Málfríður - 15.10.2010, Blaðsíða 13
steder samtidigt. Fordelen var at samarbejdsinstitu
tionerne i Sverige, Norge og Danmark ikke behøvede
specielt udstyr til opgaven andet end en internetkob
ling, og en spredt placering af deltagerne skulle ikke
være en hindring.
Itspecialisten Ragnar Hafstað blev ansat til at stå for
design og programmering af systemet. Databasen blev
taget i brug tidligt i året 2004 og det islandske grundma
teriale blev importeret i den. Siden har Ragnar udviklet
og udbygget systemet. ISLEXdatabasen var designet
for webben, hvor der lagdes en stor vægt på at udnytte
mediets muligheder for at gøre projektet tidssvarende
og omgivelserne for redigeringen så nemme og imøde
kommende for medarbejderne som muligt.
Databasen byder på mange slags søgefunktioner
som redaktørerne gør nytte af i deres arbejde.
Mange af de egenskaber er blevet overført til ISLEX’s
hjemmeside som blev udformet sent i 2008.
4.2 Ordbogens hjemmeside
4.2.1 Brugerprofiler og metasprog
Islex har fem forskellige brugerprofiler: islandsk, dansk,
norsk bokmål, nynorsk og svensk. Profilen afhænger
default det land brugeren befinder sig i, men han kan
siden ændre profilen efter behov. På den anden siden er
ISLEX en flersproglig ordbog hvor brugeren også kan
indstille hjemmesiden således at han ser et, to, tre eller
fire målsprog samtidig, og dette er i sig selv uafhængigt
af brugerprofilen. Billede 1 viser webordbogens forside
på islandsk (d.v.s. den islandske brugerprofil).
Forside til ISLEX.
Metasproget på websiden afhænger den profil som man
har indstillet siden på. Metasproget er enten islandsk,
dansk, norsk bokmål, nynorsk eller svensk. Til meta
sproget hører alle websidens faste tekster, f.eks. tek
ster der hører til søgning, oplysninger samt brugsan
visning. Oplysninger om ordklasser m.m. fremstår på
metasproget, og alle forkortelser afhænger traditionen
i hvert land. Det samme gælder alle etiketter i ordbogs
artiklerne, men deres ordlyd afhænger hvilken profil
man har valgt.
Mynd 1
Henvisninger
Som man kender fra andre onlineordbøger anven
des links når der henvises mellem lemmaer i ISLEX
ordbogen. Eksternale links er endvidere indbygget i
systemet og de bruges til at forbinde ISLEX med andre
websites. Den vigtigste er en database med bøjninger
af islandske ord (se bøjninger her nedenfor).
Etiketter og brugsbestemmelse
Etiketter i ISLEX anvendes på en lignende måde som
man kender fra de fleste traditionelle ordbøger. Der
er to slags etiketter, for det første for at markere fag
områder som jura og fysik og for det andet for at vise
stiletiketter, f.eks. gammelt, formelt og uformelt. Etiketter
kan både henvise til kildesproget og ækvivalenter i
målsprogene.
Udtale og andre lyde
Det blev tidligt besluttet ikke at vise ordenes udtale
med fonetisk skrift, men at bruge lydeksempler i ste
det. Denne fremgangsmåde er velkendt i elektroniske
ordbøger. Andre lyde forekommer endvidere i ISLEX,
bl.a. for at forklare lydord som f.eks. plask, knirk og
bums.
Illustrationer
I ISLEXordbogen gøres der hyppigt brug af illustratio
ner i ordbogsartiklerne. Formålet med billedmaterialet
er at hjælpe til ved bestemmelsen af ordets betydning.
Desuden vil illustrationerne gøre brugen af ordbogen
mere interessant, især for de yngste brugere, d.v.s. sko
leelever.
Bøjninger
Bøjninger i islandsk kan være svære, og ISLEX giver
oplysninger om bøjninger på alle opslagsord (der
overhovedet bliver bøjet) via et link til projektet
Beygingarlýsing íslensks nútímamáls, som er udarbejdet
på SÁ. Det er en database hvor ordenes bøjningspara
digme fremstår i sin helhed.
4. Ordbogen på webben
Her gør vi rede for den database der blev udarbejdet
til redigeringsarbejdet i ISLEX i 2004. Siden går vi over
til projektets hjemmeside og brugergrænsefladen der
blev udviklet i 2008–9. Vi beskriver de vigtigste søge
funktioner som brugerne kan benytte sig af i ordbo
gen.
4.1 Den centrale database
I løbet af 2004 blev der udviklet en database for
ISLEXprojektet, som både skulle bevare projektets
data og bruges som dets hovedredskab. Systemets
hjemsted er SÁ (tidligere Orðabók Háskólans, det
leksikografiske institut i Island), og det er opbygget
således at redigeringsarbejdet kan udføres mange
MÁLFRÍÐUR 13