Grønlandsposten - 16.05.1949, Blaðsíða 10

98
GRØN LANDSPOSTEN
Nr. 8
Fiskeriundersøgelserne ved Grønland.
Cand. mag. Paul M. Hansen giver her en Oversigt over Udviklingen
i Fiskeriundersøgelserne i Grønland gennem Tiden. Der er Brug for en endnu
stærkere Udvidelse og for et nyt tidssvarende Fartøj til Undersøgelserne.
Det er nu 40 Aar siden, at de første Fiskeri-
undersøgelser fandt Sted ved Vestgrønland med
Briggen »Tjalfe« under Professor Ad. Jensens Le-
delse og 25 Aar siden, at de fortsatte aarlige Fi-
skeriundersøgelser paabegyndtes. Det vil derfor
maaske være paa sin Plads kort at ridse op de
Resultater, som disse Undersøgelser har givet ind-
til nu.
Der er en meget stor Forskel paa Forholdene
i Havet ved Vestgrønland, da »Tjalfe« i 1908 og
1909 foretog sine Undersøgelser, og de Forhold,
der har været i den femogtyveaarige Periode,
hvori de moderne Fiskeriundersøgelser har fundet
Sted. Paa »Tjalfe“-Ekspeditionens Tid var Vandet
meget koldt baade i Fjordene, Kystomraadet og i
Davisstrædet, medens Vestgrønlands Kyst i den
senere Periode bliver beskyllet af forholdsvis
varmt Vand. Langs Sydvestgrønlands Kyst løber
to Strømme fra Syd mod Nord, nemlig den kolde
Overfladestrøm, Polarstrømmen og den varme dy-
beregaaende Irmingerstrøm, der er en Gren af
Golfstrømmen. Irmingerstrømmen har i den sid-
ste Periode haft større Indflydelse end Polarstrøm-
men, hvilket har bevirket de højere Temperaturer
i Havet og den tydelige Mildning i de klimatiske
Forhold.
Temperaturforhøjelserne i Havets Vandmas-
ser har bevirket en Ændring i Havets Dyreliv.
Mange Havdyr baade Pattedyr, Fisk og lavere
Dyreformer, der hørei sydligere Omraader til og
slet ikke, eller kun som store Sjældenheder fand-
tes ved Grønland, har bredt sig i grønlandske Far-
vande, for flere Formers Vedkommende i større
Mængder, medens mere kuldeelskende Dyr er
trukket længere mod Nord. Det er paa Baggrund
af denne Ændring at den nuværende Masseud-
bredelse af Torsken maa ses og den tilsvarende
Nedgang i Bestanden af Sæler.
Befolkningens Erhvervsliv har maattet omlæg-
ges fra Sælfangst til Torskefiskeri, der nu er det
allervigtigste Erhverv i det meste af Grønland,
og det er naturligt, at den vigtigste Fisk Tor-
sken blev Hovedemnet for de fiskeribiologiske
Undersøgelser. Disse blev igennem mange Aar
drevet med meget beskedne Midler fra en lille Mo-
torbaad. Efter Krigen blev der bygget en Kut-
ter specielt til Formaalet med Laboratorium, Trawl-
redskaber og Ekkolod, hvilket tillod os at tage
flere Opgaver op, som vi tidligere maatte lade
ligge. Jeg tænker her særligt paa Undersøgelser
over Dybvandsrejer, som jeg senere skal omtale.
Igennem de mange Aars Undersøgelser har vi faaet
opklaret adskillige betydningsfulde Træk i Grøn-
landstorskens Levevis, og vi kan uden Overdrivelse
sige, at vi kender mere til Grønlandstorsken end
til Torsk i noget andet Omraade. Undersøgelserne
har vist, at forskellige Forhold vedrørende Tor-
skens Livsforhold kan forandres igennem en Pe-
riode. Det er derfor af stor Betydning at holde
disse Undersøgelser i Gang til Stadighed, altsaa
samle og undersøge store Materialer af Torsk hvert
Aar. Saafremt Arbejdet ligger stille eet Aar, bli-
ver der et Hul i Undersøgelsesrækken, som ikke
kan udfyldes ved senere Aars Indsamlinger.
Vi vil nu se paa, hvilke Forhold i Torskens
Liv, der har størst Betydning at faa opklaret.
For at undersøge hvor Torsken gyder ved
Grønland, er der taget Træk med fintmaskede Po-
ser for at fange Torskeæg og Unger i det meste
af Omraadet, og det har derved vist sig, at den
største Gydning finder Sted i Farvandene mellem
Holsteinsborg og Fiskenæsset og særligt i visse
af Fjordene i dette Omraade. Det ser ud til, at
Gydningen foregaar ret spredt, med Undtagelse
af det inderste af Pisigsarfik, Kapisigdlit i Godt-
haabsfjorden, hvor Gydningen i hvert Fald i visse
Aar er stærkere. I Nordgrønland fra Egedes-
minde og nordover finder der saa godt som ingen
Gydning Sted, og i Julianehaab Distrikt har der
heller ikke været paavist Gydning af Betydning.
De mange Smaatorsk, der vokser op i Nordgrøn-
land, maa derfor antages at være drevet derop
som Yngel med Strømmen fra forskellige Felter
antageligt fra Midtgrønland, og de opvoksende Sti-
mer af Smaatorsk i Julianehaab og Frederikshaab
maa være drevet over fra de islandske Gydefel-
ter, hvilket ogsaa »Dana«s Undersøgelser ved Øst-
grønland tyder paa. De meget vigtige Spørgs-
maal vedrørende Torskens Alder og Vækst, Alders-
fordelingerne af Torsk i Fangsterne og den Alder
ved hvilken Torsken gyder første Gang løses alle
ved Hjælp af mange Indsamlinger af nøjagtige
Længdemaal af Torsk i Forbindelse med Ørestene
fra Torskens Hovede. Der er indtil nu undersøgt