Atuagagdliutit - 03.01.1995, Blaðsíða 14

14
Nr. 01 • 1995
f%£aaj&aps(/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Familien Grønland
Landsstyreformand Lars Emil Johansens nytårstale 1995

Innuttaasut naalakkersueqataanerata ataqqinaataasa pinga-
arnersaraat tamatigut uummaarissumik peqataaneq.
- Deltagelse og engagement er demokratiets fornemste vær-
dier. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Kære medborgere.
Endnu et år er gået - fuldt
af begivenheder, hvor nyt
kommer til og gammelt må
forlades. Sådan vil det også
blive i det nye år. Jeg håber,
at 1995 vil give glæde,
spænding og nye udfordrin-
ger til os alle.
Det forgangne år var af
FN udnævnt til Familiens tir
og jeg vil indlede min nyt-
årstale med at bringe en hil-
sen til alle familier i Grøn-
land, med en hjertelig tak
for året der gik.
Jeg vil gerne takke hver e-
neste af jer mine medborge-
re i vort kære land - for den
indsats, 1 hver især har ydet
til Grønlands bedste i det
forløbne år. Vi er et stort
land med en lille befolk-
ning, hvor alle er en lige-
værdig deltager i samfunds-
livet og hvor ingen kan und-
væres, når hjulene skal hol-
des i gang. Det gælder uan-
set, om man er erhvervsak-
tiv, hjemmegående, pensio-
nist, arbejdsløs eller under
uddannelse. Vi har alle en
vigtig rolle for hinanden i
samfundsfællesskabet. Som
arbejdskammerater, som
venner, som far eller mor,
som bedstefar eller beds-
temor, som kæreste eller
som ægtefælle.
Jeg ønsker inderligt, at vi
hver især kan bevare og ud-
vikle vores personlige selv-
værd, hvor alle ser sig selv
som en del af familien
Grønland. En familie, hvor
vi støtter hinanden og vær-
ner om de svage. Endda en
lykkelig familie, hvor vi står
sammen om at tage udfor-
dringen op og skabe en
fremtid med muligheder,
værdighed og velfærd for al-
le.
land er det vigtigt, at vi hol-
der fast i vores identitet og
følelsen af at være en del af
et fællesskab. Vi må gøre en
fælles indsats for at bevare
de værdier, der giver os
selvfølelsen og kærligheden
til vort land og vore med-
mennesker.
Jeg vil særligt fremhæve
vore ældre medborgere som
en menneskelig ressource,
vi alt for ofte glemmer i den
travle hverdag. Vore ældre
medborgere har en kolossal
erfaring og en viden, som alt
for få gør brug af, når de
søger efter balance og tryg-
hed i tilværelsen.
Derfor vil jeg sige til vore
børn, vore unge og til foræl-
drene: Tag godt vare om de
ældre i familien og husk på,
at dr kan I hente mange go-
de råd, hjælp og vejledning,
når problemerne trænger sig
på og 1 har brug for hjælp
fra et medmenneske.
Samtidig vil jeg sige til
mine ældre medborgere:
Vær stolte af de oplevelser
og de erfaringer, 1 har fået
gennem et langt liv. Og brug
dem til gavn for jeres yngre
medmennesker, i og udenfor
familien.
Et godt samfund
Det er på mange måder en
vanskelig tid, vi lever i. Vi
ser dagligt i nyhederne,
hvordan der i alle dele af
verden er krig og social e-
lendighed, med næsten ufat-
telige menneskelige omkost-
ninger. Nationer går i op-
løsning og tusindvis af men-
neskeliv går tabt i krige,
som har rod i etniske, reli-
giøse, sociale og kulturelle
forskelle mellem folk. Jeg
har den varmeste medfølelse
for alle de uskyldige ofre i
krigens rædsler. Samtidig
priser jeg mig lykkelig over,
at vi i vores del af verden
kan fastholde det sociale
fællesskab og tolerancen
som grundpillerne i vort
menneskesyn.
Set i lyset af de konflikter,
der andre steder gør til-
værelsen til en daglig kamp
for selve livet, tør jeg godt
mene, at vi herhjemme lever
i et godt og privilegeret
samfund. Vi har en social
tryghed, velfærd og livskva-
litet, som mennesker andre
steder i verden kun tør
drømme om.
De problemer, de foran-
dringer og den udvikling, vi
oplever i vort eget samfund,
er heldigvis af en helt anden
karakter end de problemer,
mennesker må slås med an-
dre steder i verden. Vi har
sammen iværksat en udvik-
ling af Grønland til et mo-
derne samfund - med de
krav og de muligheder, et
moderne samfund stiller den
enkelte overfor.
Som mennesker er vi alle
berørt af denne hastige ud-
vikling. Det kan ofte være s-
vært at holde fast ved sig
selv og sit eget værd, når
samfundets krav og værdier
hele tiden ændrer sig. Ud-
viklingen herhjemme stiller
store krav til den enkelte og
til familien. Derfor er det
mit inderlige ønske, at alle
vil bruge dn menneskelige
styrke, vi er født med, til at
holde fast ved vort eget
værd og til at hjælpe de, der
har brug for det.
At hjælpe hinanden
Kun ved at hjælpe, når man
selv har overskud, kan man
regne med andres hjælp, når
man har brug for det. Kun
ved at være tolerant overfor
andre, kan man regne med
de andres forståelse og ac-
cept af én selv. Kun ved at
erkende sine egne fejl og
mangler og ikke give andre
skylden, kan man blive
stærk nok til at rette op på
dem. Kun ved selv at være
aktiv og søge at skabe sin
tilværelse, kan man forvente
at andre vil bidrage til at
gøre ens liv indholdsrigt og
værdifuldt.
