unammillernerup peer-
luinnarneratigut. Nammineq
sapinngilagut unammillis-
sanngikkutsigik ingerlatsivi-
it - qasulerlutillu malinnaa-
sinnaajunnaaraangamik
landskarsimut milluaatimin-
nik mangutsiinnartartut qaa-
lernissartik tikillugu.
KNI-mut tunngasumik A-
tassut isumaqarpoq niuertar-
finnik ingerlatsinera nammi-
nersortunit ingerlanneqaler-
tariaqartoq. Niuertarfiit at-
tartortinneqarsinnaapput
soorlu sulisuinut pikkorissu-
nut neqeroorutigalugit, aam-
mali soqutiginnittunut alla-
nut. Assigiimmik akeqartit-
sineq KN1 engros niuertar-
finnit assigiinngitsunit ataat-
simoorullugu aqunneqartoq
aqqutigalugu.
1995-imi Atassutip sulis-
sutiginiarpaa assartuinikkut
kisermaassinerit - silaannak-
kut immakkullu - atorun-
naarsinneqarnissaat. Aamma
sulissutiginiarparput oqara-
suaatikkut atortorissaarutit:
telefon, fax atassuteqaatillu
allat namminersorluni inger-
lanneqalernissaat. Nammi-
nersortut ingerlalluarnissa-
annut aalajangiisuusussaq
tassa nalinginnaasumik a-
ningaasartuutit millisarnis-
saat. Tassunga ilaapput su-
liffeqarfiit innaallagissamut,
imermut kiassarnermullu a-
ningaasartuutaat.
Atassutip nuannaarutigal-
ugu malugaa ukiumi qaangi-
uttumi parteerput patajaalli-
sarsimammat ilorraanullu a-
allariarluni. Neriuutigarput
martsimi inatsisartunut qi-
nersinissamut siunissamilu
suli ilaartornissarput. Periar-
fissaqarsorinarpoq, politik-
kikkut eqqarsaativut soquti-
gineqarnerujartormata. Ta-
manna takuneqarsinnaavoq
pingaartumik partiinit allanit
anguniakkavut angajoqqaar-
siartaartormata.
Atassutip nunatsinni,
Danmarkimi Savalimmiuni-
lu inuit tamaasa ukiortaamik
pilluarnartumik kissaappai.
Daniel Skifte
TELE
ukiortaami
pilluaqqusivoq
Akinik appaaneq
atuutilissaaq
1. januar 1995
* k ¥
Oqarasuameq nunatta illoqarfusa akornini,
Danmarkimut, Savalimmiunut nunanullu allanut:
Ikke mere sukker-
vand på flaske
Nytårsudtalelse af formanden for partiet Atassuts
formand Daniel Skifte
Akit pisoqqat Akit nutaat
1. juni 1994 kr./min. 1. januar 1995 kr./min.
Illoqarfiit iluanni ullukkut 1,00 kr. 1,00 kr.
unnuakkut 0,50 kr. 0,50 kr.
Illoqarfiit akornini ullukkut 5,50 kr. 4,95 kr.
unnuakkut 2,75 kr. 2,475 kr.
Danmark / Savalimmiut ulloq unnuarlu 11,00 kr. 9,90 kr.
Nunat Avannarliit ulloq unnuarlu 14,80 kr. 14,80 kr.
Europa ulloq unnuarlu 16,60 kr. 16,60 kr.
Nunat allat ulloq unnuarlu 20,20 kr. 18,10 kr.
Mobiltelefonikkut oqarasuameq
Mobiltelefonikkut akip ullukkut akit nutaat
assigiinnassavai, minutsimulli 1,50 kronemik
akisunerulluni.
TELE
GREENLAND ATS
(TELE ATLAVtQAAITt A/S)
1994 blev det år, hvor det
for alvor blev klart for os
her i Grønland, at vejen til
' fremgang hedder privat vir-
kelyst og konkurrence på li-
ge vilkår.
Den såkaldte privatise-
ring, som landsstyret har
praktiseret den indtil nu, er
endda værre end de tider,
hvor det var staten og senere
hjemmestyret, der bestemte
det hele. For dengang havde
vi en mere direkte mulighed
for politisk indflydelse, når
noget gik galt. I dag har vi
hjemmestyreejede selskaber,
hvor ikke engang lands-
tingsmedlemmerne kan
skaffe sig pålidelig indsigt.
Vigtige beslutninger af vidt-
rækkende betydning for hele
samfundet træffes udenfor
offentlighedens søgelys i en
meget snæver kreds af hånd-
plukkede direktører, besty-
relsesmedlemmer og enkelte
landstingsmedlemmer. Vig-
tige spørgsmål er i dag ført
væk fra den politiske indfly-
delse og det politiske ansvar
i landstinget.
Et dugfrisk eksempel er et
såkaldt »midlertidigt« lands-
kasselån til KNI. Lånet er på
70 millioner kroner, og det
er blevet bevilget af Finans-
udvalget uden så meget som
en forhåndsorientering til de
enkelte landstingsmedlem-
mer.
Man gør sig nogle tanker
om de kaotiske tilstande, der
må herske indenfor KNI,
når man her i december
pludselig mangler 70 millio-
ner kroner. Hvor mange
penge manglede man i okto-
ber, da vi holdt efterårssam-
ling - slet ingen penge eller
måske bare 35 millioner
kroner? Landsstyrets hand-
lemåde i denne sag er ud-
tryk for dyb foragt for folke-
styret.
1995 skal blive det år,
hvor vi tager hul på en reel
privatisering. Den private
virkelyst skal fremmes og
unfair konkurrence fra of-
fentligt ejede selskaber skal
fuldstændigt fjernes. Vi kan
godt selv, når vi ikke skal
konkurrere med virksomhe-
der, der - når de bliver trætte
og ikke længere kan holde
trit - bare kan stikke suge-
røret ned i landskassen og
peppes op med økonomisk
sukkervand til maven
sprækker.
Hvad angår KNI så vil A-
tassut arbejde for en privati-
sering af detailbutikkerne.
De enkelte butikker skal
bortforpagtes, gerne til
KNI's mange dygtige med-
arbejdere, men også til an-
dre interesserede. Ensprissy-
stemet skal bevares i et KNI
engros, der styres af detail-
butikkerne i fællesskab.
Atassut vil i 1995 arbejde
for en ophævelse af fragt-
monopolerne, både i luften
og på havet. Vi vil også ar-
bejde på en ophævelse af
det elektroniske fragtmono-
pol: telefon-, fax- og net-
værksudgifterne. En forud-
sætning for privat opblom-
string er en nedsættelse af
de generelle omkostninger.
Det gælder også virksomhe-
dernes udgifter til el, vand
og varme.
Internt i partiet har Atas-
sut med glæde noteret sig en
stabilisering og en framgang
i det forløbne år. Vi håber på
en forstærket tilslutning ved
landstingsvalget i marts
måned og i årene fremover.
Mulighederne skulle være
gode, der er interesse for vo-
re politiske synspunkter. Det
ses især af at flere og flere
af vore synspunkter har fået
kærligt interesserede pleje-
forældre i de øvrige politi-
ske partier.
Atassut ønsker alle i
Grønland, Danmark og
Færøerne et godt og velsig-
net nytår.