Grønlandsposten - 16.05.1949, Blaðsíða 8

96
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 8
Nyt fra Kommissionen.
Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser.
Der skal nu nedsættes et særligt Stednavneudvalg for
Grønland. Paa et Møde har man drøftet blandt andet de
grønlandske Retskrivningsproblemer. Professor W. Thal-
bitzer udtalte, at den vestgrønlandske Retskrivning ikke
har fulgt Talesprogets Udvikling. Under en Overvintring
i Østgrønland ved Aarhundredets Begyndelse havde Profes-
sor Thalbitzer nedtegnet Navnene paa en Del østgrønlandske
Steder. De var meget forskellige fra Stavemaaden paa
Vestkysten. Professoren mente, at man burde stave Nav-
nene efter den lokale Udtale. Han nævnte for Eksempel
Angmagssalik, som har udpræget vestgrønlandsk Staveform.
Efter hans Mening burde man stave Angmagssalik paa øst-
grønlandsk Stavemaade. Direktør Eske Brun sagde, at det
grønlandske Skriftsprog var blevet udarbejdet for omtrent
100 Aar siden af Kleinschmidt og at det efterhaanden var
temmelig forældet i Forhold til det Sprog, der tales i Dag.
En ny Retskivningsreform vilde antagelig volde lige saa
megen Forstyrrelse, om ikke mere, som Ændringen i Ret-
skrivningen i Danmark. Eske Brun anbefalede, at man ikke
gennemførte den lige med det samme.
Underkommission II.
Man er i Underkommissionen blevet enige om en Ord-
ning, hvorefter Underrettens Formand skal kunne behandle
Paternitetssager, hvis der bliver indført Normalbidrag og
hvis der hverken protesteres mod Faderskabet eller mod
Fastsættelsen af Bidraget. Hvis Spørgsmaalet om Bidra-
get skal behandles af den samlede Ret, vil det være prak-
tisk, om ogsaa Faderskabet, der i Praksis behandles i nær
Tilknytning til Bidragsspørgsmaalet, bliver afgjort af den
samlede Ret. I Underkommissionen er man endvidere blevet
enige om en Ordning, hvorefter Appeldomstolen principielt
bør være frit stillet med Hensyn til Bedømmelsen af Beviset
og saaledes, at man i alle Tilfælde skal kunne ændre Be-
visbedømmelsen til Skade for den tiltalte. Det er under-
streget, at det er en Forudsætning for denne Ordning, at
Appeldomstolen i de enkelte Tilfælde skal foretage en rime-
lig Afvejning af, i hvilket Omfang det er nødvendigt med
en fornyet Bevisførelse under Domsforhandlingen. Paa den
ene Side skal man tage Hensyn til, at der bør lægges afgø-
rende Vægt paa den umiddelbare Bevisførelse med Hensyn
til de relevante Punkter, der ikke skønnes oplyst paa betryg-
gende Maade under Sagens Behandling i første Instans.
Paa den anden Side vil man tage Hensyn til, at det kan
være rimeligt at undgaa at foretage Rejser til Oplysning af
Detailspørgsmaal, som man vil skønne, at man kan belyse
paa betryggende Maade paa det foreliggende Grundlag eller
ved at indhente supplerende Oplysninger fra Underinstansen.
Underkommissionen har fundet, at Adgangen til at appellere
Sager, der er paadømt i de to Instanser til Højesteret, bør
være afhængig af en særlig Tilladelse. En Anke til Østre
Landsret bør være fri, naar det gælder civile Sager, der er
paadømt af Appelretten som Førsteinstans. Spørgsmaalet
om, hvor meget Lægdommerne skal have i Honorar, har
man ment at maatte udskyde, til Prisniveaut i Grønland er
nærmere fastlagt. Man har gennemgaaet Ordningen vedrø-
rende Politimyndigheden i Grønland, og under denne Gennem-
gang har man drøftet, om Præsterne ikke burde foretage
Mægling i Separationssager og Skilsmissesager. Spørgsmaa-
let er imidlertid blevet udskudt indtil man har taget Stilling
til, hvilke materielretlige Regler, der skal gælde med Hen-
syn til Indgaaelse og Ophævelse af Ægteskab. Grønland
tænkes opdelt i fem Politidistrikter. Man udarbejder nu et
Udkast til Betænkning fra Underkommission Nummer to.