Har man ikke kærlighe-
den til livet i sig, kan man
ikke give kærlighed til an-
dre. Har man ikke tilliden til
sig selv, kan man ikke hel-
hjertet vise andre sin tillid.
På denne måde, har vi alle
et personlig ansvar for, at
vores fællesskab overlever
dagliglivets udfordringer på
en god og bæredygtigt må-
de.
Særligt skal jeg opfordre
til, at vi er opmærksomme
på de nærmeste blandt vores
familie, venner og kolleger.
Vær opmærksom på de råb
om hjælp, du kan se, men
som aldrig bliver sagt. Det
gør ondt i sjælen at opleve,
når vore nærmeste glider ud
i håbløshed og hvor alt, alt
for mange vælger at forlade
tilværelsen iblandt os i uti-
de. Det er ikke en løsning på
problemerne og jeg føler
med de familier, som har
mistet deres kære og oplevet
denne sorg.
Et levedygtigt samfund
Der er stadig tid - masser af
tid - til at tage vare på sig
selv og sine nærmeste. Det
er helt nødvendigt, for at ud-
viklingen kan ske på menne-
skets præmisser, og ikke
omvendt. Jeg tror ikke, at
nogen iblandt os ønsker at
skrue tiden tilbage. Og jeg
tror ikke på en romantisk
drøm om livet i »de gode
gamle dage«. Tværtimod
stiller vi alle større krav til
sundhed, social tryghed, ud-
dannelse, et meningsfyldt
arbejde og reelle valgmulig-
heder i tilværelsen. Vi øn-
sker en øget velfærd og en
højere levestandard, både
for os selv og for vore efter-
kommere. Derfor må vi ska-
be et levedygtigt samfund,
hvor der både er plads til
vore traditionelle livsformer
og til et moderne erhvervs-
liv.
De traditionelle livsfor-
mer er nødvendige, ikke
blot for vores kultur og i-
dentitet, men som den ene-
ste reelle levevej for hundre-
der af familier i vore byer
og bygder. Samtidig er et
moderne erhvervsliv nød-
vendigt for at skabe de ind-
tægter til landet, som skal
dække vores forbrug og give
os råd til velfærd og livs-
kvalitet.
Det kan lade sig gøre
Dette er mit billede af frem-
tidens Grønland. I en tid,
hvor økonomiske eksperter
igen har antydet, at dette ik-
ke kan lade sig gøre, vil jeg
gerne slå fast, at selvfølgelig
er det muligt. Jeg kan ikke
forestille mig et Grønland,
hvor livet som fanger, som
fisker eller som fåreholder
ikke er muligt. Jeg kan hel-
ler ikke forestille mig et
Grønland, hvor livet i en
bygd eller en lille by ikke er
muligt. Vores, og vore efter-
kommeres, opgave må være
at skabe et stærkt og kon-
kurrencedygtigt erhvervsliv,
uden at opgive de livsfor-
mer, der er vores identitet.
Denne balance i udviklingen
må vi fastholde.
Det år, som vi nu tager af-
sked med, fik nu engang det
indhold, det fik. Det kan vi
ikke lave om på. Men vi kan
forhåbentlig alle se tilbage
på 1994 som et godt år. Til-
fredshed, skuffelse eller
glæde - for hvert år der går,
bliver vi rigere på erfaringer
og vi tager nye skridt til en
bedre fremtid.
Landstingets arbejde
Landstinget har tilsluttet sig,
at der skal opføres en række
landingsbaner i Vestgrøn-
land. Hvis denne beslutning
forvaltes rigtigt og ansvar-
fuldt, vil det medføre epoke-
gørende fremskridt for hele
samfundet. Både i erhvervs-
livet og for mange af vore
medborgere.
Landstinget har også til-
sluttet sig en kommunalre-
form og en lovgivning om
den offentlige forvaltning,
som kan gøre livet nemmere
for borgerne og styrke de-
mokratiet, hvis den forvaltes
rigtigt og ansvarsfuldt.
Ligeledes har Landstin-
gets partier tilsluttet sig, at
vi i fremtiden skal arbejde
Særligt for os her i Grøn-
Skoleskibet Georg Stage
Ønsker du en sømandsmæssig uddannelse på et
sejlskib, så er et togt med tremasteren »GEORG
STAGE« i sommeren 1995 nok noget, du skulle
overveje.
Togtet starter med mønstring den 21. marts og
slutter med afrigning den 29. september.
Sejlplanen i 1995 omfatter bl.a. Santa Cruz de Te-
nerife, St. Croix St. Thomas (tidligere Dansk Vestin-
dien), Long Island, USA, Halifax, Canada, Azorerne
og naturligvis de danske farvande.
Som elever antages unge M/K, der skal være fyldt
17Vfe år ved togtets begyndelse og normalt ikke
over 20 år. Gode skolekundskaber, især i dansk og
regning, samt tilfredsstillende skoleudtalelser, vil
være en forudsætning for optagelse.
Ansøgningskema kan fås på dit lokale arbejdsmar-
kedskontor, som ligeledes gerne hjælper med vej-
ledning og eventuelle yderligere oplysninger.
HUSK, at komplet'udfyldt ansøgningsskema oo
lægeerklæring, skat være afleveret på dit arbejds-
markedskontor senest onsdag, den 1. februar
1995.
Togtet vil være uden udgifter for eleven, idet Lich-
tenbergs Fond og Grønlands Hjemmestyre yder
frirejse til København tur-retur, betaler opholdet
ombord og yder 700 kr. pr. måned i lommepenge.
Nærmere information om skibet og selve togtet,
kan fås ved henvendelse til:
Formand for Kommandør G. de Liehtenbergs Fond
Kaj E. Bertelsen
Postbox 1029 • 3900 Nuuk
Tlf. Arbejde 2 18 54