Grønlandsposten - 16.05.1949, Blaðsíða 12

100
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 8
i Barentshavet og yngler ved Lofoten ser vi, at
denne forholder sig som de gamle Torskeaargange
ved Grønland f. Eks. Aargang 1917, altsaa yngler
første Gang i 9—10 Aars Alderen. Grønlandstor-
sken bliver altsaa i Nutiden kønsmoden i en yngre
Alder end den nordnorske Torskestamme.
Endeligt er der saa Spørgsmaalet om Torskens
Vandringer, der er søgt belyst ved Mærknings-
forsøg med Torsk i hele Grønlandsomraadet. Der
er mærket ca. 15000 Torsk ved Grønland, og ialt
er der fanget over otte Procent igen af de mær-
kede Torsk. De fleste er fanget igen ved Grøn-
land, mange i Nærheden af det Sted, hvor de
mærkedes og ofte flere Aar efter Mærkningen fandt
Sted. En Del Torsk er dog fangede igen i is-
landske Farvande og særligt paa de sydvestisland-
ske Ynglepladser for Torsk. Det er dog kun faa
Torsk, der er mærkede i de nordligere Farvande
ved Grønland, der er fangede igen ved Island,
langt de fleste af Genfangsterne ved Island stam-
mer fra Mærkningerne i Frederikshaab og Juliane-
haab Distrikter. Det fremgaar af Forsøgene,at Torsk
fra de to sydligere Distrikter i Grønland vandrer
til Island for at gyde. Vandringen, der antagelig
tager tre-fire Maaneder, finder Sted i Vintertiden.
Efter endt Gydning kan Torsken vandre til-
bage igen til Grønland, hvilket er vist ved, at
Torsk, der har været mærkede ved islandske Gy-
depladser, er fangede igen ved Grønland. Denne
Vandring foregaar i Sommertiden. I hvor stor
Udstrækning Torsken vandrer til Grønland kender
vi ikke, da der ikke er foretaget regelmæssige
Mærkninger hvert Aar ved Island, som vi har
foretaget i Grønland. Efter Krigen har der
været foretaget Mærkninger ved Grønland og
særligt i Julianehaab Distrikt. Hidtil er kun
en enkelt Torsk fra disse Forsøg fanget ved
Island. Dette peger paa den Mulighed, at Grøn-
landstorsken ikke mere vandrer til Island for
at yngle men er nu i Stand til at yngle i grøn-
landske Farvande. Grønland skulde saaledes nu
have en egen Torskebestand helt uafhængig af den
islandske. Det er dog for tidligt at udtale sig
med større Sikkerhed herom endnu. Det er paa-
krævet endnu i nogle Aar at fortsætte med Mærk-
ningsforsøgene for at belyse dette betydnings-
fulde Forhold. Det er værd at fremhæve, at der
ikke har været fanget mærkede Grønlandstorsk
hverken ved Labrador eller Newfoundland. Der
synes saaledes ikke at være nogen Tilknytning
mellem Torsken i det amerikanske og Torsken i
det grønlandske Havomraade.
Vi ved af Erfaringer fra tidligere Tider, at
Torsken forekommer periodisk ved Grønland. I
forrige Aahundrede var der saaledes to rige Tor-
skeperioder, nemlig i Tyverne og i Slutningen af
Fyrrerne, medens Torsken i mellemliggende og se-
nere Perioder var en sjælden Fisk. Den nuvæ-
rende rige Periode har strakt sig over mere end
25 Aar, og der er endnu intet, der tyder paa dens
snarlige Ophør. At denne Periode ikke kan vare
evigt maa vi med vore tidligere Erfaringer in
mente være forberedt paa. Forsvinder Torsken
fra grønlandske Farvande, vil det betyde en Ka-
tastrofe for Befolkningen, saafremt den ikke har
lært søgaaende Fiskeri og kan opsøge Torsken ved
de Fiskepladser, hvor den er at finde, hvadenten
det bliver Labrador, Newfoundland eller Island.
Det vil blive en af Grønlandskommissionens
vigtigste Opgaver at finde ud af, hvorledes en
saadan Oplæring af Grønlænderne skal gribes an.
Man har i Forbindelse med Problemet om
Torskens Forsvinden fra Grønland nævnt Fiskeri
af Hajen (Havkalen) som en Erstatning for Tor-
skefiskeriet. Selvom Fiskeriet af Havkalen nok
vil kunne drives mere intensivt, vil det dog sik-
kert aldrig kunne give Grønlænderne saa store
Indtægter som Torskefiskeriet. Erfaringer har
vist, at lokale Bestande af Hajer kan fiskes op
i hvert Fald for en Periode, saafremt de bliver
Genstand for intensivt Fiskeri i nogen Tid. Fi-
skeriforsøg har vist, at der i de senere Aar ikke
er saa store Haj forekomster som tidligere ved
Vestgrønland. Dette gælder baade det sydligere
Vestgrønland og Diskobugtomraadet. Det er mu-
ligt, at Hajerne er trukket mod Nord eller over
paa Østkysten bort fra det varme Vand til mere
kolde Strøg. Norske Fiskere gjorde saaledes
gode Havkalfangster helt oppe i Thuledistrikt i
1948. løvrigt kendes der forbavsende lidt til Hav-
kalens Livsforhold. Det er end ikke opklaret om
den lægger Æg eller føder Unger. For at faa
Oplysninger om Vandringer og Vækst, er der
ved Fiskeriundersøgelserne foretaget Mærknings-
forsøg. I 1936 mærkedes ca. 50 i Diskobugten,
og 77 mærkedes i 1939 i Kvanefjord i Frederiks-
haab Distrikt. Medens der kun fangedes to fra
Forsøget ved Rodebay i 1936, hvoraf den ene
fangedes nær Mærkningsstedet og den anden i
Umanakfjord, er der ialt syv Genfangster fra
Forsøget i 1939, af disse er tre taget i Fjorden,
hvor de mærkedes, to længere sydpaa ved Nar-
ssaK i Julianehaab Distrikt, en ved Østkysten
ved Kungmiut i Angmagssalik Distrikt og en helt