Grønlandsposten - 01.02.1943, Blaðsíða 1

GRØNLANDS
POSTEN
2den AARGANG
GODTHAAR 1. FEBRUAR 1943
Nr. 3
GRØNLANDS DELAGTIGHED I
DANMARKS GENOPREJSNING.
(Af overkateket Abel Kristiansen.")
Der oversættes i aarenes løb adskilligt Ira dansk til grønlandsk,
men da det ogsaa kan være paa sin plads, der undertiden oversættes
den omvendte vej, saa vi danske kan stifte nærmere bekendtskab med
liere af grønlændernes egne udtalelser, har jeg paa opfordring gengivet
overkateket Abel Kristiansens grønlandske radioforedrag af I 12 1942
paa dansk, dog i stærkt sammentrængt form. Foredragets ordrette titel
er: Danmarks genoprejsning. An. Bagge.
I disse krigens tider har vi ogsaa maattet dygtige danske søfarende er spredt rundt om
opleve det uendeligt sørgelige, at vi er afskaaret i verden uden foreløbig mulighed for at slippe
fra vort moderland, Danmark, under dettes he- hjem. Naar det danske folk ikke saa let buk-
sættelse af en fjendtlig magt. Ogsaa blandt os ker under, saa er det i kraft af sin fremragende
grønlændere er der nu savn og længsel efter kultur og sit indre sammenhold, at det holder
Danmark. Hvordan staar del mon til i Danmark, stand.
og hvordan mon del i grunden gaar baade det Vi grønlændere er nu midlertidig adskilt
danske folk og vore landsmænd, der for tiden fra det folk, som staar os allernærmest, og som vi
opholder sig i landet? altid har sat vor lid til. Vi minder i øjeblikket
Savn og længsel kender vi jo ogsaa lidt til lidt om fugleunger, der er kommet væk fra deres
i forvejen. Det kender selv dyrene, og jeg min- mor og flyver urolig rundt og kalder paa hende,
des historien om den hund, der lagde sig til at I en vis forstand kan baade vor konge, det dan-
dø paa sin herres grav. Helt saa sørgeligt er ske folk og vore medgrønlændere i Danmark
det dog ikke, hvad jeg i aften har paa hjerte, stadig høre os og vi dem. Og de hilsner, der
Danmark er jo ikke udslettet, skønt det er over- i denne tid kan udveksles med Danmark, gaar
faldet og udplyndret. Og heller ikke er det i virkeligheden i hovedsagen ud paa dette, at vi
danske folk gaaet til grunde, skønt adskillige er ganske simpelt maa gensidig venle paa hinan-
sendt som arbejdere til Tyskland, og mangfoldige den, til genforeningen oprinder.