Grønlandsposten - 01.02.1943, Blaðsíða 4

28
GRØNLANDSPOSTEN
t
Nr. 3
ikke kan lægge vindæg, men det vil sikkert i
alt væsentlig stille sig paa den nævnte maade.
At anstille eksakte talbetragtninger over mi-
lieuets betydning kan lade sig gøre, enten ved
at eliminere alle andre faktorer, der kan have
indflydelse, eller ved at have et materiale af ar-
vemæssigt ens begavede og aandeligt udstyrede
elever, og saa have halvdelen gaaende under
daarlige milieuforhold og den anden halvdel un-
der gode. Disse helt rene forsøgsbetingelser kan
vist kun skaffes med de saa kald te eenæggede
tvillinger, naar disse anbringes under forskellig-
artede forhold. Eksperimenter af den art findes
vist nok, men jeg har ikke tilgængelige littera-
turkilder desangaaende.
Efterskolens elevmateriale er næppe det rette
i den sammenhæng, idet det er et friseret ma-
teriale, som allerede har været genstand for en
udvælgning, idet det vel kun er de elever, sko-
lelederne anser for kvalificerede, der sendes til
efterskole, og de elever, forældrene ønsker skal
paa efterskole, og allerede derved kommer et
vilkaarligt element ind.
Jeg ved ikke, hvormeget det betyder, men
jeg vil tro, at det fortrinsvis er de bedre oplyste
forældre, der forstaar betydningen af, at deres
børn faar en videregaaende skoleuddannelse,
hvilket vilde paavirke materialet i retning af, at
der relativt kommer flere børn fra de gode
hjem end fra de mindre gode, uanset børnenes
dygtighed.
Skulde man have et materiale at drage et
almindeligt skøn fra angaaende miliuets betyd-
ning, skulde man derfor snarere bruge børne-
skolens elevmateriale og dele dette i børn fra
gode hjem og børn fra daarlige, og deraf udreg-
ne, hvor stor en procentdel af børn fra de gode
hjem, der er dygtige, og hvor stor en procent-
del af dem fra daarligere, der er det, hvorefter
man maaske kunde faa et skøn over, hvor meget
der henholdsvis maatte tilskrives arvelige fakto-
rer og hvormeget milieuet.
Men for at tage forstander Garns tal ser man,
at af hans elevmalriale kommer ca. 50% af pi-
gerne fra gode hjem og ca. 30% af drengene;
men det siger i sig selv ikke noget om milieu-
ets indflydelse.
Lidt mere vilde man faa at vide, hvis man
gjorde tallene op i forhold til fordelingen i
Grønland mellem gode og daarlige hjem, saale-
des at man sammenlignede de 30 og 50 procent
med den relative fordeling mellem gode og daar-
lige hjem. Mere konkret: Hvis fordelingen f.
eks. mellem gode og daarlige hjem er som 1—9
og de 30% af efterskoleelever kommer fra gode
hjem, vilde det direkte sige, at de gode hjem ca.
3 gange hyppigere leverer en kvalificeret efter-
skoleelev end de daarlige, og hvor megen ind-
flydelse saa det, at hjemmet er godt, har haft,
og hvor meget, det skal tilskrives, at forældrene
har været velbegavede, kan man vist diskutere
luften tynd om.
Men for to fra naturens haand ligeligt be-
gavede børn vil milieuets betydning dog sikkert
vise sig ved, at de, hvis de kom fra et »plus-
milieu«, vilde naa efterskolekvalification, medens
de, hvis de opvoksede i et »minus-milieu«, maa-
ske ikke vilde naa det, saaledes at en kvalitets-
forbedring af milieuet vilde hæve kontingentet
af efterskolekvalificerede elever, især af børn af
mellemstandpunktet.
Men lad os gaa videre. Garn anfører, at af
152 drenge kom 43 fra gode hjem, og deraf var
de 22 dygtige og 21 mindre dygtige, og de 109
fra mindre gode hjem, hvoraf 49 viste sig dyg-
tige og 60 mindre dygtige. Kunde man deraf
drage nogen direkte slutning, maatte den vel
blive, mener jeg, at man har »bevist«, at efter
at udvælgelsen til efterskole har fundet sted,
spiller det ikke nogen større rolle, fra hvilket
milieu eleverne kommer, idet overvægten er saa
ringe paa de gode hjems side med ca. 50%
dygtige elever mod de mindre godes 45%, eller
ogsaa, at man har vist, at kostskolemilieuet er
ens, og at eleverne derfor falder omtrent ens-
artet ud, enten de kommer fra et godt eller et
daarligt hjem, - - hvis man overhovedet er be-
rettiget til at drage nogen slutning desangaaende.
Forstander Garns tal er iøvrigt meget oplysende
og interessante paa anden maade, men det var
ikke netop det, jeg vilde skrive om.
Tager man de 120 piger, hvoraf 55 fra gode
hjem med fordelingen 28 og 27 paa dygtige og
mindre dygtige, henholdsvis, og 65 fra mindre
gode hjem med fordelingen 29 til 36 paa dygti-
ge og mindre dygtige, altsaa ca. 52% og 46%,
viser de det samme. Men jeg vil her atter
spørge, om ikke allerede det gode hjem har le-