Grønlandsposten - 01.02.1943, Blaðsíða 3

Nr. 3
GRØNLANDSPOSTEN
27
beviste om, I stadig ser hen til og forbereder jer
til, ogsaa at regne lidt med os grønlændere og
give os lejlighed til at stille os ved jeres side og
give en haandsrækning med. Der staar i vor
grønlandske sangbog skrevet af en af vore egne
digtere, organist Jonathan Petersen, at »de op-
voksende børn maa ogsaa selv lære at arbejde
med, thi først derigennem er der vej frem til et
virksomt dansk-grønlandsk samarbejde.«
Jeg vil slutte med de inderligste ønsker for
vor konge, Christian X, at han dog maa faa lov
at opleve lysere tider, og for Danmarks og Grøn-
lands fremtid.
Nogle bemærkninger om „grøn-
lænderinders uddannelse".
De grønlandske skoleforhold har maaske tit
nok været diskuteret, men maaske er det muligt
endnu at aflokke dette emne nogen interesse.
De indlæg, der indtil nu er fremkommet i Grøn-
landsposten, stammer fra pædagoger, og endnu
bar der ikke været hørt en stemme udefra, men
at diskussionen i det hele taget er rejst i Grøn-
landsposten vil vel sige, at udenforstaaende ogsaa
maa blande sig i den, selv om jeg skolemæssigt
set ikke er fagmand.
Der kan være flere ting i de tre foreliggen-
de indlæg, der kunde opfordre til en nærmere
analyse, eller om man vil, en modgaaelse af po-
stulater eller konklusioner.
Seminarielærer Finn Gad fremholder i en
del betragtninger milieuets betydning for skolen
og det resultat, der opnaas ved undervisningen,
og senere tager efterskoleforstander Gam dette
forhold frem for nærmere at belyse det med tal.
Men hvilke faktorer i milieuet er det egent-
lig, man antager har saa stor betydning. Milieu
er jo et temmelig omfattende begreb, og som
lægmand kunde man godt have ønsket en nær-
mere præcisering af, hvad der skulde forstaas
derved, specielt under grønlandske forhold.
Men i al almindelighed kan man sikkert si-
ge, at for efterskole- og seminarieelever, der
langt overvejende er kostskoleelever, hvor sko-
len er deres hjem, skulde der i alt væsentligt
være skabt et omtrent ensartet milieu for alle,
og en diskussion om milieuets umiddelbare be-
tydning skulde her være overflødig.
Jeg vil dog dermed ikke benægte, at milieu-
et kan have betydning for den aandelige bal-
last, eleverne møder med i efterskole og paa se-
minarium, naar mau dermed forstaar den sam-
lede indflydelse af hjem og børneskole. Men
efter et halvt til et aars forløb under de ensar-
tede forhold i efterskole og seminarium maa
denne forskel vel i alt væsentligt have tabt sig.
Derimod har milieuet sikkert sin store be-
tydning for børneskolens elevmateriale.
Hvis forældrene hjemme lever med i bør-
nenes skolearbejde, hjælper dem med deres lek-
tier og ved gode ordnede forhold i hjemmet
skaber de bedste betingelser for, at børnene kan
faa lært deres lektier, sørger for, at de faar den
fornødne nattesøvn og hvile til, at de kan møde
i skolen veloplagte og modtagelige for undervis-
ningen, maa det nok have sin betydning. Bør-
nene fra de gode hjem er vel ogsaa mere vel-
plejede og lever under bedre hygiejniske forhold
og har derfor færre forsømmelser. Deres hel-
bredsforhold er bedre, de er mere velklædte og
bedre ernærede og trættes derfor ikke saa meget
af skolearbejdet og er mere tilbøjelige til op-
mærksomhed, og hvad man iøvrigt kan anlægge
af den slags betragtninger.
Men dog skal man nok være lidt forsigtig
med at overvurdere milieuets betydning. Det
centrale vil vel til enhver tid være, om børnene
er begavede eller ikke, som Gam jo ogsaa frem-
holder, og saadanne børn kommer saavel fra de
gode som fra de daarligere hjem.
Gad mener imidlertid ved at kaste et blik
ud over de børn, han underviser, at iagttage, at
børnene fra de gode hjem gennemsnitligt klarer
sig bedst. Men er det nu udelukkende en følge
af, at de kommer fra gode hjem? Det er sikkert
saadan, at velbegavede forældre fortrinsvis avler
velbegavede børn, og det vil sikkert ogsaa være
saadan, at det er de velbegavede forældre, der
fortrinsvis vil være i stand til at skabe et godt
hjem. At børnene saaledes er velbegavede, vil
snarere være en følge af, at forældrene ogsaa er
det, end af, at hjemmet er godt, og et godt hjem
vil ikke i sig selv være i stand til at gøre bør-
nene velbegavede.
Det være dermed ikke sagt, at gode høns