Atuagagdliutit - 03.01.1995, Blaðsíða 18

18
Nr. 01 • 1995
X
ajZ'ajZ'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
0
Din kommune i Ar 2005
Kronik af landsstyremedlemmet for sundhed og miljø Ove Rosing Olsen
Ove Rosing Olsen: - Ukioq 2005-ip tungaanut anguniukkat annersaraat sapinngisamik pitsaanerpaamik innuttaasut toqqisis-
imasuutinnissaasa qulakkeerneqarnissaa.
Ove Rosing Olsen: - Den overordnede målsætning i År 2005 vil vær at sikre den største mulige trivsel for borgerne. (Ass./‘Fo-
to: Knud Josefsen).
Ved det fornyligt afholdte
borgmestermøde blev jeg
bedt om at give et debatind-
læg om en fremtidsvision på
kommunedrift år 2005. Der
udspandt sig efterfølgende
en god og interessant di-
skussion. Det var tydeligt, at
der er behov for at tænke sig
frem i tiden. Derfor har jeg
omformet indlægget en
smule, så den kan anvendes
som udgangspunkt for di-
skussioner også i andre sam-
menhæng.
Det er vigtigt at have en
fornemmelse af fremtiden.
Som folkevalgt politiker bli-
ver man jo valgt på at have
tanker om fremtiden. En
tænkning frem til år 2005 er
ikke længere en tænkning
frem til en uvis tid, men blot
en tænkning 10 år frem i ti-
den. Da det er nødvendigt i
denne forbindelse at have en
fornemmelse at udviklings-
bevægelsen i tid, vil jeg ind-
ledningsvis kaste et blik 10
år tilbage i tiden. Nemlig til
forholdene omkring år 1985.
Landet var i en periode af
opbygning. Store samfunds-
mæssige investeringer. Me-
get nybyggeri. Gode kon-
junkturbetingelser. God re-
jefiskeri med stabile priser.
Dog faldene torskefiskeri.
Marmorilk gav dette år re-
kord i eksportværdi. Nye
uddannelser etableres. Be-
gyndende udvikling inden-
for brugen af EDB. Stort
forbrug, eks. alkoholforbrug
på 20 1/capita. Mange socia-
le og sundhedsmæssige pro-
blemer pga. den hurtige kul-
turforandringsproces. Admi-
nistrationerne i Kommuner-
ne og Hjemmestyret i stærk
ekspansion. Meget høj om-
kostningsniveau og stadigt
voksende forbrugerpriser.
Forholdene År 2005
Forholdene i dag er på alle
punkter forskellige fra det
beskrevne fra 1984. Forhol-
dene i år 2005 vil være end-
nu mere forskellige end dem
vi kender idag, blandt andet
på grund af:
- De elektroniske hjælpe-
midler og kommunikation
har fjernet mange geografi-
ske barrierer. Omkring 50
procent af befokningen er
stabile computerbrugere.
- Den transportmæssige
infrastruktur er forbedret,
effektiviseret og gjort billi-
gere.
- Prisniveauet generelt re-
duceret med 15 procent.
- Erhvervene er flerstren-
gede de fleste steder.
Arbejdskraften mere
veluddannet og stabil.
- Grundlæggende investe-
ringsbehov sågodtsom dæk-
ket. Boliger,skoler, sygehu-
se, landingsbaner og af-
faldsteknologi er færdigte-
tablerede.
Disse forhold nødvendig-
gør og giver mulighed for at
omforme og omdefinere
kommunernes arbejde.
*
Den overordnede målsæt-
ning vil til den tid være: At
sikre den størst mulige triv-
sel for borgerne.
Hvilket betyder:
- God standard i by og
bygdemiljø. (Renholdelse,
æstetik).
Aktiv sameksistens,
(kultur,sport,æstetik,sam-
værdsformer).
- Bevidst familiedynamik.
Social samaeksistens, der
bygger på større viden om
menneskeligt adfærd.
Opgavesammensætningen
vil være anderledes: Virk-
somhedsprægede og koordi-
neringskrævende aktiviteter
vil være centraltstyrede op-
gaver. Ikke nødvendigvis
hjemmestyrestyrede, men
beliggende udenfor kom-
munalt forvaltningsregi:
Skoler og uddannelser, bo-
ligadministration, Affalds-
håndtering og bygdetekno-
logisk drift.
