Atuagagdliutit - 25.11.1965, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarhavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .......... kr. 25,00 NUngme sinerissap
Løssalgspris ............... kr. 1,00 hujatdliup na.Kiterivia.ne
pissartaganarneK uk.........kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ..... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
Fejl i planlægningsarbejdet
J. F. Anlægsvirksomheden i Grønland
har efterhånden nået det omfang,
hvor den tekniske kapacitet ikke læn-
gere kan følge med. I de seneste år
har man måttet udsætte fuldførelsen
ai mange påbegyndte arbejder, fordi
man simpelthen ikke magtede opga-
verne rent teknisk. Manglende teknisk
kapacitet har været en torn i øjet på
GTO, der har haft mange vanskelig-
heder med at holde trit med anlægs-
programmet.
Hele miseren skyldes, at de tek-
niske forudsætninger ikke var til
stede, da den store opbygning af
landsdelen begyndte. Men nu skal der
gøres bod herfor. På det netop afslut-
tede anlægsmøde, hvor opgaverne for
de næste fem år blev drøftet, foreslog
departementschef Erik Hesselbjerg, at
udoygningen af det tekniske apparat
fik førsteprioritet i årene 1967 og 1968.
Pengene skulle anvendes til opførelse
af indkvarteringsbygninger og til ind-
køb af materialer og lignende.
Resultatet skulle blive, at man fra
1969 og fremefter vil stå rustet til et
spring opad i anlægsaktiviteten. Her-
efter skulle ikke længere den tekniske
kapacitet, men alene det rent bevil-
lingsmæssige begrænse de projekter,
der kan gennemføres i Grønland.
Det er glædeligt, at man fra de an-
svarlige myndigheders side har indset,
at der er begået fejl i planlægnings-
arbejdet. Manglende indsigt og for-
udseenhed har været direkte årsag til,
at de nye industrivirksomheder ikke
fik den start, de kunne have fået.
Hvis man fra starten havde sørget for
at sikre ordnede indkvarteringsfor-
hold og en bedre service på land,
havde man næppe mødt så mange
vanskeligheder, som det har været til-
fældet.
Forslaget om udbygning af det tek-
niske apparat vil uden tvivl få stor
betydning for anlægsvirksomheden i
de kommende år. En grundig gennem-
tænkt anlægsplan, hvor de tekniske
forudsætninger er til stede, vil resul-
tere i, at man bedre udnytter bevil-
lingerne til opbygning af Grønland.
pilerssårusiornerme kukuneK
J. F. nunavtine sanaortortitsineK ima
agtigilersimavoK sanaortugagssat tek-
nikimut tungassortait malingnausi-
naujungnaersimavdlutik. ukiune ki-
ngugdlerpåne suliat ingerdlåneKale-
rérsut inårsarneKarnerat kinguartita-
riaKartarsimavoK, tamåko teknikimut
tungassutigut artorssinerat pissutiga-
lugo. teknikikut pisinaunerup amigå-
ssusia GTO-mut ajoKutausimaicaoK,
sanaortugagssat pilerssårutigineKa-
rérsutut ingerdlåniarnigssåt ajorna-
kusortineKartarsimaKalune.
tamatumunga pissutaussoK tåssa
nunavta angnertumik piorsaivfigine-
karnera autdlartisimangmat teknikip
tungåtigut såriarfigssanik pilersitsi-
ssoKariångitsoK. månale tamåna iluar-
siniarneKalerpoK. sanaortugagssat
pivdlugit atautsimmerme mana iner-
Kåmersume, ukiune tugdlerne tatdli-
mane suliagssat OKaluserineitarneråne,
departementschef Erik Hesselbjerg
sujunersuteKarpoK teknikimut tunga-
ssut piorsaivfigineKarnigssåt sagdliu-
tineKåsassoK 1967-ime 1968-imilo sa-
naortugagssane. aningaussat atorne-
Kåsåput sulissugssat igdlugssåinik sa-
nanermut taimatutdlo atortugssanut
åssigissåinutdlo pisinermut.
tamatuma kingunerisavå 1969-imit
ukiunilo tugdligssane sanaortornerup
agdleriarnigsså sitdlimavfigineKarsi-
nångusangmat. matuma kingorna tek-
nikimut tungassut aperKutaujung-
naerdlutik aningaussatdle atugagsså-
ngortitaussut kisimik aulajangissussa-
lisåput suliagssat sut nunavtine nå-
magsineKarsinaunigssånik.
