Grønlandsposten - 01.02.1943, Blaðsíða 5

Nr. 3
GRØNLANDSPOSTEN
29
veret 2—3 kvalificerede elever for hver elev, det
mindre gode hjem har leveret, relativt.
Det forekommer mig altsaa ikke, at disse
tal siger meget om milieuets betydning, idet
som sagt det rette materiale til saadanne under-
søgelser vilde være børneskolens.
løvrigt vil jeg slutte mig til forstander Garns
bemærkning, at det fattige fangerhjem kan være
et udmærket hjem, og ikke mindre, at fanger-
forældre kan være udmærket velbegavede for-
ældre.
Det var nu ikke disse talbetragtninger i sig
selv, der fristede mig til at lukke munden op,
men derimod, at Gad synes at ville gøre en fa-
ders udtalelse om, at han vilde ikke have sit
barn paa efterskole for ikke at risikere, at det
kom i fast stilling, til sin, og sammenholde den
med forstander Garns udtalelse, at det ikke er
efterskolens opgave at uddanne jordemoderaspi-
ranter.
Det er maaske meget godt med, at den grøn-
landske hustru og moder skulde have adgang til
en bedre skoleuddannelse og lidt »kultur«, men
kan det nu ikke være lige saa berettiget at ræ-
sonnere, at naar et samfund bekoster en kost-
bar skoleuddannelse til den opvoksende ung-
dom, saa skulde det være, fordi det var en god
»kapitalanbringelse«, der skulde give mere op-
lyste samfundsmedlemmer, som bedre vilde væ-
re i stand til at løse foreliggende samfundsop-
gaver; ellers vilde alt det med skoler jo være
en luksus, som et fattigt samfund næppe havde
raad til.
Mig forekommer det fuldstændig i sin or-
den, at jordemoderelever fortrinsvis rekrutteres
fra efterskoleeleverne, der i kraft af deres større
oplysning, [er taknemmeligere objekter for den-
ne videre uddannelse, og Grønland trænger gan-
ske afgjort til flinke jordemødre.
En saadan uddannelse fører saa bestemt ik-
ke bort fra hjemmene. Mange gifter sig, inden
de er færdiguddannede, og medbringer saa til
deres hjem, hvad de har lært paa sygehusene
af orden, pligtsans, renlighed, elementær syge-
pleje og barnepleje, intet af hvilke vel kan væ-
re spildt. De, der fuldfører deres uddannelse,
gifter sig i reglen ogsaa — heldigvis — danner
smaa, gode hjem, der kan være mønstre for de-
res bopladsfæller, og gennem deres daglige ger-
ning har de sikkert ogsaa deres betydning for
fremgang paa pladsen.
Ogsaa for drengenes vedkommende fore-
kommer det mig, at der maa kunne findes rig
anvendelse for dem som kivfaklærlinge, hvor det
sikkert heller ikke er skadeligt, at de har gode
skolekundskaber. Grønland er ikke for rigelig
forsynet med dygtige haandværkere, ganske bort-
set fra, at jeg ikke kan se, at gode skolekund-
skaber skulde være en hindring for, at en mand
kan blive en dygtig fanger eller fisker.
Jeg vil ikke slutte dette uden ogsaa at omtale,
at jeg synes, at de unge grønlændere kan alt
for lidt dansk. Jeg kan ikke se andet end, at
det vilde være af uvurdelig betydning for grøn-
lænderne, om de ved større danskkundskab blev
udstyret til at kunne faa gavn af den store kul-
turelle og faglige litteratur, der findes paa dansk,
foruden de mange andre chancer, del vilde give
dem for fremgang og udvikling.
Den almindeligt kendte grønlandske kon-
servatisme forekommer det mig, man fortrinsvis
træffer hos kvinderne med en til tider næsten
positiv modstand mod fremskridt og udvikling.
Mon ikke ogsaa der findes et middel mod den-
ne i en bedre skoleuddannelse ogsaa for piger-
ne, altsaa en pigeefterskole til, som Gad slaar til
lyd for. Jeg vilde synes, man maatte anbefale
den.
H. Bisgaard-Frantzen.
1849 — og nu.
I Nr. 19 bragte »Grønlandsposten« en Ar-
tikel om Forholdene for Handelens Personale
for 100 Aar siden, og Bladet efterlyser en Skil-
dring af Forholdene nu.
Paa nogle Punkter er der sket glædelige
Ændringer, medens andre Punkter næsten er
uændrede i den forløbne Tid.
Nu om Dage ledes man vel i Almindelig-
hed til at søge Ansættelse i Grønland ved at
træffe Folk, som har været heroppe og ved at
læse de mere eller mindre korrekte Beskrivel-
ser i Aviser og Bøger, som sikkert er hyppigere
og har en forholdsvis større Udbredelse nu end
dengang. Det er vist yderst sjældent, at en Mand