Kommunernes organise-
ring vil være anderledes.
Hvis ikke kommunerne er s-
lået sammen i geografisk
sammenhængende klumper
er de organiserede i prakti-
ske netværk (udover den po-
litiske organisering).
Løsning af administrative
opgaver foregår i større net-
værksenheder.
Ressourceforbruget År
2005
Resourceforbruget vil væ-
re ændret således:
* Kun 60 procent af re-
sourcerne anvendes på bor-
geradministration.
* 40 procent af resourcer-
ne på anvendes på udvikling
og aktivering.
Borgeradministration.
Kommunerne må efterstræ-
be at få rationaliseringsge-
vinster som følge af udvik-
lingen i den elektroniske
kommunikation. Om 10 år
vil en stor del af data-ind-
samlingen og indhentningen
af oplysninger foregå ved
borgernes aktive deltagelse.
Borgeren afgiver oplysnin-
ger igennem sin hjemme-
computer eksempelvis om
skatteforhold og betalings-
forhold og trækker oplys-
ninger og rådgivning af ser-
vicemæssig karakter. Selv-
følgelig vil antallet af delta-
gere ikke være 100 procent,
men betragtelig. Dette vil
reducere antallet af henven-
delser af administrativ ka-
rakter betydeligt.
Udvikling og
Aktivering.
Der har igennem 80-erne og
90-erne været fokuseret me-
get på det administrative ar-
bejde i kommunerne. Politi-
kernes og administratorer-
nes tænkning har været me-
get fokuseret på at få papir-
arbejdet bragt iorden. Man
har i dette 10 år været meget
»institutionel« . D.v.s. insti-
tutionerne har været betrag-
tet som værende vigtigere
end resultaterne. Om 10 år
er hele tænkningen mere re-
sultatorienteret, mindre for-
mel og mindre institutionel.
Det vil dreje sig om at ud-
vikle og aktivere borgerne.
En meget stor del af kom-
munens personale vil have
omdefineret deres roller fra
forvaltere til udviklere. Her
gives nogle eksempler:
* Udvikling af kommu-
nens eller bostedets kultu-
relle og æstetiske niveau i-
gennem aktivering af bor-
gerne. I praktisk tale omsat
til nutidens termer vil fri-
tidsinspektørens og dennes
medarbejderes aktiverende
indsats være vigtigere end
skoleinspektørens timebog-
holderi.
* Forstærkning af sociale
cirkler og netværk. Socialar-
bejdet vil dreje sig om at
forbedre samlivsfaktorer- og
forudsætninger mere end
om at bestemme det materi-
elle hjælpebehov. Der er her
tale om et meget stort behov
for omdefinition af det soci-
alpolitiske arbejde. Politi-
kernes fokusering og med-
bestemmelse i enkeltper-
sonsager er fuldstændig for-
ladt. Politikernes arbejde
drejer sig nu om at fastsætte
mål og strategier og iøvrigt
øve kontrol med disse virke-
liggørelse.
* Beskæftigelsesområdet
d.v.s. arbejdet med de ar-
bejdsløse vil være fuldstæn-
dig omlagt. Der vil ikke
længere være egentlige pas-
sive arbejdsløshedskøer. Al-
le vil få et tilbud om at være
deltagere i aktiverende og
udviklende projekter.
* Udover den landsdæk-
kende indsats for at øge den
industrielle udvikling har
kommunerne selvstændige
erhvervsstrategier som akti-
verer virksomhederne og
kommunerne. Kommunerne
arbejder her i netværkssam-
arbejder. Der drejer sig om
skabe gode vækstfremmen-
de omstændigheder. En af
de vigtigste aktiviteter hos
kommunerne på dette felt er
sikringen af efteruddannel-
sesmuligheder og idéudvik-
ling. Det er til den tid for-
stået, at den vigtigste forud-
sætning for vækst og udvik-
ling er medarbejdernes vi-
den og kvalitet. Alle udvik-
lingshæmmende erhvervs-
subsidier - sovepuder - er
enten fjernet eller omlagt til
vækstfremmende ordninger.
Fremtidstanken kan selv-
følgelig udvikles langt mere
end dette. Tanken med dette
indlæg er da også at starte
en videre diskussion.