Grønlandsposten - 16.05.1949, Blaðsíða 13

Nr. 8
GRØNLANDSPOSTEN
101
oppe nordpaa ved Tasiussak i Upernavik Distrikt.
Genfangsten fra Østkysten toges lidt over 7 V2
Aar efter Mærkningen, og Genfangsten fra Tasiu-
ssaK otte Aar efter Mærkningen.
Desværre tillod Forholdene ikke, at Hajerne
blev maalt da de mærkedes og udsattes, saa vi
kan ikke faa Oplysninger om Væksten i disse
Tilfælde. Vi ser kun af Forsøget, at Hajerne
kan foretage meget lange Vandringer. Ved
Undersøgelserne i 1948 blev der mærket 200 Ha-
jer, de fleste i Diskobugtomraadet. De blev alle
omhyggeligt maalte ved Mærkningen, og jeg vil
indtrængende bede de Grønlændere, der skulle
være saa heldige at fange mærkede Hajer, om
at maale dem nøjagtigt i Centimeter fra Snude-
spids til Halefinnens øverste Spids. Saafremt der
ikke haves en Centimeterstok ved Haanden maa
Hajen bugseres til nærmeste Udsted eller Koloni,
for at maales der, eller maal Hajen ved Hjælp
af en Line, der senere kan opmaales nøjagtigt.
Det er den eneste Maade, vi kan faa Oplysninger
om Hajens Vækst paa.
Det nyeste, vi har taget op til Undersøgelse,
er Forekomsten af Rejer ved Grønland og Under-
søgelser over dette Dyrs Livsforhold. Det nye
Fartøj »Adolf Jensen«, der er forsynet med Ekko-
lod og Trawlredskaber, har sat os i Stand til at
finde de Steder, hvor Rejerne forekommer, idet
Ekkoloddet nøjagtigt aftegner Havbunden og til-
lige giver Oplysninger om denne er blød og jævn
eller haard og ujævn. Allerede det første Aar,
1946, lykkedes det at finde udstrakte Trawlgrunde
med gode RejeJ'orekomster i Skovfjord og Tunug-
dliarfik i Julianehaab Distrikt. Ved NarssaK vil
der nu blive bygget en Fabrik til Henkogning
af Rejer. I 1948 blev der fundet meget udstrakte
og rige Rejefelter udfor Jakobshavn og Chistians-
haab i Diskobugten. Diskobugten er maaske et
af Verdens rigeste Rejefelter, Naturforholdene er
her meget gunstige for Fiskeriet, idet Klimaet
er godt og Bunden jævn med blødt Ler uden
Sten. Dybden er ca. 400 m. Der vil næste Aar
blive bygget en Rejefabrik ved Egedesminde til
Forarbejdning af Fangsten fra disse rige Felter.
Der er næppe Tvivl om at Rejefiskeriet vil blive
af stor Betydning for Grønland og vil give mange
Penge og give Beskæftigelse til mange Grønlæn-
dere, baade Mænd og Kvinder.
Fiskeriundersøgelserne har tillige beskæftiget
sig med Rejens Livsforhold. Adskillige Prøver af
Rejer fra forskellige Steder er maalte og under-
søgt, og det har vist sig, at den grønlandske Reje
i sine Livsforhold stemmer overens med den Reje,
der findes ved Spitsbergen, og som Nordmændene
har foretaget Undersøgelser over. Æggene som
Hunrejen bærer paa Halefødderne lægges i Juli
og klækkes om Foraaret, og de spæde Larver findes
i de øvre Vandlag. I to Aar er Rejerne Larver
inden de bliver kønsmodne Hanner. De er saa
Hanner i to Aar, hvorpaa de skifter Køn og bliver
til Hunner. De er saa Hunner Resten af deres
Levetid. Hunnerne er altsaa ældre og derfor ogsaa
større end Plannerne. Hvorlænge de er Hunner
ved vi endnu ikke bestemt, men de lever i hvert
Fald mindst to Aar som Hunner. Rejerne bliver
altsaa mindst seks Aar gamle. Ved Trawlingerne i
Diskobugten har det vist sig, at Hunnerne fortrins-
vis holder sig længere ude fra Kysten end Han-
nerne. Tager man Træk nær Kysten, faar man
saaledes overvejende Hanner og umodne Ungrejer
og faa Hunner, medens Træk i nogen Sømils Af-
stand fra Land giver Hunner i langt større Mængder.
Dette var i store Træk de vigtigste Resultater
af Fiskeriundersøgelserne i nyere Tid. Flere andre
Fisk har været Genstand for Undersøgelser og ogsaa
andre Dyr, der har Betydning for Fiskenes Er-
næring, har været under Behandling; Desværre til-
lader Pladsen ikke, at jeg kommer nærmere ind
paa dette Arbejde.
Den kommende Sommers Undersøgelser med
Kutteren »Adolf Jensen« vil hovedsageligt blive
foretaget i Nordgrønland. Det er Meningen at
strække den helt op i Upernavik Distrikt. Der er
planlagt Mærkningsforsøg med Hajer og med
Torsk. I Nordgrønland særligt med Smaatorsk
for at se om de trækker sydover. Hertil maa bru-
ges en ny Slags Mærker af norsk Oprindelse, da
Smaatorsk ikke taaler at mærkes med saadanne
Mærker, der anvendes til større Fisk. Desuden
haaber jeg paa Muligheden af at fortsætte Mærk-
ningsforsøgene med Torsk i Julianehaab Distrikt
for at undersøge om Overvandring til Island fin-
der Sted.
De vigtige Undersøgelser over Torskebestandens
Sammensætning af Aargange, der nu har fundet
Sted uafbrudt hvert Aar igennem 25 Aar, maa
absolut fortsættes, og her haaber jeg paa Hjælp
fra de grønlandske Fiskere ved Indsamling af
mange Torskeøresten med tilhørende Maal af Torsk.
Undersøgelser over Forekomst af Dybvandsrejer
vil blive fortsat og ligeledes Forekomst af forskel-
lige Fisk og andre Dyr, der har Interesse for Er-
hvervet. Navnlig er det paakrævet at undersøge
Muligheder i det fattige Upernavik Distrikt. Jeg