nuånerpoK pissortat akissugssaussut
tungånit måna påsineKarsimangmat
pilerssårusiornerme kukuneKarsima-
ssok. påsisimassaKångineK sujumutdlo
issigisinåungissuseK pissutauvigtarsi-
måput nunavtine sulivfigssuit nutåt
autdlartinerdliortarsimanerånut. ta-
måko sananeKalernerånile isumang-
naerniarneKartarsimagaluarpata suli-
ssut pitsaussunik inigssaKarnigssåt
aulisariutitdlo pitsaunerussumik isu-
magineKarnigssåt, usingiainerup ulia-
migdlo pilersuinerup tungåtigut, ku-
larnångilaK taima amerdlatigissunik
ajornartorsiuteKarsimåsångikaluartoK.
teknikimut tungassut piorsaivfigi-
neKarnigssanik sujunersut angnertu-
mik suniuteKångitsorungnångilaK u-
kiune tugdligssane sanaortugagssanut.
sanaortugagssanik pilerssårut encar-
sautigivdluagaK, teknikimut tungassut
nautsorssutigerérdlugitaoK suliausi-
massoK kinguneKartugssauvoK, nu-
navta piorsaivfigineKarneranut atu-
gagssångortitaussut pitsaunerussumik
iluaKutigineKartalernigssånik.
KGH har købt sælskind
lu
på KGHs pelsauktion
I løbet af vinteren og foråret vil
KGH sælge 1500 sælskind i Grønland.
Det er skind af ringe handelsværdi,
som KGH’s forsyningstjeneste har
købt på KGH’s pelsauktion.
Det er første gang, man har be-
nyttet denne fremgangsmåde, oplyser
fungerende handelsinspektør Duysen,
Godthåb. Hidtil er frasorterede skind
blot blevet sendt tilbage til Grønland.
Ved at den ene KGH-afdeling har
solgt og den anden har købt de 1500
sælskind, har fangerne fået normal
afregning for dem også, og de bliver
nu en almindelig salgsvare i KGH’s
butikker.
Skindene er dels vragskind, der kan
skæres til som besætning. De vil blive
solgt for 10—15 kr. stykket. Dels er
det råskind, der skal koste 25—43 kr.
En del af skindene bliver — for første
gang — garvet og farvet sort til be-
klædningsgenstande. De vil først
komme til Grønland engang til for-
året. Prisen er ikke fastsat endnu.
Skindene vil blive fordelt over hele
Grønland efter byernes størrelse.
Umanak og Upernavik
besejles fra Ålborg
Til næste år vil fragt til Grønland
for første gang blive ekspederet i an-
dre havne end Københavns. KGH har
truffet aftale med et speditions- og
stevedorefirma i Ålborg, hvorefter
Umanak og Upernavik fra maj til sep-
tember vil blive anløbet 5-6 gange
af skibe fra Ålborg med ialt 4200 tons
fragt.
Over KGH’s plads i København er
der gennem de senere år- blevet ekspe-
deret et stadig stigende kvantum
stykgods og materiel til de grønland-
ske byer. Det ny pakhus, der blev ta-
get i brug i 1963, gav en følelig aflast-
ning, men nu er godsmængden steget
så meget, at man forudser en topbe-
lastning af plads, kajer og materiel til
sommer, selv om MS „Grønland" ek-
spederes i Københavns Frihavn.
Man har derfor søgt en egnet aflast-
ningshavn og har fundet frem til Ål-
borg — bl. a. fordi en del af fragten
i forvejen er fra Ålborg, nemlig ce-
menten. I øvrigt vil en del andre va-
tuberkulose aklornlardlugo sullnlartut tapersersfikit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebeksmpelsen I Grønland
rer nu også så vidt muligt blive købt
i Jylland.
KGH’s valg af Ålborg som sekun-
dær udskibningshavn til Grønland har
ingen forbindelse med det af folketin-
get nedsatte udvalg, der siden maj
1964 har beskæftiget sig med udflyt-
ningen af hele udskibningen til Grøn-
land. Udvalget skal særlig undersøge
mulighederne i Hanstholm og andre
nordjyske byer.