Underkommission IV.
I et Udkast til en Betænkning vedrørende den grøn-
landske Forsyningstjeneste hedder det, at Udvalget mener,
at det grønlandske Styre i alt for ringe Omfang synes at
have fulgt de sagligt velbegrundede Forslag, som de tidli-
gere nedsatte Kommissioner har fremsat med Hensyn til
den grønlandske Handels Drift og Virkemaade. Det synes,
som om man fra ansvarlig dansk Side i alt for høj Grad har
været optaget af at »hjælpe« Grønlænderne ved økonomiske
Foranstaltninger i Stedet for at søge at lede den grønland-
ske Befolkning frem til uden skadelige Virkninger at kunne
træde i normalt Samkvem med den øvrige Verden. Udvalget
mener derfor, at det grønlandske Samfund endnu ikke har
naaet en saadan Udvikling, at Erhvervslivet i Grønland umid-
delbart vil kunne træde i fri økonomisk Forbindelse med Om-
verdenen. Dertil kommer, at ingen privat Løsning af det
grønlandske Forsyningsproblem menes at kunne blive til-
fredsstillende. Statshandelen maa fremdeles have Monopolet,
selv om et saadant Monopol ikke behøver at være absolut.
Endemaalet maa være, at Forsyningsmonopolet bliver op-
hævet. Udvalget foreslaar, at der ved fremtidige Beregnin-
ger af Udhandlingspriserne bliver taget afgørende Hensyn
til Varernes Transportomkostninger, saadan at enhver Vare
kommer til at dække sine Omkostninger. Fragten bør saa
vidt muligt beregnes efter de Omkostninger, der virkelig
gaar med, og med Hensyntagen til hver enkelt Vares Vægt
og Rumfang. Det vil betyde, at det grønlandske Pristal
vil stige ret betydeligt, og det vil igen ganske nødvendigt
medføre en tilsvarende Lønstigning. Udvalget mener imid-
lertid, at Forslagene vil fremme Produktionslysten og saa-
ledes medvirke til Dannelsen af et sundt økonomisk Liv i
Grønland. Udvalget foreslaar, at man skal opføre to Tran-
sithavne eller Hovedhavne. De skal ligge i Godthaab og
Egedesminde. Forudsætningen er dog, at Havnen i Juliane-
haab skal moderniseres. Hvis der kommer Centrallagre ved
de to Hovedhavne, saa maa Grønlands Kystflaade udvides.
Imod det foreslaaede System har man fra grønlandsk
Side indvendt, at Kolonier, som ikke bliver Transitsteder,
vil føle sig degraderet og tilsidesat. Det fremgaar af Be-
tænkningsudkastets Materiale, at med den nuværende Gods-
omsætning vil det ikke være en direkte økonomisk Gevinst
med den foreslaaede Transitordning, Det nuværende Sy-
stem for Godsfordelingen i Grønland har naaet Grænsen af
sin Ydeevne, og en yderligere Forøgelse af Godsomsætnin-
gen vil kun være mulig med stærkt forøgede Omkostnin-
ger. Om Udhandlingen foreslaar Udvalget, at Handelsvirk-
somheden i Grønland ligesom i Danmark adskilles fra Ad-
ministrationen, baade med Hensyn til Personale og i regn-
skabsmæssig Henseende. Man foreslaar iøvrigt, at hver
Butik skal være selvstændigt regnskabsførende. Paa den
Maade vil Handelen efterhaanden faa et Erfaringsgrudlag
for, hvordan de enkelte Handelssteder betaler sig, og der-