Grønlandsposten - 16.05.1949, Blaðsíða 3
Nr. 8
GRØNLANDSPOSTEN
91
Ringmærkning
af Fugle i
Vestgrønland.
Dr. phil. Finn Salomonsen fortæller
i denne Artikel om denFastlæggelsc af
Søfuglenes Træk, som foretages gen-
nem den omfattende Ringmærkning af
Søfugle langs Grønlands Kyst.
For cirka 20 aar siden foretog læge A. Bertelsen
en del ringmærkninger af fugle i Vestgrønland.
Der blev kun mærket et lille antal (ialt 681)
tilhørende nogle faa arter, men resultaterne blev
alligevel af interesse. Efter 1930 har praktisk talt
ingen mærkning fundet sted i Grønland (kun 51
individer mærkede), men der er i aarene siden an-
meldt en del genfangster, — de fleste af fugle mær-
kede udenfor Grønland. Den samlede ringmærk-
ningsvirksomhed i Grønland i 1946 er for kort tid
siden beskrevet af Bertelsen i Meddelelser om Grøn-
land, bind 142, nummer 4.
Dr. Bertelsens ringmærkningsarbejde var en
pionergerning og rent kvantitativt af for ringe en
udstrækning og omfattende for t'aa arter til, at der
kari drages nogle generelle slutninger. Gennemført
rationelle og i mange aar systematisk drevne ring-
mærkninger vil være nødvendige for at danne sig
et nøjagtigt billede af fuglefaunaens forskydninger.
Herved vil det først og fremmest blive muligt
at fastlægge de økonomisk vigtige søfugles træk-
bevægelser gennem aaret langs med de grønland-
ske kyster og videre mod syd, endvidere deres tal-
righed, udbredelse, levealder, dødsaarsager, døds-
procenter m.m., hvoraf vigtige slutninger kan dra-
ges om de økonomiske fuglearters beskydningsfor-
hold, ligesom hensigtmæssige fredninger om nød-
vendigt kan foretages. Foruden den videnskabeli-
ge interesse knyttet til disse undersøgelser, frem-
staar altsaa en ikke uvigtig praktisk betydning.
Fot: Sv. Gjørlinj?.
Dr. phil. Finn Salomonsen og Assistent Fru Christiansen
paa zoologisk Museum, hvor de indbragte Ringe bliver
katalogiseret.
Om betydningen af ringmærkningen paa Grøn-
land skal forudskikkes nogle faa bemærkninger:
For det første er Grønland, som nævnt ovenfor,
næsten jomfrueligt land hvad angaar kendskab til
denne gren af ornithologien, for det andet er ring-
mærkningen af arktiske fugle næsten et ukendt
begreb. Paa Island er foretaget en kvantitativ
meget beskeden mærkning, og paa Novaja Zemlja
har russerne i ret stor udstrækning mærket søfugle,
dog uden at resultaterne i det væsentlige endnu
er publicerede; iøvrigt er de arktiske fugles træk-
bevægelser ganske ukendte. Dernæst frembyder
Grønland paa grund af sine geografiske og befolk-
ningsmæssige forhold særligt gode forudsætninger
for ringmærkning. Dels frembyder den over 2000
km lange vestkyst, der forløber i nord-sydlig
retning, de bedst mulige betingelser for at følge
de forskellige fugles populationer paa deres træk,
dels er befolkningen i høj grad jægerfolk, der ken-
der fuglearterne og nedlægger et stort antal under
trækket og om vinteren, ligesom de under de her-
skende forhold er lette at instruere gennem de dan-
ske embedsmænd, som hele befolkningen staar i
nøje kontakt med.
Det var derfor naturligt og nærliggende, at
man fra dansk side iværksatte en ringmærkning
af fugle i Grønland, saa meget mere som der fra
udenlandsk (amerikansk) side under krigen har
været bestræbelser i gang for at tage opgaven
op. I Forbindelse med Zoologisk Museum paabe-