Ønsker snarest en
bådførerforening
Institutions-bådførerne i Nanortalik
har på et møde eenstemmigt vedtaget
en resolution, der indtrængende op-
fordrer til hurtigst muligt at realisere
tanken om en bådførerforening i
Grønland. Det hedder i udtalelsen, at
lønspørgsmålet ikke kan ventes at
blive behandlet tilfredsstillende, før
man har en egen organisation.
Der er efterhånden ansat mange
bådførere ved institutioner, og løn-
spørgsmålet er ikke det eneste pro-
blem, der trænger sig på. Der er f. eks.
bådenes udstyr — radioanlæg, søkort,
kompas m. m. — der kræver forbed-
ring. Desuden trænger en del rejsebå-
de til at blive udskiftet.
Disse problemer bliver ikke løst, før
der er dannet en bådførerforening,
hedder det i udtalelsen fra bådførerne
i Nanortalik.
Som bekendt har bådførerne opsagt
deres medlemsskab i GAS efter de
sidste overenskomstforhandlinger, men
opsigelsen træder først i kraft, når
bådførerne har dannet deres egen for-
handlingsberettigede organisation.
Moskusokser slagtes
til hundefoder
Scoresbysund kommunalbestyrelse
har påtalt slagtningen af moskusokser
på de nordlige vejrstationer.
Vejrstationerne må slagte en okse
årligt pr. mand, og det er helt urime-
ligt, finder kommunalbestyrelsen. Sta-
tionerne er velforsynede med frosset
kød, og moskusoksekødet bruges der-
for ofte som hundefoder.
Det er så meget mere urimeligt, som
den grønlandske fangerbefolkning år-
ligt kun må nedlægge en okse pr. 12
personer.
Navnlig navne - ukupungoK
Overkateket Bent Barlaj, Fiskenæsset,
havde 30 års jubilæum den 1. november.
ajoKiuneK Bent Barlaj, K’eicertarssuat-
siait, ilagingne atuarfingmilo atorfexamer-
mine ukiunik 30-nguivoK novemberip aut-
dlarKautåne.
☆
Enkefru Johanne Kleist, Nanortalik, fyl-
der 75 år den 3. december. Hun stammer
fra Julianehåb, men kom til Nanortalik
som kivfak hos kolonibestyrer Simony.
Hun har i årenes løb haft adskillige pleje-
børn.
uvigdlarneK Johanne Kleist, Nanortalik,
75-inik ukioKalisaoK decemberip 3-åne. xa-
KortormiOgaluarpoK nluvertukunutdle Si-
monykunut kivfauvdlune Nanortalingmut
pisimavdlune. ukiut ingerdlaneråne amer-
dlaxissunik KitornarsiaKartarsimavoK.
★
Pens. maskinarbejder Konrad Egede og
frue, Karoline Julianehåb, fejrer 40 års
bryllupsdag, den 6. december.
pens. maskinarbejder Konrad Egede nu-
lialo Karoline, K’aKortoK, åiparingnerming-
ne ukiut 40-ngordlugit nagdliutorsiusåput
decemberip arfeméne.
selv
det er
lettere
end De
tror ...
Vi har alle populære musikinstrumenter i
største udvalg — også brugte. V« års ga-
ranti på alle instrumenter. Forlang vort
store, gratis, billedrige katalog.
nangmineK nipilerssorit
ilimagissangnit ajornénginasavat
nipilerssQtit tamalårpagssult nuånarlne-
xartut pigfivut — åma atomlkut. nipiler-
ssutit tamarmlk uklup Korxanut Kularna-
vérxusigåuput — tåssa uklup xerxa xångi-
ngitsok aseroraluarpata akekångltsumlk
lluarsartineKarsinåuput. agdlagtitsivigssau-
terput angnertfix, akexångitsoK åsslliarta-
KaKlssordio tinga plnlarnlaruk:
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 — Århus C
Scoresbysund kræver
el-problemerne løst
Et kabel til Kap Tobin kunne gøre det.
Samtlige institutionsledere i Scores-
bysund har i en skrivelse til kommu-
nalbestyrelsen klarlagt byens el-pro-
blemer og opfordret til at rette en
henvendelse til Ministeriet for Grøn-
land i denne sag.
Institutionslederne har drøftet pro-
blemet på et møde, fordi arbejdet med
at klare el-forsyningen tilsyneladende
var gået i stå trods talrige tidligere
behandlinger.
