Grønlandsposten - 16.05.1949, Blaðsíða 9

Nr. 8
GRØNLANDSPOSTEN
97
med vil man faa et Grundlag at gaa ud fra, hvis Befolk-
ningen enkelte Steder skulde ønske at overtage Handels-
virksomheden paa kooperativ Basis eller Handelsvirksomhe-
den ønskes overtaget af en enkelt Mand. Hvis flere og
flere Handelssteder gaar over til at blive egentlige Brugs-
foreninger, vil Handelsvirksomheden i København komme til
at virke som en Slags Fællesforening. For at give den Del
af den grønlandske Befolkning, som ikke selv overtager
Detailhandelen i Form af Brugsforeninger, Adgang til at
øve en vis Indflydelse paa Den kongelige grønlandske
Handels Dispositioner, foreslaar Udvalget, at der bliver
nedsat et særligt Forbrugerraad under Landsraadet. Man
mener endvidere, at der med Hensyn til Indkøb af person-
lige Fornødenheder, f. Eks. af Tobak og Spiritus, bør gælde
ensartede Regler for baade Grønlændere og Danske.
Der er nu opnaaet Enighed'om, at den nuværende Fi-
nancieringsform for de grønlandske Motorbaade til Fiskeriet
bør bibeholdes for de mindre Baades Vedkommende. Fiske-
riudvalget foreslaar dog den Ændring, at Restgælden bør
forrentes. For at oplære de grønlandske Fiskere til mo-
derne, rationelt drevet Fiskeri, der tillige vil sætte Fiskere
i Stand til ogsaa at fiske udenskærs og i paakommende Til-
fælde at kunne følge efter Torsken, hvis den skulde for-
svinde fra de grønlandske Kyster, gaar Udvalget kraftigt
ind for, at den grønlandske Fiskerbefolkning stimuleres til
at erhverve sig større og mere sødygtige Baade. En 10
Tons Fiskerbaad vil koste cirka 40.000 Kroner, og iøvrigt
kan man regne med, at en Baad vil koste cirka 5.000 Kro-
ner pr. Ton. Om Financieringen af Baadene tager Udvalget
Afstand fra at foreslaa Oprettelse af et egentligt Selskab,
som skulde have til Formaal at bygge Baade med Videre-
salg til de grønlanske Fiskere for Øje. Grønlands Styrelse
kan fortsat være Mellemled mellem Køber og Baadebygger.
Da det som Regel er Konsortier paa 3—4 Fiskere, der slut-
ter sig sammen om de større Fiskerbaade, mener Udvalget
ikke, at en kontant Udbetaling paa 15 pCt. af Købesum-
men vil virke hæmmende, naar det gælder Køb af Baade
paa omkring 10 Tons. For ikke at hæmme Grønlændernes
Køb af endnu større Baade gaar Udvalget ind for, at Kra-
vet om en kontant Udbetaling paa Baade, der er over 15
Tons, bliver nedsat til 10 pCt. Om Laaneordningen mener
man, at det vil være upraktisk, at den Myndighed, der skal
bevilge Laanene, sidder i Danmark, og Udvalget foreslaar
derfor, at der oprettes et grønlandsk Laanefond, som skal
financieres ved Hjælp af Statsmidler. Det foreslaas, at
Financieringen af Baade paa 10 Tons og derover sker saa-
dan, at Finansministeriet faar første Prioritet 45 pCt., an-
den Prioritet bliver Statstilskud paa 20 pCt. og tredie Prio-
ritet Laan i grønlandsk Laanefond 20—25 pCt. og endelig
kontant Købesum paa 10 til 15 pCt. Bevillingen til Laanene
skal ogsaa for Førsteprioritetens Vedkommende gives af
grønlandsk Laanefond, der ogsaa skal passe, at Renterne
og Afdragene indbetales rettidigt og som desuden skal føre
Tilsyn med Kutterne og yde Laan til Anskaffelse af Fiske-
redskaber.
Underkommission VI.
Det er blevet oplyst, af Forhandlingerne i Arbejdsud-
valget vedrørende Kirke- og Skolevæsenet er tilendebragt
for saa vidt angaar Skolens Forhold, og man kan regne
med, at Forhandlingerne vedrørende Kirkens Forhold, vil
kunne afsluttes i nær Fremtid. Herefter er der Spørgs-
roaal om en Gennemgang af de øvrige kulturelle Problemer.
