Grønlandsposten - 01.02.1943, Blaðsíða 11

Nr. 3
GRØNLANDSPOSTEN
35
Gudme fortæller, at en af flaadeofficererne
begik selvmord af skam over at maatte udlevere
den torpedobaad, han var chef for. Folk for-
stod hans følelser, men der var dem, der men-
te, han kunde have gjort del samme med sin
baad.
Gøteborgs Handelstidning, 25. juli 1942:
For nogen tid siden blev engelske og ame-
rikanske films forbudt i Danmark, fra 1. juli
1942, men de er stadig saa godt som de eneste
films, der vises sammen med nye danske og
svenske films, da danskerne ikke sætter pris paa
de tyske.
Tyskerne prøver at vinde Danmark ved at
fremhæve landet som et slags mønsterprotektorat.
Retsvæsenet, ja, selv højesteret lystrer parole,
men folket er uændret og uimodtageligt overfor
trusler og løfter.
Sorø Amtstidende, 28. juli:
Indenrigsminister Kristensen (venstre) udtal-
te paa partidagen i Randers, at personlig, aande-
lig og økonomisk frihed var forudsætninger fol-
det fuldstændige demokratis trivsel. Danmarks
politik maa være demokratisk, national, liberal
og social. Visse afvigelser er nødvendige i disse
ekstraordinære tider, men dette ændrer ikke vor
fundamentale tro paa liberalismen.
Aftonbladet, 1. august:
Danskerne vil ikke vente til efter krigen
med at faa børn. Antallet af børnefødsler slaar
alle rekorder. Samme tendens viser antallet af
adoptioner, folk staar ligefrem i kø forat faa børn.
Gøteborg Handelstidning, 1. august:
De livlige diskutioner om nordisk samarbej-
de efter krigen bebager ikke de fremmede. Del-
er nylig udkommet en bog med titlen: »Nor-
dens Forenede Stater« af Ørne Pethander og
Kleen. Den blev sympatisk, men kort anmeldt
i Politiken og Rerlingske Tidende, men yder-
ligere omtale var forbudt. Rogen vil snart ud-
komme paa dansk. Skønt der officielt ikke er
censur paa publikationer i Danmark, maa over-
sættelse af udenlandske bøger dog først billiges
af udenrigsministeriet.
Hver dag udsender udenrigsministeriet instruk-
tion til alle aviser om, hvilke nyheder, der kan
offentliggøres, hvorvidt de kan omtales paa for-
siden, hvorvidt de maa udstyres med tospaltede
overskrifter, eller hvorvidt de belt skal undgaas.
Mange hjemlige nyheder forbydes helt, eller maa
kun omtales ganske kort, undertiden blot i de
lokale blade.
Ministeriet af 8. Juli 1940.
(Af .7. Christmas Moller i »Frit Danmark«.)
Ministeriet var selvsagt dannet paa Grund-
lag af Partierklæringen af 2. Juli. Partierne
havde sagt, at nu vilde man lægge alle Partifor-
skelle til Side, og det kan ogsaa siges, at man i
bøj Grad gjorde dette i de følgende to Aar, og
at det næsten aldrig (jeg tror aldrig) i den korte
Tid, jeg havde med Tingene at gøre, formede
sig saaledes, at den gamle Konstellation: Social-
demokrater og Radikale mod Konservative og
Ventre kom frem; tværtimod gik Linjerne, naar
der var Uoverensstemmelser, hvilket i og for sig
var meget sjældent, mellem Partierne, paa Kryds
og tværs. Man lagde virkeligt Partiuoverens-
stemmelserne til Side.
Men naar jeg nu her ønsker at give en vir-
kelig bred Fremstilling af Begivenhederne (jeg
haaber ikke, Læserne vil mene for bredI), ci-
der god Grund for mig til ogsaa at fremhæve,
at i gammeldags Forstand kan det med Rette
siges, af Socialdemokraterne og til en vis Grad
de Radikale gav det største Offer til denne na-
tionale Samling. Naturligvis — vi trængte alle
til hverandre. Og hvis alt ikke skulde ende i
Kaos, var Samarbejdet en Nødvendighed, men
man tænkte jo desværre endnu i de gamle Ba-
ner, og ud fra dette Synspunkt var det, det ske-
te, at vi fra at have en Regering med 9 Social-
demokrater og 3 Radikale, altsaa 12, og 6 Kon-
servative og Venstre, fik en Regering bestaaende
af i Realiteten 4 Socialdemokrater, 1 Radikal, 2
Konservative og 2 Venstremaénd, samt 3 udenfor,
idet Scavenius vel nok som Dagbladet Politikens
Formand maatte regnes for Radikal til at be-
gynde med, men jeg vil alligevel ikke i det lange
Løb belaste Det Radikale Venstre med Scavenius.
Men i sin Start var Ministeriet i bedste Fald
for de gamle Regeringspartier 6 mod 6 andre.