Grønlandsposten - 16.05.1949, Blaðsíða 5

Nr. S
GRØNLANDSPOSTEN
93
nes — foretages ringmærkningen af udsendte eks-
peditioner. Ved den paabegyndte undersøgelse
i Grønland henvender man sig derimod til selve
befolkningen og foretager undersøgelsen i hver
eneste kommune, d.v.s. man gaar saa rationelt
frem, som det er muligt. Samtidig har disse ret-
ningslinier den værdi, at de giver befolkningen
adgang til selv at medvirke ved arbejdet paa at
lære deres eget lands dyreverden at kende og deri-
gennem lægge et fastere grundlag for jagtens og
fuglefangstens økonomi, noget som utvivlsomt tje-
ner til at styrke deres ansvarsfølelse og selv-
bevidsthed.
Foreløbige resultater (1946—47).
Den nedenstaaende tabel giver oversigt over ringmærk
ningsarbejdet i tidsrummet 1946—47, ordnet efter arter.
Antal Genfangster
Antal i udenfor
Artens navn: ringmærkninger: Grl.: Grønland
Snespurv (Kupalorårssuk) 522 8
Laplandsværling (narssarmiutaK) 236 1
Graasisken (orpingmiutaK) 38
Stenpikker (kugsak) 200 1
Ravn (tulugaK) 22 3
Vandrefalk (kinåléraK) 4 1
Jagtfalk (kigssuviarssuk) 4
Rype (aKigssaK) 6
Havlit (agdleK) 15
Strømand (tornaviarssuk) 2 1
Toppet skallesluger (påK) 8
Ederfugl (miteK sujorartoK) 112 11
Kongeederfugl (miteK sujorake) 57 5
Graaand (KérdlutoK) 96 4
Rødstrubet lom (KarssåK) 6
Kjove (isungaK angneK) 29
Mellemkjove (isungaK mingneK) 5
Hvidvinget maage (nauja) 395 65
Graamaage (naujavik) 131 27
Svartbag (naujardluk) 41 3
Ride (tåteråK) 564 13 1
Havterne (imerKutailaK) 874 21
Tejst (serfa) 283 40
Søpapegøje (KilångaK) 30
Lomvie (agpa) 192 3 2
Alke (agpardluk) 12
Søkonge (agpaliarssuk) 298 1
Sortgraa ryle (sårfårssuk) 28 1
Thorshane (kajuaraK) 1
Odinshane (nalumasortoK) 42
Præstekrave (tukagfåjoK) 7
Stormfugl (KaKugdluk) 115 5
Blisgaas (nerdleK) 301 5 27
Skarv (oKaitsoK) 33 11
Kanadagaas (Kanadap nerdlia) 1
Islom (tågdlik) 1
Havørn (nagtoralik) 8 1
I alt 4719 230 31
Det samlede antal ringmærkninger (4719) for-
deler sig med 1678 i 1946 og 3041 i 1947. Som det
var at vente, hidrører de fleste genfangster fra
de jagtbare fugle, og det er allerede nu muligt
at erholde visse resultater ved gennemgang af
materialet. Praktisk talt alle de indsendte stykker
er blevet skudt, og der kan i denne foreløbige opgø-
relse ses bort fra den meget lille procentdel af
fugle, der er fundet døde, og som forøvrigt sikkert
ogsaa er blevet skudt for de flestes vedkommende,
men ikke fundet af jægeren.
For de økonomisk vigtige fangstfugle fremkom-
mer følgende skydeprocenter, for saa vidt som
ringmærkningens foreløbige resultater tillader
nogen sikker beregning:
Skydeprocenter
i udenfor
Artens Navn: Grønland: Grønland
Ederfugl (miteK sujorartoK) 10
Kongeederfugl (miteK sujorake) 9
Graaand (KérdlutoK) 4
Store maager *) (naujat angisut) 17
Ride (tåteråt) 2 0,2
Tejst (serfa) 14
Lomvie (agpa) 2 1
Søkonge (agpaliarssuk) 0,3
Stormfugl (KaKugdluk) 4
Blisgaas (nerdleK) 2
Skarv (oKaitsoK) 33
*) omfatter graamaage, svartbag og hvidvinget maage.
De paagældende tal, der dog for visse arters
vedkommende kun er baseret paa smaa tal, (se
ovenstaaende tabel over det samlede materiale),
viser at beskydningen kun borttager højst 20 pCt.
af bestanden, hvilket ikke kan gøre nogen skade.
Tværtimod kunne beskydningen af mange arter
øges, uden at dette indhug paa bestanden ville
betyde noget. En undtagelse danner dog skarven,
der beskattes meget haardt, omend det er tvivl-
somt om det er for haardt. De paagældende tal
maa dog modtages med nogen reservation, og de
følgende aar maa vise, i hvor høj grad de holder
stik, naar mere materiale er samlet. Interessant
er, at visse grønlandske arter gøres til genstand
for jagt udenfor landet, lomvie og ride saaledes
paa Newfoundland, og blisgæs efter en større maa-
lestok paa Irland, hvor 9 pCt. af de ringmærkede
stykker nedlægges i deres vinterkvarter. Det har
i England vakt stor interesse, at Irlands blisgæs,
hvis oprindelse man ikke kendte, stammede fra
Grønland.
De i udlandet trufne, ringmærkede fugle fra
Grønland omtales hvert aar i en foreløbig liste,