Grønlandsposten - 01.02.1943, Blaðsíða 10

34
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 3
Sommer kom fra Danmark til England, som en
stor Oplevelse, fordi der faldt Blindhed fra Øj-
nene. Vi mente at vide med os selv, hvordan
det stod til hjemme — og vi vidste alligevel
ingenting. Inden i os følte vi noget, men det
var uden Sammenhæng og uden Relief. Han
bragte med sig et saa umaadeligt Stof, hvoraf
Danske i England fik et Indtryk gennem de Ar-
tikler, han skrev her i Bladet — og af et Par
Foredrag, han holdt i London og Newcastle.
Gudme bragte os et Nyhedsstof. Men navnlig
bragte han Atmosfæren.
Hurtigt efter at han kom til England, skrev
Gudme en Bog. Krigens Vilkaar, Papirrestrik-
tioner og Kø af utaalmodige Forfattere hos For-
læggere, har Skylden for, at hans Bog først nu
kommer ud. Paa visse afgørende Punkter er
den imidlertid ført op til Dato, hvilket er af Be-
tydning for hans engelske Publikum, men tem-
melig underordnet for de danske Læsere, han
vil faa. For dem vil den afgørende Værdi ved
denne Bog ikke være de Detailler, den giver,
Personskildringer og Hændelsernes faktiske For-
løb. Det afgørende for Danske — og det, del-
er og maa være Oplevelsen for os gennem den-
ne Bog: Det er, at vi aander Begivenhederne og
Udviklingen i dansk Luft, i den hjemlige Atmo-
sfære, med alle Ting stillet i Sammenhæng og i
det rigtige Forhold til hinanden. Saadan var
det altsaa, saadan tænkte de, i smaa Ting ofte.
Men det er tit de smaa Ting, som tæller, netop
de smaa Ting. Og saadan vokser da frem for
os Billedet af et Drama, Dramaet om det dan-
ske Folks sejgt groende Modstand — og en Mod-
stand uimodstaaelig, fordi den følger en historisk
Linje i Danmark, Modstanden imod Fortyskning.
Meget nvl bringer Bogen os. Men dens
Værdi for mange vil maaske ligge navnlig deri,
at den bringer os Tingene som noget velkendt.
Vi nikker genkendende til Hændelser og Perso-
ner, vi nikker genkendende til det Sindelag, som
fandt sit Udtryk i Danmark i dette skæbne-
svangre Aar, det første under tysk Okkupation.
Denne Bog vil for mange blive en Bekræftelse
paa det, de ventede sig af deres Landsmænd
hjemme, naar de sad herude, adskilt og uden
Nyt, men alligevel følte inde i sig selv, at ander-
ledes kunde det ikke være.
Jeg tvivler ikke om, at mange Danske, naar
de har læst Sten Gudmes Bog, vil føle, ganske
som jeg selv gjorde det ved at læse den: At den
er en Begivenhed for os.
Sven TilUje-Rasimissen«
De danske torpedobaade.
Vi har tidligere hørt om, hvorledes lysker-
ne bemægtigede sig de danske torpedobaade, ef-
ter at regeringen havde sagt nej til gentagne
tyske henvendelser. Gudme oplyser herom i
sin bog, at den tyske minister i København,
hr. Renthe-Fink, henvendte sig direkte til kon-
gen og meddelte ham, at hvis torpedobaadene
ikke blev overgivet øjeblikkeligt, vilde de
lovede kul fra Tyskland udeblive. Kongen bad
om at faa denne meddelelse skriftligt, og fra
Berlin kom da denne meddelelse paa sort og
hvidt: Danmark vilde ikke faa nogen kul, hvis
torpedobaadene ikke blev overgivet.
Om formiddagen den 5. februar gik (laget
paa halv stang i orlogshavnen, og rederier og
større forretningshuse fulgte eksemplet. Den ty-
ske øverstkommanderende for Danmark forlang-
te telefonisk, at flagene skulde tages ned, men
han fik at vide, at de var hejst efter kongelig
ordre. Kort før middag kom kongen selv kø-
rende til orlogsværftet, og officerer og mandskab
blev udkommanderet, og der blev oplæst en kon-
gelig dagsbefaling til hær og flaade. Derefter tog
kongen ordet og talte i ti minutter. Hans tale
viste, hvor dybt bevæget han var over de tyske
krav. »Vi afleverer vor tlaade under tvang,« sag-
de kongen, »men den dag vil komme, da danne-
brog atter vajer over disse skibe.« Derefter tryk-
kede kongen hver eneste af de 800 mand i haan-
den, og beretningen om, hvad der var sket, gik
som en løbeild fra mand til mand i løbet af
dagen.
Til ingen nytte havde de tyske militære myn-
digheder forbudt offentliggørelsen af den erklæ-
ring, som den danske regering havde udarbejdet
og ønsket publiceret i presse og radio.
Alt det tekniske udstyr paa torpedobaadene
var blevet bragt i land og deponeret paa Cor-
nelius Kn udsens optiske værksted paa Købma-
gergade, der som bekendt kort efter hærgedes
af en ildebrand, der ødelagde ejendommen.