I skrivelsen til kommunalbestyrel-
sen hedder det bl. a., at det eksiste-
rende institutions-elværk nu er bela-
stet 100 pct. og ikke kan klare mere.
Der er efterhånden så mange små in-
termistiske anlæg i byen, at deres y-
delser ikke står i rimeligt forhold til
den tid, det tager at passe dem. Insti-
tutionslederne er nået til det resultat,
at det bedste ville være, om Scoresby-
sund kunne få elektricitet fra Kap
Tobin gennem et kabel. Derved ville
man undgå at måtte bygge et el-værk,
tankanlæg og boliger til de ansatte.
Anmodningen om el-forsyning be-
grundes med, at der i den lange mør-
ketid er helt utilstrækkelig belysning
i f. eks. skoler og på værksteder. Og
det er helt uforsvarligt, hedder det i
skrivelsen, at et sygehus i 1965 oplyses
ved hjælp af petroleum og gas. Man
henviser til faren for en eksplosion,
som under en operation kunne få al-
vorlige følger. Dertil kommer den sto-
re brandfare ved petroleumsbelysning,
soden fra lamperne og den utidssva-
rende ophængning af petroleumslam-
per i nye huse.
Skrivelsen, der bl. a. er undertegnet
af distriktslægen, præsten, handels-
chefen og distriktslederen, har fået
kommunalbestyrelsens eenstemmige
tilslutning. Det skete på et tre dages
møde, hvor kommunalbestyrelsen i
øvrigt påtalte GTO’s sendrægtighed
med opførelsen af det kommunale
værksted.
85 pct. rejser
med fly
tingmissartortut
amerdlanerpauput
nunavta Danmarkivdlo akornåne
angatdlåtut 85 pct-é måna tingmi-
ssartukortalerput. ukioK måna okto-
berip autdlaracautå tikitdlugo ilaussut
angatdlåneKarsimassut katitdlutik
11.940-uput, sujorna taimailingmat
10.607-usimavdlutik. ukioK måna i-
laussunit 10.063 tingmissartorsimåput
1877-itdle umiarssuarsimavdlutik.
oktoberip autdlarKautå tikitdlugo i-
nuit nunavtinukartut 6408-uput, nu-
navtinitdle autdlartut 4670-uvdlutik.
I-----------------------
Til abonnenterne
Vi vil gøre abonnenterne op-
mærksom på, at abonnementet for
i år skal betales nu til de forskel-
lige fordelere, vi har i de forskel-
lige byer. Lige efter årsskiftet skal
abonnementet for 1966 betales for-
ud. Hvis De ikke ønsker stands-
ning af leveringen af Grønlands-
posten, beder vi Dem om at betale.
pissarfagalingnuf
pissartagagdlit erKaisikumavavut
ukioK måna pissartagaKarnermut
akiliutigssaK igdloKarfingne åssigi-
ngitsune tuniniaissunut måna aki-
lerneKåsangmat. ukiortårsimatsiar-
nerane 1966-ime pissartagkat suju-
mut akilerneKåsåput. Atuagagdliu-
tit pissartagkatit pissåinarumagug-
kit akilérKuvavtigit.
-----------------—----------
Knap 85 pct. af passagertrafikken
mellem Grønland og Danmark foregår
nu med flyvemaskine.
Pr. 1. oktober i år var der i alt be-
fordret 11.940 passagerer mod 10.607 i
samme tidsrum i fjor. 10.063 valgte
fly, mens 1877 foretrak at sejle.
I det nævnte tidsrum kom 6408 per-
soner til Grønland, og 4670 forlod
Grønland.
imialÅt minutimut Kalagtartuf
igliaf
ivTt Kernerlut
navguténcat
KapussiérKat
MINUT-ØLLEBRØD
Rugbrød
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
inuit silatåt tamarmik ikuatdlagtfirnigssamut
sitdlimasertfsimassariaKarput. ikuatdlagtfir-
nigssamut sitdlimaserterérsimaguvit nåmag-
tumik sitdlimasertisimanersutit misigssomia-
ruk.
kæmnere tamatuminga OKaloKatigflk!
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring I Grønland siden 1882
Kalfitdllt-nunBne 1882-lmtt sitdlimasIssartoK
It