Grønlandsposten - 01.02.1943, Blaðsíða 2

26
grønlandsposten
Nr. 3
For det maa absolut staa fast, at vi atter
en gang skal finde sammen. Netop nu, hvor
Danmark paa saa mangfoldige omraader har
ære af sin indsats blandt os grønlændere, maa
det ikke berøves sin virksomhed heroppe. Vi
tænker med taknemlighed paa, at dansk koloni-
sationsarbejde i Grønland er anerkendt og til-
lægges betydning af saa mægtige riger som Eng-
land og Amerika, og at Amerikas beskyttelse af
Grønland i øjeblikket er ensbetydende med, at
vi atter skal vende tilbage til Danmark. Det si-
ges undertiden, at den, der hjælper andre, ogsaa
dermed hjælper sig selv. Det danske arbejde
til hjælp og gavn for Grønland har hævet Dan-
mark i andre nationers øjne og maa derigennem
til slut ogsaa komme Danmark selv til gode.
Men naar vi ved, at vi atter skal tilbage, maa
vi ogsaa holde fast ved de fra dansk side fast-
lagte retningslinier i vort land og bestræbe os for
ikke at forøge vanskelighederne for den dansk-
grønlandske embedsstand, hvis maal det ogsaa
under den midlertidige adskillelse er at bevare
os for Danmark.
Naar vi længes efter Danmarks genoprejs-
ning, saa har vi da ogsaa gode grunde dertil.
Det har tidligere altid været gennem Danmark,
vi havde forbindelse med omverdenen og ud-
landets kultur. Ingen af de andre, som i tider-
nes løb udefra har været i berøring med vort
folk, har villet paatage sig nogen civilisatorisk
opgave blandt grønlænderne, hverken nordboer-
ne, som jo ikke slog sig ned i landet for vor
skyld, eller de engelske eller hollandske hval-
fangere. Da Hans Egede udsendtes med tanke
paa nordboerne, mødte han i deres sted grøn-
lænderne, som var ham uhyre fremmede, men han
blev alligevel iblandt dem og tog et virkeligt ar-
bejde op til deres bedste. Fra den tid stammer
grønlændernes hengivenhed for Danmark. Naar
Hans Egede, selv da det saa allersortest ud, bøn-
faldt kongen om at fortsætte kolonisationen, saa
var det paa grønlændernes indtrængende høn.
Den grønlandske hengivenhed for Danmark er
ikke blevet mindre i tidens løb. Den er vokset
i de forløbne 221 aar, hvor vi har levet under
dansk arbejdes stadig udviklende indflydelse.
Naar Danmark nu under okkupationen ud-
nyttes i den grad, som Christmas Møller taler
om fra London, saa maa det blive Danmarks
befrielse og genoprejsning, vi som danske under-
saatter og Danmarks børn maa stille som vort
maal. »Danmarksindsamlingen« var her et be-
vis paa den voksende vilje til ogsaa her i landet
blandt danske og grønlændere at ville være med.
De 40.000 kr„ der indsamledes heroppe, var saa-
vist ikke nogen ringe sum, naar vore danskes
faatallighed og grønlændernes beskedne midler
tages i betragtning. Men det er jo ikke gjort
med det. Lige saa vigtigt som Danmarks øje-
blikkelige befrielse er nemlig spørgsmaalet om
landets genrejsning efter sin befrielse og efter
krigen. Der forestaar til den tid et stort og
vanskeligt arbejde, som hver eneste dansk under-
saat maa tillægge betydning, og som der baade
fra dansk og grønlandsk side maa arbejdes med
paa. Her vilde vi grønlændere jo ogsaa gerne
være med til at tage vor del af byrden, hvor
lidt vi end maatte magte deraf. Naar vi længes
efter Danmarks befrielse, saa er det i bekymring
for, at den nuværende situation skulde føre no-
get endnu værre over landet. Og naar vi ser
hen til Danmarks genrejsning, er det med hen-
blik paa spørgsmaalene om, hvordan Danmark
erhvervsmæssigt og paa mangfoldige andre om-
raader skal komme paa fode igen, noget som
ogsaa faar indflydelse paa Danmarks virksomhed
heroppe. Naar vi derfor baade fra dansk og
grønlandsk side staar sammen om genrejsnings-
tanken, saa vil dette bære sin løn i sig selv.
Maalet for det danske folk maa da blive atter
at finde deres mangeaarige, smukke kultur og
for det grønlandske folk atter at finde sammen
med det land, som uden at se ensidigt paa for-
tjenesten altid har vist sig rede til at drage om-
sorg for os. Vi grønlændere er jo ikke rige,
men da vi (som der staar i vor sangbog) ikke
længere er de rene børn, forstaar vi saa meget,
at det ikke altid er gavens eller bidragets rent
ydre side, det kommer an paa. Selv om vi bor
i den nordlige afkrog af verden, under vinter-
mørke og blegt nordlys, ønsker vi alligevel at reg-
nes for et folk, der kan rumme varme og hjertelige
følelser — og da ganske særligt for Danmark.
Vi vil da bede jer, det danske riges repræ-
sentanter her i landet om igennem nærværende
foredrag at høre en oprigtig genklang af det
grønlandske folks røst. Vi vil bede jer paa den
genrejsningens dag for Danmark, som vi er over-