Til at behandle disse Problemer har man nedsat et Arbejds-
udvalg, der bestaar af Departementschef Koch, Direktør
Eske Brun, Bogtrykkerileder Kristoffer Lynge, Direktør
F. E. Jensen, Landsfoged Simony, Pastor Gerhard Egede,
Jørgen Chemnitz, Kontorchef G. Hendriksen, Kolonibestyrer
Hagensen, Efterskoleforstander Gam, Faareavlsassistent
Louis Jensen, Fuldmægtig Henrik Urne, Provst Aage Bugge,
Inspektør Villy Borum og Redaktørerne Th. Wellejus og
Magnus Jørgensen. Paa Mødet har man forelagt et Ind-
læg af Fru Chemnitz om Husmoderskoler i Grønland. For-
slaget om at oprette Husholdningsskoler i Tilknytning til
Efterskolerne i Egedesminde og Julianehaab fandt Fru
Chemnitz ikke godt, idet en meget ringe Del af de unge
Piger saa vilde faa Lejlighed til og Mulighed for at komme
i Betragtning ved en Antagelse. Der kræves nemlig Efter-
skoleuddannelse ifølge dette Forslag. Fru Chemnitz mente,
at et Arbejde som det Husmoderforeningen i Godthaab ud-
fører, vil virke hurtigere og faa større Betydning i den al-
mindelige Del af Befolkningen. Der trænges til en ren
Husmoderskole, der omend i det smaa kunde begynde med
det samme i Tilknytning til det Arbejde, der nu er gjort i
Husmoderforeningen. Katrine Chemnitz opfordrede ind-
trængende til Opførelse af en Husmoderskole i Godthaab
eller blot en mindre Barak eller lignende, saa at Arbejdet
kunde begyndes med det samme, Fru Chemnitz sluttede:
— Hvis I ikke vil tage Hensyn til mit Forslag, hvorfor har
I saa taget en Kvinde med i Kommissionen uden at give
hende Lejlighed til at sige sin Mening eller deltage i Drøf-
telserne af en for grønlandske Kvinder saa livsyigtig Sag.
Jeg vil sige som Fru Hindsgaul: Kvinden kan bedre udtale
sig om Sager vedrørende Kvinden, da hun har bedre Forud-
sætninger for det end Manden.
Underkommission IX.
Den konstituerede Landsfoged for Nordgrønland, N. U.
Christensen, har til Brug for Arbejdet i Underkommissionen
udarbejdet en Redegørelse for Thule Distrikt. Han mener,
at der foreligger tre store Hovedproblemer. For det første,
om Thule Distrikt skal administreres som hidtil som lukket
Land under Monopolhandelssystemet uden Hensyn til de
Resultater, som Kommissionen iøvrigt kommer til for det
øvrige Grønlands Vedkommende. For det andet er der
Spørgsmaalet om, hvilke Retningslinier der skal være gæl-
dende for Arbejdet blandt Thules Befolkning og hvilke For-
anstaltninger der skal foretages i de nærmeste Aar. For
det tredie er der Hovedproblemet, hvad man kan gøre for
at afbøde de uheldige Følger af Vejrstationens Placering ved
Thule. N. O. Christensen mener, at der bør fastsættes visse
Retningslinier, der skal tjene til at sikre, at den Linie, som
blev afstukket af Knud Rasmussen, ikke bliver brudt paa
uheldig eller ligefrem katastrofal Maade. Det vil være øn-
skeligt, om man søger at gøre helst en grønlandsktalende
egnet Person interesseret i at blive i en længere Aarrække
som Bestyrer i Thule. Noget tilsvarende gør sig gældende
for Præstens Vedkommende, men det er mindre væsentligt,
om Lægen udskiftes hyppigt. Det er i det hele taget be-
tydningsfuldt, at Udstedsbestyrere og Kateketer ikke bliver
udskiftet for ofte og at de vælges med den største Omhu.
En Udvidelse af Sygehuset i Thule er stærkt tiltrængt, og
man har indstillet dette til Lægevæsenet.