Grønlandsposten - 16.05.1949, Blaðsíða 3

Grønlandsposten - 16.05.1949, Blaðsíða 3
Nr. 8 GRØNLANDSPOSTEN 91 Ringmærkning af Fugle i Vestgrønland. Dr. phil. Finn Salomonsen fortæller i denne Artikel om denFastlæggelsc af Søfuglenes Træk, som foretages gen- nem den omfattende Ringmærkning af Søfugle langs Grønlands Kyst. For cirka 20 aar siden foretog læge A. Bertelsen en del ringmærkninger af fugle i Vestgrønland. Der blev kun mærket et lille antal (ialt 681) tilhørende nogle faa arter, men resultaterne blev alligevel af interesse. Efter 1930 har praktisk talt ingen mærkning fundet sted i Grønland (kun 51 individer mærkede), men der er i aarene siden an- meldt en del genfangster, — de fleste af fugle mær- kede udenfor Grønland. Den samlede ringmærk- ningsvirksomhed i Grønland i 1946 er for kort tid siden beskrevet af Bertelsen i Meddelelser om Grøn- land, bind 142, nummer 4. Dr. Bertelsens ringmærkningsarbejde var en pionergerning og rent kvantitativt af for ringe en udstrækning og omfattende for t'aa arter til, at der kari drages nogle generelle slutninger. Gennemført rationelle og i mange aar systematisk drevne ring- mærkninger vil være nødvendige for at danne sig et nøjagtigt billede af fuglefaunaens forskydninger. Herved vil det først og fremmest blive muligt at fastlægge de økonomisk vigtige søfugles træk- bevægelser gennem aaret langs med de grønland- ske kyster og videre mod syd, endvidere deres tal- righed, udbredelse, levealder, dødsaarsager, døds- procenter m.m., hvoraf vigtige slutninger kan dra- ges om de økonomiske fuglearters beskydningsfor- hold, ligesom hensigtmæssige fredninger om nød- vendigt kan foretages. Foruden den videnskabeli- ge interesse knyttet til disse undersøgelser, frem- staar altsaa en ikke uvigtig praktisk betydning. Fot: Sv. Gjørlinj?. Dr. phil. Finn Salomonsen og Assistent Fru Christiansen paa zoologisk Museum, hvor de indbragte Ringe bliver katalogiseret. Om betydningen af ringmærkningen paa Grøn- land skal forudskikkes nogle faa bemærkninger: For det første er Grønland, som nævnt ovenfor, næsten jomfrueligt land hvad angaar kendskab til denne gren af ornithologien, for det andet er ring- mærkningen af arktiske fugle næsten et ukendt begreb. Paa Island er foretaget en kvantitativ meget beskeden mærkning, og paa Novaja Zemlja har russerne i ret stor udstrækning mærket søfugle, dog uden at resultaterne i det væsentlige endnu er publicerede; iøvrigt er de arktiske fugles træk- bevægelser ganske ukendte. Dernæst frembyder Grønland paa grund af sine geografiske og befolk- ningsmæssige forhold særligt gode forudsætninger for ringmærkning. Dels frembyder den over 2000 km lange vestkyst, der forløber i nord-sydlig retning, de bedst mulige betingelser for at følge de forskellige fugles populationer paa deres træk, dels er befolkningen i høj grad jægerfolk, der ken- der fuglearterne og nedlægger et stort antal under trækket og om vinteren, ligesom de under de her- skende forhold er lette at instruere gennem de dan- ske embedsmænd, som hele befolkningen staar i nøje kontakt med. Det var derfor naturligt og nærliggende, at man fra dansk side iværksatte en ringmærkning af fugle i Grønland, saa meget mere som der fra udenlandsk (amerikansk) side under krigen har været bestræbelser i gang for at tage opgaven op. I Forbindelse med Zoologisk Museum paabe-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað: 8. tölublað (16.05.1949)
https://timarit.is/issue/11304

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.

8. tölublað (16.05.1949)

Aðgerðir: