Grønlandsposten - 01.02.1943, Side 4

Grønlandsposten - 01.02.1943, Side 4
28 GRØNLANDSPOSTEN t Nr. 3 ikke kan lægge vindæg, men det vil sikkert i alt væsentlig stille sig paa den nævnte maade. At anstille eksakte talbetragtninger over mi- lieuets betydning kan lade sig gøre, enten ved at eliminere alle andre faktorer, der kan have indflydelse, eller ved at have et materiale af ar- vemæssigt ens begavede og aandeligt udstyrede elever, og saa have halvdelen gaaende under daarlige milieuforhold og den anden halvdel un- der gode. Disse helt rene forsøgsbetingelser kan vist kun skaffes med de saa kald te eenæggede tvillinger, naar disse anbringes under forskellig- artede forhold. Eksperimenter af den art findes vist nok, men jeg har ikke tilgængelige littera- turkilder desangaaende. Efterskolens elevmateriale er næppe det rette i den sammenhæng, idet det er et friseret ma- teriale, som allerede har været genstand for en udvælgning, idet det vel kun er de elever, sko- lelederne anser for kvalificerede, der sendes til efterskole, og de elever, forældrene ønsker skal paa efterskole, og allerede derved kommer et vilkaarligt element ind. Jeg ved ikke, hvormeget det betyder, men jeg vil tro, at det fortrinsvis er de bedre oplyste forældre, der forstaar betydningen af, at deres børn faar en videregaaende skoleuddannelse, hvilket vilde paavirke materialet i retning af, at der relativt kommer flere børn fra de gode hjem end fra de mindre gode, uanset børnenes dygtighed. Skulde man have et materiale at drage et almindeligt skøn fra angaaende miliuets betyd- ning, skulde man derfor snarere bruge børne- skolens elevmateriale og dele dette i børn fra gode hjem og børn fra daarlige, og deraf udreg- ne, hvor stor en procentdel af børn fra de gode hjem, der er dygtige, og hvor stor en procent- del af dem fra daarligere, der er det, hvorefter man maaske kunde faa et skøn over, hvor meget der henholdsvis maatte tilskrives arvelige fakto- rer og hvormeget milieuet. Men for at tage forstander Garns tal ser man, at af hans elevmalriale kommer ca. 50% af pi- gerne fra gode hjem og ca. 30% af drengene; men det siger i sig selv ikke noget om milieu- ets indflydelse. Lidt mere vilde man faa at vide, hvis man gjorde tallene op i forhold til fordelingen i Grønland mellem gode og daarlige hjem, saale- des at man sammenlignede de 30 og 50 procent med den relative fordeling mellem gode og daar- lige hjem. Mere konkret: Hvis fordelingen f. eks. mellem gode og daarlige hjem er som 1—9 og de 30% af efterskoleelever kommer fra gode hjem, vilde det direkte sige, at de gode hjem ca. 3 gange hyppigere leverer en kvalificeret efter- skoleelev end de daarlige, og hvor megen ind- flydelse saa det, at hjemmet er godt, har haft, og hvor meget, det skal tilskrives, at forældrene har været velbegavede, kan man vist diskutere luften tynd om. Men for to fra naturens haand ligeligt be- gavede børn vil milieuets betydning dog sikkert vise sig ved, at de, hvis de kom fra et »plus- milieu«, vilde naa efterskolekvalification, medens de, hvis de opvoksede i et »minus-milieu«, maa- ske ikke vilde naa det, saaledes at en kvalitets- forbedring af milieuet vilde hæve kontingentet af efterskolekvalificerede elever, især af børn af mellemstandpunktet. Men lad os gaa videre. Garn anfører, at af 152 drenge kom 43 fra gode hjem, og deraf var de 22 dygtige og 21 mindre dygtige, og de 109 fra mindre gode hjem, hvoraf 49 viste sig dyg- tige og 60 mindre dygtige. Kunde man deraf drage nogen direkte slutning, maatte den vel blive, mener jeg, at man har »bevist«, at efter at udvælgelsen til efterskole har fundet sted, spiller det ikke nogen større rolle, fra hvilket milieu eleverne kommer, idet overvægten er saa ringe paa de gode hjems side med ca. 50% dygtige elever mod de mindre godes 45%, eller ogsaa, at man har vist, at kostskolemilieuet er ens, og at eleverne derfor falder omtrent ens- artet ud, enten de kommer fra et godt eller et daarligt hjem, - - hvis man overhovedet er be- rettiget til at drage nogen slutning desangaaende. Forstander Garns tal er iøvrigt meget oplysende og interessante paa anden maade, men det var ikke netop det, jeg vilde skrive om. Tager man de 120 piger, hvoraf 55 fra gode hjem med fordelingen 28 og 27 paa dygtige og mindre dygtige, henholdsvis, og 65 fra mindre gode hjem med fordelingen 29 til 36 paa dygti- ge og mindre dygtige, altsaa ca. 52% og 46%, viser de det samme. Men jeg vil her atter spørge, om ikke allerede det gode hjem har le-

x

Grønlandsposten

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.