Grønlandsposten - 16.05.1949, Blaðsíða 11

Nr. 8 GRØNLANDSPOSTEN 99
ialt ca. 60—70 Tusinde saadanne Ørestene. I de
første Aar samledes disse af Fiskeriundersøgelses-
skibet, men siden 1934 har Grønlændere og Danske
hvert Aar foretaget Maalinger og Indsamlinger
ved de fleste Fiskeristationer langs Kysten.
Det er til stor Ære for Grønland, at disse Ind-
samlinger fortsattes hvert Aar i hele Krigsperioden,
da Forbindelsen med Danmark var afbrudt, og det
vakte smigrende Opmærksomhed, da jeg omtalte
dette Forhold ved det første Møde, det internatio-
nale Havundersøgelsesraad havde efter Krigen.
Ingen anden Nation havde indsamlet et saa om-
fattende og værdifuldt Materiale i den Periode.
Jeg vil her benytte Lejligheden til at henstille,
til danske og grønlandske Fiskeriledere og grøn-
landske Fiskere, at de ogsaa i de kommende Aar
indsamler Maal og Øresten af Torsk i rigelige
Mængder. Det er af overordentlig stor Betydning
for Fiskeriundersøgelserne og af uvurderlig Værdi
for det internationale Samarbejde, der gaar ud paa
Klarlægning af Nyttefiskenes Livsforhold. Det
vilde ogsaa være af Betydning for Grønlands Re-
nomme blandt andre fiskeridrivende Nationer, om
Grønland paa dette Felt kunde hævde en førende
Stilling.
Som jeg saa ofte har fortalt ved tidligere Lej-
ligheder kan man af Ørestenene forholdsvis let
aflæse Torskens Alder ved at tælle de mørke og
lyse Ringe, der viser sig paa Brudfladen, naar
Ørestenen brækkes over paa Midten og betragtes
nedsænket i en bestemt Vædske og ved ca. 20 Ganges
Forstørrelse. Undersøger man mange Ørestene fra
Fangsterne et bestemt Aar ser man, at Torskene
i Fangsterne er fra fem til op mod 20 Aar gamle.
Der er dog ikke lige mange Torsk af hver Alder.
Ser vi f. Eks. paa Fangster fra 1947 er de aller-
fleste Torsk tretten og elleve Aar gamle, medens
der f. Eks. ingen ti- og fjortenaarige findes. Gaar
vi tilbage til Aaret før, altsaa 1946, var der flest
Torsk, der var tolv- og tiaarige. Dette skyldes,
at der i Fangsterne i de nævnte Aar forekommer
to meget rige Aargange nemlig 1934 og 1936,
hvilket altsaa vil sige Torsk født i Aarene 1934 og
1936. Lignende Forhold ses ved Undersøgelse af
andre Aars Fangster. Gode og daarlige Aargange
veksler. Forekomst af saadanne gode Aargange har
meget stor Betydning for Fiskeriets Udbytte.
Vekslinger af denne Art er ogsaa paavist i
Torskefiskerierne i andre Omraader, men |de synes
at være langt mere kraftige ved Grønland end andre
Steder. I den Tid Undersøgelserne har fundet
Sted har vi haft seks særligt store Aargange nemlig
Aargangene 1917, 1922, 1924, 1926 samt som før
nævnt 1934 og 1936. Først i en Alder af fem-seks
Aar er Torsken stor nok til at tages paa de alminde-
ligt anvendte Fiskeredskaber. Det har været
muligt ved i de forskellige Aar at undersøge Mæng-
derne af smaa eet- og toaarige Torsk, der ofte
forekommer i Stranden, at forudsige om en god
Aargang kunde ventes i Fiskeriet fire-fem Aar
senere. Efter saadanne Undersøgelser i de senere
Aar maa det forventes at Aargangene 1945 og sær-
ligt 1947 vil blive af Betydning i 1950 og 1953,
idet der i 1946 og særligt i 1948 var kolossale
Stimer af eetaarige Smaatorsk overalt langs Ky-
sten, i 1948 var der endda Smaatorsk i uhyre Mæng-
der saa langt nordpaa som i Umanakfjorden.
Jeg nævnte før, at vi ved Hjælp af Længde-
maalinger af Torsk og Aldersbestemmelser paa
Ørestenene kunde faa Besked om Torskens Vækst.
Ved saadanne Undersøgelser har vi set, at Væk-
sten i de senere Aar har været meget langsommere
end tidligere. Det vil altsaa sige, at Størrelsen
af en Torsk i f. Eks. 1948 er meget mindre end
Størrelsen af en Torsk af tilsvarende Alder i f.
Eks. 1930. Det har nemlig vist sig, at de gamle
Aargange som 1917, 1922, 1924 og 1926 havde en
meget hurtigere Vækst end de yngre Aargange
som 1934 og 1936. Særlig i det nordlige Grønland
og ganske særligt i Godthaabsfjorden er Væksten
gaaet tilbage, medens Nedgangen i Væksten ikke
er saa stor i Julianehaab Distrikt. Aarsagen til
en saadan Vækstnedgang er ikke helt klar, men
maa sandsynligvis bero paa daarligere Ernærings-
betingelser for Torsken. Om saa disse daarligere
Ernæringsbetingelser skyides mindre Forekomster
af Torskeføde end tidligere f. Eks. færre Angmag-
ssat, eller der er Overbefolkning af Torsk, er det
endnu vanskeligt at sige noget bestemt om. At
Torsken i Godthaabsfjordens indelukkede Omraade
er gaaet over til at have næsten Dværgvækst
kunde maaske pege paa en Overbefolkning. Et
meget ejendommeligt Forhold, som er paavist ved
Studium af Ringene i Ørestenene er det, at Torsken
i de senere Aar er i Stand til at yngle i en yngre
Alder end tidligere. Torsk tilhørende den gamle
Aargang 1917 skulde være 9—11 Aar, naar de
ynglede første Gang, medens langt de fleste Torsk
af Aargangene 1934 og 1936 har været i Stand
til at yngle første Gang i en Alder af syv Aar.
Denne tidligere Yngledygtighed hos Torsken maa
sikkert stamme fra den højere Temperatur i Ha-
vet i nyere Tid. Sammenligner vi Grønlandstorsken
med den nordnorske Torskestamme, der vokser op